Begravelse og bisættelse – muligheder og udgifter

Skal det være en begravelse eller bisættelse i folkekirken eller et kapel? Er afdøde medlem af et trossamfund eller ej? Og hvilke udgifter er der? Læs mere her.

Folkekirkelig begravelse eller bisættelse

Flertallet af danskerne er medlem af folkekirken, og derfor er der også mange begravelser eller bisættelser, der foregår i folkekirken med en præst til stede.

Som medlem af folkekirken har afdøde ret til en højtidelighed med en præst tilstede. Den folkekirkelige højtidelighed afholdes oftest i en kirke i det sogn, hvor afdøde hørte til. Højtideligheden kan også finde sted i et kapel. Efter aftale med præsten kan højtideligheden afholdes et andet sted.

Planlægningen af begravelsen/bisættelsen sker i tæt kontakt med præsten i den valgte kirke.

Læs mere om den folkekirkelige begravelse her.

Borgerlig begravelse eller bisættelse

En borgerlig begravelsen eller bisættelse er ikke religiøs, og  der medvirker derfor ikke en præst eller et andet religiøst overhoved.

Der er ingen lovkrav til, hvordan eller hvor en borgerlig højtidelighed skal foregå, ud over at den ikke må forstyrre den offentlige orden, og at højtideligheden skal foregå sømmeligt.

Den borgerlige højtidelighed kan afholdes i et kapel, som oftest ligger i tilknytning til et krematorium, en kirkegård, et hospital eller et plejehjem. Højtideligheden kan også være i afdødes eget hjem, i en have eller forsamlingshus mv.

Den afdøde kan inden sin død selv have sammensat forløbet til sin begravelse/bisættelse, men det kan også være de efterladte, der gør det.

Der bliver ofte afholdt taler, valgt musik og sange med tanke på den afsked, der skal tages. Nogle læser digte op og viser billeder af afdøde. Andre vælger at holde en højtidelighed med kisten stående åben.

Kommunal begravelse eller bisættelse

Hvis der ikke er pårørende eller andre nærtstående personer til afdøde, vil det være bopælskommunen, der dækker udgiften til begravelsen/bisættelsen og bestemmer, hvordan den skal foregå.

Selvom der findes pårørende, er det ikke altid, at de ønsker at betale for begravelsen/bisættelsen. Andre gange sker det, at de pårørende ikke kan overskue at stå for at arrangere begravelsen/bisættelsen og derfor overlader opgaven – og dermed også betalingen – til det offentlige.

Alle pårørende, bekendte, venner eller naboer har lov til at deltage i en begravelse/bisættelse, selvom det er kommunen, der betaler for begravelsen/bisættelsen.

Hvis afdøde var medlem af folkekirken, bliver der afholdt begravelse/bisættelse i en folkekirke. Ellers vil afdøde blive kørt fra dødsstedet direkte til krematoriet for at blive kremeret, da der ikke er nogen til at afholde en begravelse/bisættelse.

Har afdøde skriftligt givet udtryk for ønske om en jordbegravelse, fx i Min Sidste Vilje, skal afdødes ønske efterleves. Hvis afdøde mundtligt har givet udtryk for et ønske om jordbegravelse, skal det bekræftes af en person, der stod afdøde nær.

Ellers vil det være kommunen, der foretager anmodningen, og kommunen fremsætter generelt et ønske om kremering, hvorefter urnen bliver nedsat på en anonym askefællesgrav (også kaldet de ukendtes gravsted).

Begravelse og bisættelse

En begravelse er en højtidelighed, hvor afdøde efterfølgende kommer i jorden i kiste.
En bisættelse er en højtidelighed, hvor afdøde og kiste efterfølgende kremeres og kommes i urne.
Langt de fleste, der dør i Danmark, bliver kremeret – i 2022 var andelen på landsplan 86,8 pct. svarende til 51.435 kremeringer

(Kilde: Danske Krematoriers Landsforening).

Udgifter til en begravelse/bisættelse

Der vil typisk være tre former for udgifter, afhængig af hvilken form for begravelse/bisættelse, det skal være. Hvis det er en kommunal begravelse/bisættelse, vil det være det offentlige, der står for udgifterne.

1. Udgifter til en bedemand

Udgifter til bedemanden kan være udgifter til selve ordningen af begravelsen, bisættelsen, rustvognskørsel, bestilling af kiste og urne mv.

Som en del af ordningshonoraret hjælper bedemanden ofte med bestilling af blomster, eventuel indrykning af dødsannonce, kontakt til stenhugger m.v. 

Bedemanden formidler også leverancer fra det offentlige, fx kremation, gravsted og korsang.

Omkostningerne til leverancer fra det offentlige kan variere, alt efter om afdøde var medlem af folkekirken eller ej, og hvorvidt vedkommende var bosat inden eller uden for den kommune, hvor begravelsen/bisættelsen foregår.

Der er er ikke noget krav om, at man skal benytte en bedemand.

2. Udgifter til et gravsted

Langt de fleste vælger at købe et gravsted af den ene eller anden art. I den forbindelse vil der være udgifter til kirkegården for køb af selve gravstedet og vedligeholdelse i mindst 10 år.

Flere steder skal man også betale for at være i et kapel, hvis man vælger at afholde en højtidelighed for den afdøde her, ligesom der skal afsættes penge til kor og organist m.m.

3. Kremering

Størstedelen af alle danskere bliver i dag kremeret (kisten og afdøde bliver brændt), og derfor kommer der i disse tilfælde desuden en udgift til selve kremeringen.

Ovennævnte udgifter vil være de mest almindelige typer af udgifter ved en begravelse eller bisættelse. Ofte har de pårørende dog en række ekstra ønsker til højtideligheden.

Bestilling af begravelsen/bisættelsen via nettet

Skal udgifterne til begravelsne/bisættelsen begrænses, er det muligt at planlægge begravelsen/bisættelsen uden brug af en bedemand. Fx kan de pårørende via internettet selv udføre en del af det arbejde, som bedemanden traditionelt har stået for.

Bestiller man begravelsen/bisættelsen online, står man selv for at bestille fx kiste, tilbehør og blomster.

Anmod om begravelse eller bisættelse

Ethvert dødsfald skal anmeldes til begravelsesmyndigheden senest to hverdage efter dødsfaldet.

I anmodningen skal man oplyse, om afdødes skal begraves eller kremere, og om en præst skal medvirke ved begravelsen/bisættelsen.

Det oplyses også, hvor og hvornår begravelsen/bisættelsen skal finde sted.

Anmod via borger.dk.

Hvem hæfter for betalingen af begravelse/bisættelse?

Når nogen dør, vil vedkommendes bankkonti blive spærret, indtil skifteretten har gjort boet op.

Går du til bedemanden og bestiller en begravelse eller bisættelse for vedkommende, hæfter du for betalingen, hvis afdøde ikke har forudbetalt eller opsparet til begravelsen, eller hvis skifterettens opgørelse senere viser, at der ikke er penge nok i den afdødes bo.

Tilskud og begravelseshjælp

Der findes forskellige muligheder for at få dækket dele af udgifterne til en begravelse eller bisættelse.

Offentlig begravelseshjælp

Hvis den afdøde havde ret til dansk sygesikring, har de pårørende i de fleste tilfælde også ret til begravelseshjælp fra det offentlige.

Du kan ansøge om begravelseshjælp på hjemmesiden borger.dk

Sygesikringen Danmark

Er den afdøde medlem af Sygesikringen “Danmark”s gruppe 1 eller 2, kan de pårørende i forbindelse med dødsfaldet (dokumenteret ved offentlig myndighed) opnå et tilskud.

Fagforeninger

Flere fagforeninger udbetaler et engangsbeløb i begravelseshjælp til medlemmernes eventuelle efterladte.

Opsparing til egen begravelse/bisættelse

Det er muligt at lægge penge til side til sin egen begravelse/bisættelse. Man kan fx lave en begravelsesopsparing i Elysium Begravelsesopsparing m.fl.

Er du pårørende til en afdød, er det en god idé at tage kontakt til der, hvor afdøde kan have oprettet en opsparing eller undersøge, om afdøde var medlem af eller havde en opsparing hos Begravelseskassen Danmark.