Min Sidste Vilje

Min_Sidste_Vilje_tema

Udfyld Min Sidste Vilje og hjælp dine nærmeste med at få en god afsked

Min Sidste Vilje – Ønsker til min begravelse/bisættelse er en hjælp til at beskrive de ønsker, du måtte have til din begravelse/bisættelse.

Ved at udfylde Min Sidste Vilje hjælper du dine pårørende ved på forhånd at træffe nogle af de mange svære valg, der er nødvendige, når der skal planlægges en begravelse eller bisættelse.

Det er vores erfaring, at jo mere man selv har bestemt og valgt på forhånd, jo mere hjælper man sine pårørende i den svære situation, de vil befinde sig i efter et dødsfald. De fleste pårørende ønsker at respektere og afholde en ceremoni/højtidelighed, som afdøde selv har ønsket det.

Hensigten med Min Sidste Vilje er at skabe en dialog om at tage stilling til de mange spørgsmål, der vil opstå i forbindelse med dit dødsfald. Du behøver ikke tage stilling til alle punkter i formularen.

Du bør fortælle dine nærmeste, at du har udfyldt Min Sidste Vilje, og hvilke ønsker du har, samt hvor du opbevarer formularen.

Hvad kan jeg tage stilling til i Min Sidste Vilje?

I Min Sidste Vilje kan du bl.a. tage stilling til følgende spørgsmål:

Ikke juridisk bindende

Min Sidste Vilje er ikke juridisk bindende på samme måde som et testamente. Dine nærmeste pårørende kan kun opfylde dine ønsker, hvis de 1) ikke overstiger de økonomiske midler, der er til rådighed og 2) de er mulige at udføre på en etisk korrekt måde samt ikke bryder med gældende regler og love.

Vejledning til at tage stilling

At tage stilling til egne ønsker kræver en viden om, hvad der er muligt, og hvad de forskellige valg/fravalg betyder. Bagerst i Min Sidste Vilje finder du en vejledning med uddybning af de enkelte punkter.

Og uanset alder kan dine ønsker ændre sig, hvorfor der kan være behov for løbende at justere/opdatere dine nedskrevne ønsker.

Lilla_underside_web
Min Sidste Vilje som PDF-fil

Download eller bestil Min Sidste Vilje

Du kan downloade et eksemplar af Min Sidste Vilje som PDF-fil ved at klikke her. Det kræver, du har en PDF-læser fra Adobe (Apples Preview program til Mac kan ikke benyttes).

Du kan hente en gratis Adobe PDF-læser her.

Ønsker du at spare på printerblækket, kan du hente en mere farveneutral udgave af Min Sidste Vilje her

Du kan også bestille Min Sidste Vilje pr. post ved at benytte formularen nederst på siden.

Min Sidste Vilje på issue.com

På issue.com kan du læse og bladre i Min Sidste Vilje direkte på din skærm:

Min Sidste Vilje på issue.com

Farveneutral Min Sidste Vilje på issue.com

Du kan ændre Min Sidste Vilje

Henter du formularen som PDF-fil, kan du udfylde den direkte på skærmen og herefter gemme den med dine personlige indtastninger og oplysninger. Finder du senere ud af, at dine ønsker har ændret sig, åbner du blot den gemte fil og tilføjer dine rettelser. Du kan også udprinte formularen og udfylde din egen papirversion.

Ønsker du at få tilsendt et trykt eksemplar af Min Sidste Vilje, kan du ringe til Landsforeningen Liv&Død på tlf: 33 36 49 70 og få formularen tilsendt gratis. Du kan også sende en email på info@livogdoed.dk eller udfylde bestillingsskemaet nederst på denne side.

Fem gode råd til udfyldelsen af Min Sidste Vilje

  • Når du gemmer Min Sidste Vilje som en PDF-fil, så giv den et navn du kan huske og gem filen et sted, hvor du eller dine nærmeste kan finde den igen, når der er behov.

  • Som en del af titlen på filen kan du fx skrive datoen for, hvornår du udfyldte dokumentet. Dette gør det lettere at finde den nyeste udgave, hvis du ved en fejl skulle have flere udgaver af dokumentet liggende.

  • Har du Min Sidste Vilje liggende elektronisk som en fil på din computer eller andet lagringsmedie (harddisk, USB-nøgle, Dropbox med videre), så sørg for også at fortælle, hvor du gemmer dine brugernavne/kodeord.

  • Selvom du har udfyldt Min Sidste Vilje elektronisk, kan det være en fordel, at du som en ekstra sikkerhed laver et udprint af den færdigudfyldte formular. Du kan også lave ekstra kopier, som du kan dele med dine nærmeste.

  • Har du brug for mere viden, for at du kan tage stilling til de forskellige spørgsmål i Min Sidste Vilje, kan du tage en rundtur på Liv&Døds hjemmeside. Du kan også ringe eller skrive til Liv&Død.

Sagt af nogle dem, der allerede har udfyldt Min Sidste Vilje:

Mine forældre havde gjort klart for familien, hvad de ønskede. Det gjorde tingene meget nemmere, da de gik bort. Jeg forstår ikke helt, hvorfor man ikke vil forholde sig til døden. Personligt synes jeg, det er en befrielse. Før i tiden var jeg meget bange for døden. Da jeg besluttede at tage fat om emnet og skrev mine ønsker ned, fik jeg en utrolig indre ro. Nu behøver jeg ikke bruge mere tid på emnet og kan koncentrere mig om selve livet.

Gitte, 49 år

Jeg vil gerne hjælpe min ægtefælle og/eller mine børn med de svære ting, når jeg ikke er mere. Står netop med alle problemerne i anledning af min fars død - og det ønsker jeg ikke andre skal prøve!!

Anonym

MSV_haand

Bestil Min Sidste Vilje
Hvor længe går der, før du modtager Min Sidste Vilje?
Min Sidste Vilje udsendes som "Brevet" (tidligere kendt som B-brev), med mindre andet er aftalt. Der kan derfor gå min. 5 dage, før du modtager formularen.