Aktiv dødshjælp: Overblik

Få et overblik over, hvad aktiv dødshjælp er, hvad loven tillader og forskellige holdninger i debatten.

Hvad er aktiv dødshjælp?

En aktiv handling der tager livet af en lidende patient, der anmoder om at få afsluttet livet.

I dansk lovgivning bruges betegnelsen drab på begæring.

Internationalt er eutanasi det mest benyttede begreb.         

 

Hvad siger loven i Danmark?

I Danmark er det ulovligt at yde aktiv dødshjælp og hjælp til selvmord (også kaldet assisteret selvmord).

Af Straffelovens paragraf 239 fremgår det, at “den som dræber en anden efter den andens ønske, straffes med fængsel indtil 3 år eller hæfte i minimum 60 dage.”

Det Etiske Råd har flere gange taget stilling til, hvorvidt aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark, første gang i 1996 og senest i 2012. Emnet bliver løbende debatteret blandt diverse fagpersoner og lovgivere, hvilket bl.a skete ved en offentlig høring i Folketingets Sundhedsudvalg (2013). 

 

Hvad siger loven i andre lande?

  • I enkelte andre lande er aktiv dødshjælp lovlig, fx i Holland, Belgien og Luxembourg.
  • I Schweiz samt i tre delstater i USA (Washington, Oregon og Montana) er hjælp til selvmord tilladt.

 
 

Vi forholder os neutralt

Landsforeningen Liv&Død er neutral i spørgsmålet, om hvorvidt aktiv dødshjælp skal lovliggøres eller ej.

Formålet med Landsforeningens virke er at arbejde for en værdig afsked med livet samt at medvirke til at nedbryde tabuet om døden. 

Der går derfor en lige linje fra Foreningens formålsparagraf til at medvirke til en nuancering af debatten omkring aktiv dødshjælp samt at medvirke til at gøre opmærksom på kompleksiteten i dette spørgsmål. Vi anser det som en forpligtigelse at medvirke til at informere om samt fremme en bred og saglig debat om aktiv dødshjælp.

 
 

Fortalere og modstandere i debatten om at lovliggøre aktiv dødshjælp

Debatten om lovliggørelse af aktiv dødshjælp blusser løbende op.

Vi har her forsøgt at give dig et overblik over en lang række af de fortalere og modstandere, der har gjort sig bemærket i debatten i den seneste tid (2017).

Du kan ud for de forskellige aktører se, om de er for eller imod at lovliggøre aktiv dødshjælp.

Klikker du dig ind på de enkelte aktører, finder du nyttige links til interviews, artikler og relevante hjemmesider, hvor du kan få mere information.

Vi opdaterer løbende siden.

SVEND LINGS og GORM GREISEN: For og imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp

Gorm Greisen. Foto: Det Etiske Råd
Svend Lings. Foto: Mathias Christensen. Scanpix

Flere lande har gjort aktiv dødshjælp lovligt, men i Danmark er det en strafbar handling.

I Mikrofonholder på Radio24syv mødes Gorm Greisen, formand for Etisk Råd, og Svend Lings, medlem af Læger for Aktiv Dødshjælp, til en diskussion om døden.

De er begge læger, men forholder sig forskelligt til spørgsmålet om, hvorvidt aktiv dødshjælp bør legaliseres.

I et kapel på Vestre Kirkegård deler de erfaringer med og syn på, hvad det indebærer, når ét menneske hjælper et andet med at dø.

DET ETISKE RÅD: Imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp

Det Etiske Råd tog stilling til spørgsmålet om lovliggørelse af aktiv dødshjælp i 2012 og var imod.

Siden da er nye rådsmedlemmer kommet til, og debatten er ligeledes blusset op på ny flere gange.

Samtale om aktiv dødshjælp

I april 2017 inviterede Det Etiske Råd til en samtale om aktiv dødshjælp.

LÆGE OLE HARTLING: Imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp

Ole Hartling Aktiv DødshjælpOle Hartling, ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd, er imod at lovliggøre aktiv dødshjælp.

I sin bog “Aktiv dødshjælp. Kan vi mere end vi kan magte?” behandler han emnet.

Bogen indeholder både argumenter og refleksioner samt personlige fortællinger fra dødens grænseland.

Formålet er at brede det, der kan synes enkelt, ud og rokke ved det moderne menneskes opfattelse af aktiv dødshjælp som en farbar løsning.

Læs om Ole Hartlings bog i dette interview.

Se videoen med Ole Hartling om aktiv dødshjælp

MUSKELSVINDFONDEN: Imod aktiv dødshjælp

MuskelsvindfondenMuskelsvindfonden er imod en institutionalisering af aktiv dødshjælp, fordi det ifølge organisationen allerede er muligt for patienter at få en smertefri død, som loven er i dag.

Muskelsvindfonden ønsker at oplyse om de muligheder, der er, når et menneske er dødeligt syg. Bedre oplysning om passiv dødshjælp kan flytte holdningerne til aktiv dødshjælp, mener formand, Lisbeth Koed Doktor.

Læs mere på Muskelsvindfondens hjemmeside.

ORGANISATIONEN IKKE DØD ENDNU: Imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp

DANSK SELSKAB FOR PALLIATIV MEDICIN: Imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp

Palliativ behandling kan ifølge Dansk Selskab for Palliativ Medicin gøre alvorligt syge og lidendes sidste tid på jorden udholdelig.

Ifølge dem er der ikke brug for at lovliggøre aktiv dødshjælp.

Hør interviewet med Dansk Selskab for Palliativ Medicin om, hvorfor der ikke er brug for aktiv dødshjælp (Radio24syv).

Gå ind på Dansk Selskab for Palliativ Medicin’s hjemmeside.

SYGEPLEJEETISK RÅD: Imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp

Sygeplejeetisk RådSygeplejeetisk Råd er imod at lovliggøre aktiv dødshjælp.

Sygeplejeetisk Råd udarbejdede i 2009 et såkaldt holdningspapir, hvori de udtrykte deres holdning til lovliggørelse af aktiv dødshjælp, også kaldet eutanasi, som de er imod legaliseres.

Deres holdning er fortsat den samme.

Læs denne artikel, hvori de uddyber deres holdninger til aktiv dødshjælp.

Læs mere om Sygeplejeetisk Råd på hjemmesiden.

 

 

 

LÆGER FOR AKTIV DØDSHJÆLP: For lovliggørelse af aktiv dødshjælp

Læger for Aktiv Dødshjælp er en gruppe læger der arbejder for indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Den pensionerede læge Svend Lings er en del af gruppen.

LANDSFORENINGEN EN VÆRDIG DØD: For lovliggørelse af aktiv dødshjælp

Landsforeningen En Værdig Død har til formål at oplyse og vejlede om begrebet aktiv dødshjælp, så det bliver socialt og etisk accepteret i Danmark.

SKOLEVALG 2017: For lovliggørelse af aktiv dødshjælp

Skolevalg 2017

I forbindelse med Skolevalg 2017 skulle eleverne også vælge mærkesager, og her kom mærkesagen “Gør aktiv dødshjælp lovligt” på tredjepladsen blandt vigtige mærkesager (12,1 pct. af eleverne havde valgt “Gør aktiv dødshjælp lovligt”).


 

Hvad er passiv dødshjælp?

I debatten om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark eller ej, støder man ofte på et andet begreb, passiv dødshjælp.

Det Etiske Råd definerer passiv dødshjælp på følgende måde:

Betegnelse for afståelse fra at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling og anvendelse af lindrende midler med eventuel dødelig virkning.

Passiv dødshjælp er tilladt i Danmark. Folketinget lovliggjorde i 1992 passiv dødshjælp ved i lægeloven at fastslå en vidtgående beføjelse og til dels pligt for læger til at undlade livsforlængende behandling.

I lægelovens paragraf 6 stk. 5 står der:

I en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende, men hvor livstestamente ikke foreligger, kan lægen undlade at påbegynde eller fortsætte foranstaltninger, som kun kan udskyde tidspunktet for dødens indtræden. Lægen kan under samme omstændigheder indgive de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.

Ifølge loven kan en patient afvise enhver behandling, også selvom den er livsreddende. Dette kan den habile patient beslutte i en aktuel sygdomssituation, eller patienten kan have udfyldt et livstestamente, hvor patienten frabeder sig behandling, der blot udskyder dødstidspunktet.

I lægelovens paragraf 6 stk. 3 står der:

Lægen må ikke indlede eller fortsætte en behandling mod patientens vilje, medmindre andet er særligt hjemlet. Dette gælder også, hvor patienten ved et livstestamente har udtrykt ønske om fritagelse for livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende.

Et livstestamente er altså kun bindende, hvis patienten er uafvendeligt døende og er kun vejledende i det tilfælde, at patienten bliver svært invalideret og ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.

Etisk Råd udgav i 1996 et hæfte ‘Dødshjælp?’ til brug i den offentlige debat. Hæftet er en journalistisk sammenfatning af en større redegørelse. Passiv dødshjælp omtales her mere udførligt:

”I Danmark foretages passiv dødshjælp af læger hver eneste dag. Lægen skal i følge dansk lovgivning respektere patientens selvbestemmelse med hensyn til fravalg af behandlingsmuligheder. Bestemmer patienten, at han eller hun ikke vil have behandling, enten ved en tilkendegivelse i en aktuel sygdomssituation eller ved forudgående oprettelse af et livstestamente, skal lægen rette sig efter patienten.

For lægerne gælder en ret, og i nogle tilfælde en pligt, til at yde passiv dødshjælp og dermed til indirekte at være med til at afkorte patientens liv.

Hvis en patient er uafvendeligt døende, hvilket i praksis betyder, at døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger trods anvendelse af de foreliggende behandlingstilbud, er lægen beføjet til:

  • at undlade behandling, der blot udskyder dødstidspunktet.
  • at bruge lindrende midler, der som bivirkning kan have en utilsigtet fremskyndelse af dødstidspunktet.

At standse en respirator eller give et drop, som fremskynder døden, er med andre ord tilladt efter dansk lovgivning i visse situationer. Det, der kaldes “passiv dødshjælp”, kan således godt være udtryk for en aktiv handling fra lægens side”.