Gravpladser

Der findes flere forskellige typer gravpladser både til kister og til urner. Læs mere om det her.

De danske kirkegårde – både de kommunale og de, der hører under folkekirken – er begravelsesplads for alle. Det gælder, uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.

Der findes dog begravelsespladser, som tilhører bestemte trossamfund, og der er også skovbegravelsespladser bl.a. ved Odense og Horsens, hvor urner nedsættes i ikke-indviet jord.

Valg af kirkegård til gravstedet

Alle har ret til at få et gravsted på kirkegården i sit bopælssogn. Det er også muligt at få et gravsted på en kirkegård i et andet sogn. Det kan være et ønske, hvis den afdøde fx havde en særlig tilknytning til dette sogn.

Afhængig af forskellige forhold kan der være forskellige takster i forhold til kirkegården og gravstedet. Disse forhold indebærer fx, om man er medlem af folkekirken eller ej, om man er udenbys eller indenbys borger i den pågældende kommune, eller om kirkegården bestyres af kommunen eller sognets menighedsråd.

Fredningstid

Fredningtiden refererer til den periode, hvor et gravsted ikke kan nedlægges.

Ved køb af et gravsted skal der betales for brugsretten til gravstedet i mindst 10 år ved et urnegravsted og mindst 20 år ved et kistegravsted. Formålet med fredningstiden er, at gravstedet skal stå urørt i så lang tid, at kiste, urne og ligrester er nedbrudt og forgået i jorden.

I kirkegårdsvedtægterne står der, hvor lang fredningstiden er for gravstedet.

Læs mere om valg af kirkegård og gravsted på Kirkeministeriets hjemmeside.

Sådan kan asken anbringes

Skal man kremeres, er der følgende muligheder for at anbringe asken:

  • Et urnegravsted med individuel afgrænsning, plantning og gravsten. Det kan være et traditionelt gravsted, som har en størrelse, hvori der også kan nedsættes kister, eller det kan være et mindre gravsted kun beregnet til urner.
  • Et urnegravsted i kendt fællesareal med en mindre minde-/gravsten, også kaldet en plænesten eller liggesten.
  • Et urnegravsted i kendt fællesareal uden minde-/gravsten.
  • Et urnegravsted i anonymt/ukendt fællesareal. Ved dette valg fravælges samtidigt en minde-/gravsten.
  • Urnen kan sættes i en urnehal (kolumbarium) eller urnevæg
  • Asken kan spredes over åbent hav. Afdøde skal have udtrykt ønske om at få spredt sin aske.
  • Der kan også gives tilladelse til, at urnen nedsættes på privat grund.

I Danmark må urnen med asken ikke opbevares i hjemmet, som fx i Canada og USA.

Sådan kan kisten anbringes

Skal man begraves, er der følgende muligheder for at anbringe kisten:

  • Et kistegravsted med individuel afgrænsning, plantning og gravsten. Det kan være et traditionelt gravsted.
  • Et kistegravsted i kendt fællesareal. Der vil her skulle vælges en mindre minde-/gravsten, også kaldet en plænesten/liggesten.
  • Et kistegravsted i anonymt fællesareal. Ved dette valg fravælges samtidigt en minde-/gravsten.

Billeder af forskellige gravpladser

Anonym askefællesgrav

Billede 1 af 6