Podcastserie: Jeg plejede at tro på for evigt

Illustration: Pernille Strøm Øster

Det er Julie til venstre og Pernille til højre. (Klik på billedet for at se det i større udgave.)

Vi skal jo alle sammen dø en dag – så hvorfor ikke starte med at tale om det noget før. Livet er skrøbeligt. Og døden er lige så vigtig at tale om inden som efter.

Podcastserien ‘Jeg plejede at tro på for evigt’ baserer sig på fortællinger om det at miste og savne, om sorg og minderitualer. Det er en række af rørende, svære men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Sorgen og døden bliver ikke et punktum, men et afsæt for at nedbryde tabuet omkring død, tab og det at mindes.

Gennem en uformel samtale mellem podcastens to værter, Pernille Strøm Øster og Julie Schelhart, og en gæst, som har mistet en af sine nærmeste, er målet, at hvert afsnit skaber refleksion og bidrager til at udvikle et sprog til at tale om det allersværeste i livet.

Podcast-serien er udarbejdet af Landsforeningen Liv&Død. 

 

Hør podcastserien

Du finder de enkelte afsnit i podcastserien nedenfor. Der kommer i alt 10 afsnit, og du kan høre et nyt afsnit i serien hver uge. Første afsnit kunne høres fra den 21. marts 2019.

Afsnit 0: Pernille og Julie

Dette afsnit er om Pernille og Julie, som også er værter på ‘Jeg plejede at tro på for evigt‘. Deres historier om, hvem de har mistet, hvordan podcasten her er blevet til, hvorfor den hedder som den gør og meget mere.

Lyt til podcasten:

 
 
Hvis du har problemer med visningen i Explorer, anbefaler vi, at du bruger Chrome eller Firefox i stedet.

 

Pernille sammen med sin lillebror Jonas.
Julie sammen med sin gravide mor.

Afsnit 1: Matilde

Første afsnit handler om Matilde. Hun mistede for lidt over seks år siden sin lillebror til en overdosis. Her fortæller hun om, hvordan det var at finde ham, hvordan hun selv og omverdenen reagerede og om, hvorfor hun i lang tid havde mere fokus på, hvordan hendes mor havde det, end hvordan hun selv havde det.

Lyt til podcasten:

 
 
Hvis du har problemer med visningen i Explorer, anbefaler vi, at du bruger Chrome eller Firefox i stedet.
 
 

Matilde sammen med sin lillebror Rasmus.

Afsnit 2: Sara

Det her afsnit er historien om Sara, som mistede sin søn Nord på kun halvandet år. Nord blev slået ihjel af sin far, som efterfølgende tog sit eget liv.

Hvordan man overhovedet kan stå oprejst, efter at have været det igennem, og hvordan omverdenen reagerer, når sådan noget sker, det kan du høre, når Sara her fortæller sin både forfærdelige, men også på mange måder livsbekræftende historie.

Lyt til podcasten:

 
 
Hvis du har problemer med visningen i Explorer, anbefaler vi, at du bruger Chrome eller Firefox i stedet.

 

Nord i det træ med et hul i, hvor han tit stod. 
Nords kaninbamse.

 

Afsnit 3: Joakim

Joakim blev i 2015 ringet op i Spanien og fik at vide, at hans bedste ven og dobbelte fætter Carl Emil var røget ud fra et vindue på fjerde sal i deres fælles lejlighed.

Carl Emil blev kun 25 år og det viste sig senere, at han havde taget svampe og i rusen selv havde kastet sig ud.

Her fortæller Joakim om sorgen og savnet og om, hvordan han i lang tid prøvede at flygte fra at have det skidt, indtil han til sidst blev ramt så hårdt, at måtte genstarte store dele af sit liv.

Lyt til podcasten:

 
 
Hvis du har problemer med visningen i Explorer, anbefaler vi, at du bruger Chrome eller Firefox i stedet.

 

Carl på tur i skoven.
Joakim med den gryde, som Carl ofte lavede mad i, for han elskede at lave mad.

Afsnit 4: Dawn

Dawn har inden for kort tid mistet både sin mor og sin farmor. Mens hendes mor slet ikke var klar til at tage herfra, havde hendes farmor allerede år i forvejen afholdt generalprøve på sin egen begravelse, så hun ikke gik glip af festen.

Dawn er i øvrigt også sangerinde i Fastpoholmen, som har skrevet titelsangen til podcasten, så historien om den får du også med til sidst.

Lyt til podcasten:

 
 
Hvis du har problemer med visningen i Explorer, anbefaler vi, at du bruger Chrome eller Firefox i stedet.

 

Dawns mor Carole.
Dawns farmor Karen under generalprøven til sin egen begravelse, så hun med sikkerhed ikke gik glip af noget.

Afsnit 5: Petra

Petras bror blev som 16-årig ramt af et tog. Han døde ikke, men kom slemt til skade og fik efterfølgende så store psykiske men, at Petra i dag føler, at hun på mange måder løbende har mistet sin bror siden den dag. 

I dag bor Petras bror på en institution, og hun føler reelt ikke, at hun kender ham og er tvivl, om han overhovedet selv aner, hvem han er.

Lyt til podcasten: 

 
 
Hvis du har problemer med visningen i Explorer, anbefaler vi, at du bruger Chrome eller Firefox i stedet.

Petra med sin bror.
Petras bror før ulykken fandt sted.
Petras brors halskæde med hans stjernetegn. Petra går nu med halskæden.

 

Afsnit 6: Christian Juul Busch

Christian Juul Busch er ikke med, fordi han har mistet, men fordi han ved rigtig meget om at miste.

Christian er til dagligt hospitalspræst på Rigshospitalet og er nok en af de danskere, der har talt med flest mennesker, som har mistet folk tæt.

Lyt til podcasten: 

 
 
Hvis du har problemer med visningen i Explorer, anbefaler vi, at du bruger Chrome eller Firefox i stedet.

 

Christian Juul Busch i studiet sammen med værterne Pernille og Julie.

 

Hør podcastserien på udvalgte podcast-platforme

Du finder også podcastserien på flere forskellige platforme for podcasts, fx iTunes og RadioPublic.
 
 

Se video med Matildes fortælling om sin bror

Her en video med en lille bid af Matildes fortælling om at miste sin bror Rasmus (podcastseriens afsnit 1).

 
 

Hvorfor titlen ‘Jeg plejede at tro på for evigt’

Titlen er en reference til et citat fra Peter Plys, som lyder således: Jeg plejede at tro på for evigt, men for evigt er for godt til at være sandt.

Podcastseriens værter Pernille og Julie siger om referencen: “Vi føler, at der i tabet samtidig også er et tab af ungdomsnaiviteten og den generelle følelse af udødelighed, og “det sker ikke for mig”. Pludselig mistede man dem, man troede, man skulle have for evigt.

Samtidig er evigheds-følelsen af sorg og savn både nødvendig, for vi ved, at vores kærlighed aldrig stopper, men også er ulidelig, fordi det føles så forkert, at vi aldrig skal se vores kære igen.”