Behandlingstestamente

I et behandlingstestamente kan man på forhånd registrere, at man ikke vil have livsforlængende behandling og genoplivning, hvis man en dag ikke selv kan give besked om, hvad man ønsker.

Behandlingstestamentet, der afløser livstestamentet, er juridisk bindende, hvor livstestamentet var vejledende.

I hvilke situationer kan man sige nej til livsforlængende behandling?

I et behandlingstestamente kan man fravælge livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop, i disse 3 situationer:

  • Hvis man ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge livet og ikke gøre, at man får det bedre eller får lindret dine smerter.
  • Hvis man er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at man aldrig vil komme til at kunne tage vare på sig selv fysisk og mentalt.
  • Hvis behandlingen kan betyde, at man overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.

Man kan også vælge, at man ikke vil have behandling med tvang for en fysisk sygdom i en situation, hvor man ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv.

Hvornår træder behandlingstestamentet i kraft?

Behandlingstestamentet træder i kraft, hvis man ikke længere er i stand til at tage stilling til sin behandling. Det kan fx være, hvis man er blevet dement.

Det er lægen, der vurderer, hvornår man er i en tilstand, hvor behandlingstestamentet skal træde i kraft.

Sundhedspersonalet skal respektere din beslutning

Sundhedspersonalet skal rette sig efter, hvad man har besluttet i behandlingstestamentet. Patientens beslutninger i behandlingstestamentet er bindende for sundhedspersonen efter lovens paragraf 26, stk. 7

Man kan i behandlingstestamentet vælge, at ens beslutninger kun skal gælde, hvis nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmagt giver sin accept.

Hvem kan oprette et behandlingstestamente?

For at kunne oprette et behandlingstestamente skal man være fyldt 18 år. Man skal også være i stand til at tage vare på sig selv og forstå konsekvenserne af sine beslutninger.

Besked om behandlingstestamentet til de pårørende

Hvis man opretter et behandlingstestamente, er det en god ide at give de nærmeste besked om beslutningen og bestemte ønsker og tanker i forbindelse med behandlingstestamentet.

Hvis man ikke opretter et behandlingstestamente

Hvis man er så svækket, at man ikke kan tage vare på sig selv, og man ikke har udfyldt et behandlingstestamente, er lægen ikke forpligtet til at afbryde behandlingen.

Opret et behandlingstestamente

Man kan oprette et behandlingstestamente på sundhed.dk.

Her kan man også tilbagekalde eller ændre i behandlingstestamentet.

Behandlingstestamentet kan også skrives på papir, og man kan indsende blanketten, som findes i pjecen om behandlingstestamentet.

Hvordan får sundhedspersonale adgang til behandlingstestamentet?

Det relevante sundhedspersonale kan tilgå behandlingstestamenter via Sundhedsdatastyrelsens centrale database FMK (Fælles Medicinkort), der også giver adgang til oplysninger om en borgers medicin og vaccinationer. 

Læs mere og kontakt

Læs mere om behandlingstestamentet på:

Ved spørgsmål til behandlingstestamentet – kontakt Sundhedsdatastyrelsen på:

Hvis man har oprettet et livstestamente

Fra 1. januar 2019 kan man ikke længere oprette et livstestamente, men kun et behandlingstestamente.

Hvis man allerede har oprettet et livstestamente, vil det stadig gælde efter 1. januar 2019.

Man har mulighed for at ændre eller tilbagekalde sit livstestamente, hvis man ønsker det. Det sker på sundhed.dk.

Daværende sundhedsminister om oprettelsen af behandlingstestamentet 1. januar 2019:

”Den store forandring fra nytår bliver, at de ønsker den enkelte har til den sidste tid bliver juridisk bindende. Lægen skal følge patientens ønsker i behandlingstestamentet, for alle tilkendegivelser bliver bindende for sundhedspersoner og dermed til egentlige patientrettigheder.

Vi er vant til selv at bestemme over vigtige ting i vores liv. Derfor skal det ikke længere være sådan, at når det kommer til døden, så er det pludselig en læge, som har hele bestemmelsesretten. Vi giver bestemmelsesretten tilbage til borgeren. Med behandlingstestamentet kan man selv beslutte, at fx ved fuldstændig mental og fysisk invaliditet, der ønsker man ikke at blive holdt i live med livsforlængende behandling.”

Daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (11.12.2018)

Læs mere

 (Kilder: Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen, sundhed.dk)