Kistens historie

Indtil 1550 er det ikke almindeligt at begrave de døde i kister i Danmark

Afdøde bliver bragt til kirken og kirkegården på en simpel båre, som enten bliver håndbåret eller båret på skulderen af to eller flere bærere.

Under transporten og begravelsen er den døde som regel dækket af et sort klæde. Skikken med at transportere de døde på båre har eksisteret, længe før kristendommen kom til Danmark.

Kister bliver almindelige som begravelsesudstyr

Kister til begravelse bliver først almindelige i Danmark fra omkring 1550. Selvom alle er lige i døden, har valget af begravelsesudstyr til alle tider været baseret på individuelle ønsker.

Alt fra bræddekister til sarkofager

De fattige må på dette tidspunkt lade sig nøje med kister af ubehandlede fyrretræsbrædder, som ofte bliver sværtet sorte. Borgerskabet udsmykker fyrretræskisterne eller vælger ædlere træsorter, og der kan være billedskærerarbejder, sølvbeslag og draperier. De adelige bruger deres våbenskjolde, og kisterne kan være udført i sten eller marmor.

Snedkeren laver kisten og fungerer som bedemand

Da det bliver almindeligt at benytte kister til begravelser, er det snedkere, der påtager sig at producere kisterne. Det bliver naturligt, at man henvender sig til snedkeren i forbindelse med et dødsfald. Som tiden går, udvikler det sig til, at snedkeren og bedemanden ofte er én og samme person.

Før 1870 – kisten står klar derhjemme

Før 1870 er det almindeligt, at mange har deres kiste stående klar derhjemme. Det kan endog hænde, at kisten bliver brugt som gæsteseng. Kisten er for det meste af fyrretræ og er sværtet sort.

Ensartede hvidmalede kister

Overgangen til brugen af hvide ligkister til alle, uanset om man er rig eller fattig, er en del af udligningen af klasseskel, som præger hele 1900-tallet. De kister, der tidligere bliver fremstillet specielt til sognets fattige, forsvinder omkring 1950.

De første brændingskister er af zink

Da muligheden for ligbrænding i Danmark bliver lovfæstet i 1892, bliver det samtidig bestemt, at ligbrændingerne skal ske i tilloddede zinkkister. Zinkkisterne bliver anvendt frem til 1937, hvor metallet – på grund af den militære oprustning i Europa – bliver for kostbart.

Genbrug af kister – sandhed eller myte?

For at højtideligheden skal blive smuk, lejer man en pyntekiste eller sarkofag til at sætte udover den mindre pæne zinkkiste. Pyntekisten kommer ikke i berøring med afdøde og kan derfor genanvendes.

Lette trækister til ligbrænding

Efter 1937 går man over til at benytte lette trækister til ligbrænding. Dansk Ligbrændingsforening får patent på en ultralet kiste, der er fremstillet af krydsfiner, og som er både stabil og tæt. Denne kiste bliver anvendt som den mest almindelige frem til 1987.

Krav om bedre brændbarhed fra 1987

Med tiden bliver krematorieovnene mere avancerede. Fra 1987 stilles der større krav til kisternes brændbarhed. Herefter skal der anvendes andre og kraftigere materialer til kistefremstillingen.

Brugen af kister i dag

Det er et lovkrav, at der anvendes en kiste ved begravelse og ligbrænding. Dette fremgår af Kirkeministeriets bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde nr. 1238 af 2007.

I dag forhandler bedemanden kister, der alle er fabriksproducerede.

Tre kistetyper

Kisterne kan opdeles i tre hovedgrupper efter trækonstruktioner:

  • Spånplade (præfabrikerede pressede spåner med indhold af limstoffer)
  • MDF-plader (præfabrikerede, pressede plader af findelt træ med indhold af limstoffer)
  • Massivt træ (f.eks. gran, fyr, eg, mahogni, teaktræ eller andre eksotiske træsorter)

Hvidmalet kiste er den mest brugte

Kisten må hverken helt eller delvist være fabrikeret af plastic eller andet uforgængeligt eller miljøskadeligt materiale. Det mest brugte er en hvidmalet kiste, som enten kan være helt enkel eller udsmykket med kors og guirlander. Kister kan dog bestilles i alle farver.

Zinkkisten bruges også i dag, men kun i forbindelse med transport af lig over landegrænser. Zinkkisten anbringes inden i en trækiste. Dette skal sikre, at der ikke sker gennemtrængelighed af fugt.

Design din egen kiste

Der er i dag ingen særlige krav til, hvordan en kiste skal se ud. Det er også lovligt at designe sin egen kiste, så længe de miljømæssige krav overholdes. Desuden kan der være særlige bestemmelser omkring størrelser på de enkelte kirkegårde, hvor der oftest er nogle standardmål for de forskellige gravsteder, lige såvel som krematorieovnenes størrelser har sine begrænsninger. Kontakt derfor altid den pågældende kirkegård eller krematorium og hør nærmere.

Personlige kister i fodboldfarver

Inden for de seneste par år er der også flere for eksempel kunstmalere, der selv har malet på kister eller pårørende til en afdød, der har bestilt kister med en fodboldklubs farver eller lignende. Dette er sket som et led i ønsket om at personliggøre den sidste afsked. Kisten kan på den måde være med til at fortælle noget om den afdøde person, der ligger i kisten.