Dødsattest

Ved et dødsfald skal lægen udfylde en dødsattest på afdøde

Dødsattesten er et dokument, der er retsligt bevis på, at en person er død. Afdøde må ikke lægges i kiste, begraves, brændes eller føres ud af landet, før attesten er udstedt.

Når en person er afgået ved døden, skal liget synes af enten afdødes egen læge, en hospitalslæge eller ved et såkaldt retslægeligt ligsyn. Det er den læge, som har foretaget ligsynet, der udsteder dødsattesten, og det foregår som udgangspunkt elektronisk.

Beskrivelse af de sikre dødstegn

Dødsattesten består af to sider, og side et indeholder oplysninger om afdødes navn, adresse samt datoen for dødsfaldet med videre. Det er også her, at lægen beskriver de forskellige sikre dødstegn (fx dødsstivhed, ligpletter eller forrådnelse), som han har konstateret ved ligsynet. Er der foretaget retslægeligt ligsyn, skal dødsattesten underskrives af såvel politi som embedslæge.

Herefter afleveres dødsattestens side et til begravelsesmyndigheden, som er sognepræsten/ kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde havde sin bopæl.

Sundhedsoplysninger til statistik

Dødsattestens side to benytter lægen til at anføre dødsårsagen samt eventuelle andre sygdomme hos den afdøde samt den måde, hvorpå lægen vurderer, at døden er indtruffet. Dødsfaldet indberettes i den elektroniske kirkebog/CPR. De oplysninger, der angives på side to af dødsattesten, benyttes til statistiske formål. 

Betydning for arv og forsikringer

Både i straffesager og i civile sager kan dødsattesten få afgørende betydning. I arvesager kan dødstidspunktet have relevans, og i nogle forsikringssager kan dødsårsagen være vigtig. 

Den første dødsattest

Det første påbud om dødsattester i Danmark blev udstedt ved en såkaldt kancelliplakat for København den 26. juni 1829 ‘angående Foranstaltninger til at hindre det mulige Tilfælde af Skindødes Begravelser’.