Begravelse og bisættelse – muligheder og udgifter

Begravelse eller bisættelse – muligheder og udgifter i Danmark

Når en person dør, skal der træffes beslutninger om begravelse eller bisættelse. I Danmark findes der forskellige muligheder og udgifter forbundet med begge ceremonityper, som afhænger af afdødes ønsker og familiens behov. Denne side giver dig en introduktion til, hvordan du navigerer i valgene omkring begravelse eller bisættelse, herunder økonomiske aspekter og praktiske detaljer.

Folkekirkelig begravelse eller bisættelse

En folkekirkelig begravelse eller bisættelse er den mest udbredte ceremoni i Danmark. Som medlem af folkekirken har afdøde ret til en højtidelighed med en præst, hvilket typisk sker i den lokale kirke eller i et kapel.

Ved en folkekirkelig begravelse bliver kisten sænket i jorden som en del af ceremonien. En bisættelse omfatter derimod en kremering efter ceremonien, hvor urnen senere nedsættes i et gravsted.

Præsten hjælper familien med at vælge salmer, planlægge ceremonien og sikre, at afdødes ønsker bliver opfyldt. Selvom medlemskab af folkekirken dækker nogle omkostninger, kan der opstå ekstra udgifter, såsom kistevalg og blomsterarrangementer.

Læs mere om den folkekirkelige begravelse her.

Borgerlig begravelse eller bisættelse

En borgerlig begravelse eller bisættelse giver mulighed for at tilrettelægge en personlig ceremoni uden religiøse elementer. Ceremonien kan finde sted i et kapel, et forsamlingshus, en have eller et andet passende sted, som afdøde eller familien foretrækker.

Borgerlige ceremonier har stor fleksibilitet. Mange vælger at inkludere taler, musik eller billeder, der afspejler afdødes liv. Familier kan også vælge at lade kisten stå åben som en del af ceremonien.

Denne type højtidelighed giver pårørende frihed til at skabe en personlig og mindeværdig afsked, mens de respekterer afdødes ønsker, især hvis disse er nedskrevet i fx Min Sidste Vilje.

Kommunal begravelse eller bisættelse

Når afdøde ikke har nogen pårørende, eller når familien ikke ønsker eller har økonomisk mulighed for at stå for begravelsen, overtager kommunen ansvaret. Kommunal begravelse indebærer ofte en enkel ceremoni, hvor udgifterne dækkes af det offentlige.

Hvis afdøde var medlem af folkekirken, kan ceremonien finde sted i en kirke med en præst. Hvis ikke, afholdes ceremonien typisk som en anonym urnenedsættelse i en fællesgrav. Selvom kommunen står for planlægningen og udgifterne, er det vigtigt at vide, at venner, bekendte og naboer stadig har ret til at deltage i ceremonien.

Afdødes dokumenterede ønsker, fx om jordbegravelse, respekteres, så længe de er skriftligt nedfældet eller bekræftet af nære pårørende.

Hvad koster en begravelse eller bisættelse?

Udgifterne til en begravelse eller bisættelse varierer afhængigt af ceremonitypen og de ydelser, der vælges. De primære udgiftsposter inkluderer:

Bedemandens ydelser 

En bedemand hjælper med at arrangere begravelsen eller bisættelsen, herunder rustvognskørsel, valg af kiste og urne, bestilling af blomster og annoncering. Bedemanden fungerer også som kontaktled mellem familien og offentlige myndigheder. Dog er det ikke obligatorisk at bruge en bedemand.

Gravsted og ceremonilokale

Mange vælger at købe et gravsted på en kirkegård. Omkostningerne afhænger af gravstedets størrelse og beliggenhed, samt eventuel vedligeholdelse. Hvis ceremonien afholdes i et kapel, kan der være ekstra udgifter til lokaleleje, kor eller organist.

Kremering

Kremering er en almindelig praksis i Danmark og indebærer typisk en separat udgift, som pårørende skal tage højde for.

Ovennævnte udgifter vil være de mest almindelige typer af udgifter ved en begravelse eller bisættelse. Ofte har de pårørende dog en række ekstra ønsker til højtideligheden. Alle disse udgifter kan reduceres ved at planlægge ceremonien selv, fx ved at bestille nødvendige produkter og tjenester online.

Hvem hæfter for betalingen af begravelsen eller bisættelsen?

Når nogen dør, vil vedkommendes bankkonti blive spærret, indtil skifteretten har gjort boet op.

Går du til bedemanden og bestiller en begravelse eller bisættelse for vedkommende, hæfter du for betalingen, hvis afdøde ikke har forudbetalt eller opsparet til begravelsen, eller hvis skifterettens opgørelse senere viser, at der ikke er penge nok i den afdødes bo.

Tilskud og begravelseshjælp

For at lette de økonomiske byrder er der flere muligheder for at få økonomisk støtte til en begravelse eller bisættelse:

Offentlig begravelseshjælp

Hvis afdøde var dækket af dansk sygesikring, kan de efterladte søge om begravelseshjælp via borger.dk. Støttens størrelse afhænger af afdødes indkomst og formue.

Sygesikringen Danmark

Medlemmer af gruppe 1 eller 2 kan få et tilskud ved fremvisning af dødsattest.

Fagforeninger

Mange fagforeninger tilbyder engangsbeløb til medlemmers efterladte som økonomisk støtte til begravelsen.

Opsparing til egen begravelse/bisættelse

Det er muligt at lægge penge til side til sin egen begravelse/bisættelse. Man kan fx lave en begravelsesopsparing i Elysium Begravelsesopsparing, der blandt andre tilbyder opsparingsmuligheder.

Er du pårørende til en afdød, er det en god idé at tage kontakt til der, hvor afdøde kan have oprettet en opsparing eller undersøge, om afdøde var medlem af eller havde en opsparing hos fx Begravelseskassen Danmark.

Opsummering af begravelse eller bisættelse – muligheder og udgifter i Danmark

At vælge mellem begravelse eller bisættelse – og at håndtere udgifterne – kan være en svær proces. Vi håber, at du er blevet klædt lidt bedre på til at træffe beslutninger, der passer til familiens behov og afdødes ønsker.