Støt Landsforeningen Liv&Død
Med et bidrag til Landsforeningen Liv&Død er du med til at støtte vores arbejde for at nedbryde tabuet omkring døden.
- Det koster 200 kr. om året at være medlem af Landsforeningen Liv&Død.
- For studerende og pensionister koster det 120 kr. om året.
- For organisationer, foreninger og virksomheder koster det 1.500 kr. om året.
De fleste mennesker forholder sig først til døden, når den melder sin ankomst gennem sygdom eller dødsfald. Det kan desværre gøre både de praktiske og følelsesmæssige forhold endnu sværere både for dem, der står midt i det smertefulde og deres pårørende.
Vi kan ikke gøre døden mindre smertefuld eller sårbar, for det er umuligt. Men vi arbejder for, at det bliver bare lidt lettere at tage samtalen om døden. Og her har vi brug for dig.
For at støtte os skal du blot:
- Vælge om du vil være medlem eller støtte med et engangsbeløb
Dine fordele som medlem:
- Du får gratis adgang til at besøge Funebariets faste udstilling og særudstillinger + 1 gæst
- Du kan få tilbud til udvalgte arrangementer
Dine fordele som organisations-/virksomhedsmedlem:
- I vil blive fremhævet med logo og navn som vores samarbejdspartner
- I kan få rabat på grupperundvisninger i vores udstillingssted Funebariet
Støt os gennem dit testamente
Du kan vælge at støtte Landsforeningen Liv&Død ved at testamentere arv til os. Vi har indgået et samarbejde med virksomheden Dokument 24, så du gratis kan oprette et testamente, når du donerer noget eller hele din arv til os.
Du kan oprette dit testamente her. Hos Dokument 24 kan du også få gratis juridisk rådgivning ifm. arv og oprettelse af et testamente – og du bestemmer selv om du ønsker at oprette dit testamente efter endt rådgivning.