Dødsannoncer

Doedsannoncer Statens Arkiver

De fleste pårørende vælger at indrykke en dødsannonce i aviser eller på internettet for at informere venner og bekendte om dødsfaldet

Dødsannoncen indeholder som oftest også eventuel tid og sted for afholdelse af begravelse/bisættelse og mindesammenkomst.

Dødsannoncer kan indrykkes både før og efter begravelsen/bisættelsen har fundet sted afhængigt af, om de pårørende eller afdøde har ønsket opmærksomhed omkring højtideligheden. Prisen for at indrykke en dødsannonce varierer alt efter annoncens størrelse og avisens oplag præcis som med øvrige annoncer.  

Dødsannoncer på nettet

Doedsannoncer_smartphone
(© Magnusfranklin)

I 2004 blev det muligt at få dødsannoncer på internettet. På afdoede.dk kan man se dødsannoncer fra hele landet og ligeledes abonnere på dødsannoncer fra et bestemt område. Når et dødsfald fra det valgte område bliver annonceret på afdoede.dk eller i en avis, får abonnenten således direkte besked herom via sin e-mail eller mobiltelefon.

Dødsannoncer gennem tiden

Ligesom vores samfund på mange områder forandrer sig løbende, forandrer dødsannoncer sig også over tid. 

De første dødsannoncer kom frem i 1770’erne. Dengang var det langtfra alle, der fik en dødsannonce i avisen, og mange bekendtgørelser af dødsfald foregik mundtligt. Det var den såkaldte bydemand, der gik rundt fra dør til dør og bekendtgjorde dødsfaldene.

Det er også navnet bydemand, som siden er blevet til bedemand, og i dag er den person, der står for alt det praktiske omkring et dødsfald og en begravelse eller bisættelse.

Gennem 1900-tallet har der været en meget begrænset udvikling i dødsannoncerne. Det skyldes blandt andet avisernes retningslinjer for, hvad der er etisk acceptabelt i forhold til tekst, symboler med mere. Aviserne har stadig visse retningslinjer, når det kommer til dødsannoncer, og det kan være meget forskelligt fra avis til avis, hvad der tillades.

I begyndelsen af 1900-tallet blev dødsannoncer brugt som en bekendtgørelse over for venner og slægt om en persons død, og hvornår begravelsen skulle finde sted. Ordet ‘død’ blev anvendt i annoncerne, og man kunne læse datoen for dødsdagen, afdødes navn og afdødes stilling i samfundet. Før 1930’erne, da kvinderne sjældent var på arbejdsmarkedet, blev deres familiære rolle nævnt i stedet for.

Dødsannoncer i 1950′erne

I 1950’erne blev det mere almindeligt at sætte dødsannoncer i avisen efter begravelsen eller bisættelsen havde fundet sted. Anvendelsen af ordet ‘død’ blev mindre almindeligt og blev ofte omskrevet til ‘Er gået bort’, ‘Er sovet stille ind’, ‘Har fået fred’ eller andet. Det var blandt andet et tegn på, at døden var blevet mere fremmed for os. Det var ikke længere familien, der tog sig af den døende, men institutioner som sygehuse og plejehjem.  

Dødsannoncer i 1960′erne

I 1960’erne begyndte nogle at skrive afdødes fødselsdato i dødsannoncen, men dette blev først almindeligt i 1980’erne. I 1990’erne begyndte man at anvende symboler, såsom et kors eller en blomst i annoncen. Ordet ‘død’ blev stadig ikke brugt.

Dødsannoncer i 1990′erne

I 1990′erne begyndte dødsannoncerne at skifte udseende. Annoncerne blev større, navnet på afdøde blev fremhævet, og der blev benyttet flere symboler eller såkaldte vignetter. Man begyndte også at bruge ordet ‘død’ igen. Ofte var der en personlig hilsen til den afdøde, for eksempel ‘Tak for alt’ og ‘Vi vil savne dig’ eller takkehilsner til det personale, som enten på sygehus, plejehjem eller en anden institution har været med til at pleje og passe afdøde.

Der kunne også forekomme vers fra salmer, sange eller digte. Der kunne ses enkelte eksempler på dødsannoncer med et billede af afdøde eller dødsannoncer, som også kan være skrevet af afdøde selv og henvendt til venner og familie som en tak for et godt liv. Det er dog ikke alle aviser, der tillader et billede af afdøde i dødsannoncen.

Det blev også meget almindeligt, at der i dødsannoncer blev opfordret til at donere penge til forskellige velgørenhedsorganisationer i stedet for at købe blomster til begravelsen eller bisættelsen. Havde afdøde for eksempel haft en kræftsygdom, blev der ofte opfordret til at donere pengene til Kræftens Bekæmpelse.

Dødsannoncer i dag

Dødsannoncerne har ikke ændret sig meget fra de ændringer, der skete i 1990′erne. Det er ofte små/korte annoncer, hvor navnet på afdøde er det, der er fremhævet. Ofte ses der dog flere dødsannoncer på den samme person, hvor forskellige står bag, dels nærmeste pårørende, dels venner med flere.