Dødsannoncens historie

De fleste pårørende vælger i dag at indrykke en dødsannonce i aviser eller på internettet, men hvordan en dødsannonce har set ud, har dog ændret sig igennem tiden.

Ligesom vores samfund på mange områder forandrer sig løbende, forandrer dødsannoncer sig også over tid.

De første dødsannoncer kom frem i 1770’erne. Dengang var det langtfra alle, der fik en dødsannonce i avisen, og mange dødsfald blev bekendtgjort mundtligt. Det var den såkaldte bydemand, der gik rundt fra dør til dør og bekendtgjorde dødsfaldene.

Gennem 1900-tallet har der været en meget begrænset udvikling i dødsannoncerne. Det skyldes blandt andet avisernes retningslinjer for, hvad der er etisk acceptabelt i forhold til tekst, symboler m.m. Aviserne har stadig visse retningslinjer, når det kommer til dødsannoncer, og det kan være meget forskelligt fra avis til avis, hvad der er tilladt.

I begyndelsen af 1900-tallet blev dødsannoncer brugt som en måde at bekendtgøre over for venner og slægt, at en person var død, og hvornår begravelsen skulle finde sted. Ordet ‘død’ blev anvendt i annoncerne, og man kunne læse datoen for dødsdagen, afdødes navn og afdødes stilling i samfundet. Før 1930’erne, da kvinderne sjældent var på arbejdsmarkedet, blev deres familiære rolle nævnt i stedet for.

Dødsannoncer i 1950’erne

I 1950’erne blev det mere almindeligt at sætte dødsannoncer i avisen, efter begravelsen/bisættelsen havde fundet sted. Anvendelsen af ordet ‘død’ blev mindre almindeligt og blev ofte omskrevet til ‘Er gået bort’, ‘Er sovet stille ind’, ‘Har fået fred’ eller andet. Det var blandt andet et tegn på, at man var blevet mere fremmed over for døden. Det var ikke længere familien, der tog sig af den døende og døde, men institutioner som sygehuse og plejehjem.

Dødsannoncer i 1960’erne

I 1960’erne begyndte nogle at skrive afdødes fødselsdato i dødsannoncen, men dette blev først almindeligt i 1980’erne.

Dødsannoncer i 1990’erne

 I 1990’erne begyndte man at anvende symboler som fx et kors eller en blomst i annoncen. Ordet ‘død’ blev stadig ikke brugt.

I 1990’erne begyndte dødsannoncerne at skifte udseende. Annoncerne blev større, navnet på afdøde blev fremhævet, og der blev benyttet flere symboler eller såkaldte vignetter (illustrationer). Ordet ’død’ begyndte også at blive brugt igen. Ofte var der en personlig hilsen til den afdøde, fx ‘Tak for alt’ og ‘Vi vil savne dig’ eller takkehilsner til det personale, som enten på sygehus, plejehjem eller en anden institution havde været med til at pleje og passe afdøde.

Der kunne også forekomme vers fra salmer, sange eller digte i dødsannoncerne. Der kunne ses enkelte eksempler på dødsannoncer med et billede af afdøde eller dødsannoncer, som også kunne være skrevet af afdøde selv og henvendt til venner og familie som en tak for et godt liv. Det var dog ikke alle aviser, der tillod et billede af afdøde i dødsannoncen.

Det blev også meget almindeligt, at der i dødsannoncer blev opfordret til at donere penge til forskellige velgørenhedsorganisationer i stedet for at købe blomster til begravelsen eller bisættelsen. Havde afdøde fx haft en kræftsygdom, blev der ofte opfordret til at donere pengene til Kræftens Bekæmpelse.

Dødsannoncer i dag

Dødsannoncerne har ikke forandret sig meget siden 1990’erne. Det er ofte små annoncer, hvor navnet på afdøde er det, der er fremhævet. Ofte ses der dog flere dødsannoncer på den samme person, hvor forskellige står bag, fx dels pårørende, dels venner.

Læs mere om dødsannoncer i dag, og hvilke muligheder man har.