Død og sorg i børnehøjde

Når nogen dør i og omkring familien, er det vigtigt at vide, hvordan børn forholder sig til døden og deres sorgreaktioner. Her kan du læse om hvordan sorgen forstås i børnehøjde.

I 2018 mistede 1.848 børn og unge til og med 18 år deres mor og/eller far (Kilde: Danmarks Statistik).

Børn kan reagere meget forskelligt på forhold omkring døden, men selvom døden ikke altid kommer så tæt på, kan børn stadigvæk blive påvirket og inddraget, når nogen dør – fx når de kan se, at deres forældre er berørte.

Hvordan taler man med børn om døden?

‘Er børn gamle nok til at spørge, er de også gamle nok til at få svar’. Det vigtigste som voksen er at lytte til børnenes spørgsmål og give dem nænsomme og ærlige svar. ‘Tale er guld’ siger både børn og voksne, der har arbejdet med eller oplevet døden tæt på.

Det er vigtigt, at du bruger det konkrete ord død, når du taler med et barn om nogen, der er død. Omskrivninger som ‘er sovet ind’ eller ‘er gået bort’ er svære at forstå for børn og kan gøre dem bange for at sove eller give dem en forventning om, at den døde vender tilbage. Sammenlign ikke døden med søvn eller en rejse, men understreg, at den døde ikke kommer hjem igen.

Hvis du i stedet skaber en historie omkring den døde, kan det hjælpe børn med at forstå, fx ’bedstefar var blevet gammel og træt. Han havde ikke længere kræfter til at gå op og ned ad trapperne, og til sidst døde han. Nu bliver han lagt i en kiste, og så skal han begraves.’ I det hele taget er det vigtigt, at I snakker om de minder, I har sammen om den døde.

Børn stiller ofte direkte og konkrete spørgsmål

Hvor kommer man hen, når man dør?

Når nogen dør, kan man som voksen ofte få spørgsmål fra børn om, hvor man egentlig kommer hen, når man dør. Her kan man trække på erfaringer fra blandt andet sorggrupper, der viser, at børn ofte lever i en religiøs forestillingsverden.

Ord og vendinger fra det religiøse sprog kan derfor være til stor hjælp, når man skal tale med børn om, hvad der sker med den døde efter begravelsen/bisættelsen, fordi de kan bruges til at udtrykke mange af de forestillinger, som er svære at sætte ord på med dagligdagens sprog. Man kan således godt fortælle børn, at den døde bliver enten begravet eller kremeret/brændt og samtidig sige, at den døde nu er en engel i himlen eller en stjerne på himlen.

Hvordan ser man ud, når man er død?

Børn kan også finde på at spørge om, hvordan man egentligt ser ud, når man er død? Her kan du fortælle, at man som regel ser ud, som man sover. Man er også bleg og lidt kold, fordi hjertet ikke længere slår og derfor er holdt op med pumpe blodet rundt i kroppen.

Hvordan ved man, om man helt sikkert er død?

Når en person dør, skal en læge foretage et ligsyn og bekræfte, at personen er død. Lægen konstaterer mindst ét af tre sikre dødstegn og udfylder en dødsattest.

Børns alderstrin og deres forståelse af døden

Børn kan opfatte døden på mange forskellige måder, og deres forståelse afhænger naturligt nok en del af deres alder. Nedenfor finder du en generel beskrivelse af børns forståelse af døden på forskellige alderstrin.

Børn under 10 år

Generelt kan man sige om børn under 10 år, at de er for små til at huske, men for store til at glemme. Børn under 10 år har en meget konkret tankegang, så det er vigtigt – som nævnt ovenfor – at fortælle om et dødsfald på en enkel og ligefrem måde. Lyt og afvent, hvad barnet spørger om, og svar kun på det, der bliver spurgt om.

2-4 år

Små børn opfatter ikke døden som permanent. De kan ikke forstå, at den døde ikke vender tilbage, og de føler sig forladt. Små børn plages ofte af skyldfølelser, og de kan have brug for gentagne gange at blive mindet om, at det ikke er deres skyld.

5-9 år

Børn forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig. Mange forestiller sig døden som en person, og de kan ofte blande fantasi og virkelighed sammen. Hvis ikke de selv ser den døde, vil de ofte hente deres egne billeder af, hvordan en død kan se ud, fra fx gyser- eller voldsfilm, som de har set.

Boern_og_doeden_citat

Børn over 10 år

Børn begynder fra 10-12 år at kunne tænke abstrakt, og døden forstås i højere grad som uigenkaldelig.

10-11 år

Børn forstår, at døden er uundgåelig. Angsten for at dø kan være stor, og spekulationerne over, hvad der sker, efter man er død, kan også fylde meget.

12-13 år

Børn er ofte i stand til at beherske eller fortrænge deres angst – modsat mindre børn. Børn i denne aldersgruppe kan sige, at de ikke er bange for døden. Fornemmer børnene, at det er tabu at tale om døden, holder de deres tanker for sig selv. Børn i denne aldersgruppe bliver således meget påvirket af, hvordan de voksne i deres nærhed – både forældre, lærere og pædagoger – taler om døden.

14-18 år

De unge forstår, at døden er uigenkaldelig, og de kan have de samme overvejelser om døden som voksne. Samtidig er de i en frigørelsesfase, og det gør det ofte ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen. Mange føler, at et dødsfald forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres egne behov.

 

Børn og begravelser

Skal børn med til begravelsen/bisættelsen?

De fleste børn ønsker at deltage i en forælders eller søskendes begravelse/bisættelse, og i dag anbefaler man generelt, at børn får lov til at komme med til begravelsen/bisættelsen. Børn kan også være med i forberedelserne til begravelsen/bisættelsen.

Der findes ingen regler for, hvad det er rigtigt at gøre i den forbindelse. Det er derfor den enkelte families vurdering, der er afgørende. Små børn behøver dog ikke komme med til begravelse/bisættelse, men man kan overveje det, når de er fra 3-4 år, afhængig af det enkelte barn og de nærmeste. Fra 6 års alderen er det for mange børn godt at komme med til begravelse/bisættelse, mens det for andre kan være bedre at lade være.

Store børn og unge anbefales altid at komme med til begravelsen/bisættelsen. Det er vigtigt at være sammen og sige farvel til den døde. Især i denne aldersgruppe kan man derfor overveje at invitere til at se den døde og måske hjælpe med at gøre den døde klar til begravelsen/bisættelsen. Det kan fx være i kapellet, på hospitalet, på hospice eller derhjemme. Det kan være med til at gøre døden mere virkelig, da børns fantasi kan være værre end virkeligheden. Det er også en måde at inddrage børnene, som derved kan føle sig som en betydningsfuld del af et fællesskab.

Under alle omstændigheder er det en god idé først at snakke med børnene og de unge om det. 

Forbered børnene på, hvad der sker ved begravelsen/bisættelsen

Det kan være en god idé at forberede børnene på, hvad der sker ved en begravelse/bisættelse, og specielt at det fx også kan være, at man griner.  Til en begravelse/bisættelse er det meget almindeligt, at præsten – efter aftale med de pårørende – fortæller nogle personlige ting omkring den døde, og her kan der sagtens blive nævnt noget, som får de pårørende til at smile eller endda grine.

Efter højtideligheden i kirken eller kapellet afholder de pårørende ofte en mindesammenkomst, hvor dem, der har været med til begravelsen/bisættelsen inviteres med til en bid mad og lidt at drikke. Under en sådan sammenkomst bliver der som regel snakket på kryds og tværs om såvel den døde som om mere dagligdags ting, og der kan samtidig være nogle af de pårørende, som holder tale, hvor de fortæller diverse historier og anekdoter om den døde. Også her er det ganske normalt og naturligt, at de pårørende smiler eller ler, og det kan derfor være en god idé at fortælle eventuelle deltagende børn, at det er helt okay, at man både griner og græder til en begravelse/bisættelse.

 

Børn og sorgBoern_og_doeden_Sorg_web

Sorgreaktioner

Børn viser sorg på mange forskellige måder. Nogle græder meget, mens andre reagerer med vrede. Nogle bliver stille og indesluttede, og andre bliver urolige og måske i perioder aggressive. Alle reagerer forskelligt på dødsfald. Et barn, der trækker sig ind i sig selv, har ligeså meget brug for støtte som et barn, der udtrykker sig mere direkte.

Sorg tager tid

Sorg bliver et livsvilkår for de børn, der mister, og det vil følge dem resten af livet. Det er altså ikke noget, der er overstået på et, tre eller ti år. På hvert nyt udviklingstrin i livet skal barnet (senere den unge, den voksne) opleve, forstå og forholde sig til tabet igen.

Tal med børn om død og sorg

Hvis børn mærker, at vi er bange for at tale om døden eller sorgen, prøver de at beskytte os ved at skjule deres følelser. Børn føler også sorg, længsel, vrede, savn og skyld, når nogen, de holder af, dør. Hvis de ikke udtrykker det i ord, kommer det ofte til udtryk i adfærd. Derfor kan det være godt for mange børn at komme i sorggruppe med jævnaldrende, der har oplevet det samme omkring det at miste.

Anden information

Her kan du finde anden relevant information i forhold til børn, død og sorg.

  • Sorggrupper for børn og unge

    For børn findes der flere forskellige muligheder for at blive en del af en sorggruppe.

    En sorggruppe er en mulighed for at mødes med jævnaldrende, der også har mistet nogle, de holdt af, eller som har haft livstruende sygdom tæt inde på livet. Det kan fx være en lærer, pædagog, psykolog, præst, sygeplejerske eller socialrådgiver, der står i spidsen for gruppen og sørger for at skabe en tryg og fortrolig ramme, hvor børnene kan dele deres oplevelser, tanker og følelser.

    Herunder finder du links til nogle af de steder, der tilbyder sorggrupper for børn og unge:

    ×
  • Bøger og spil om døden

    Bøger kan være gode til at få taget hul på svære emner som tab, sorg og død.

    Nedenstående bøger er blot et lille uddrag af de mange bøger, der er skrevet til børn om døden og at miste.

    De kan enten købes, eller de kan lånes på biblioteket, hvor du også kan få hjælp til at finde mere materiale om emnet:

    • And, Døden og Tulipanen (Wolf Erlbruch, 2012)
    • Annas Himmel (Stian Hole, 2013)
    • Billeder i Boksen (Maria B. Jørgensen, Therese Baastrup, 2013)
    • Eventyret om en Blomst (Jesper Boas Smith, 2008)
    • Rasmus og Himlen (Hanne Justesen, 2007)

    Se flere bøger i vores bogoversigt.

    Til minde om

    Selvom udgangspunktet er sørgeligt, gør den lyse tone i bogen det nemmere at tale med familie og venner om tabet.

    Selvom udgangspunktet er sørgeligt, gør den lyse tone i bogen det nemmere at tale med familie og venner om tabet.

    Bogen ‘Til minde om’ er skrevet af Rikke Høgsted og er en mindebog, hvor børnene selv kan lege forfatter og bidrage med historier, som de synes er vigtige eller sjove at huske om et menneske, de har mistet.

    Bogen fungerer samtidig som scrapbog med mulighed for at sætte tegninger og fotografier ind.

    Landsforeningen Liv&Død har støttet udgivelsen af bogen ‘Til minde om’.

    LittleStorm Siger Goddag & Farvel

    Goddag_farvel_front_box

    ‘LittleStorm Siger Goddag & Farvel’ indeholder otte plader, der alle beskæftiger sig med situationer, hvor man siger goddag eller farvel, bl.a. en begravelse.

    Brætspil er også en god anledning til at få snakket om emner, der ellers er svære at få taget hul på. Her kan hele familien samles i en afslappet atmosfære og via leg leve sig ind i forskellige roller, hvor de svære ting bliver lettere at forklare og forstå.

    Der er fx leg- og læringspillet ‘LittleStorm Siger Goddag & Farvel, der kan spilles med børn fra 2 ½ -års alderen. Spillet er udviklet af brætspilsfirmaet Four Esses i samarbejde med Landsforeningen Liv&Død.

    Målet har været at skabe et børnespil, som udover at underholde giver børn mulighed for – ud fra et meget overskueligt spillekoncept – konkret at sætte deres egne ord på de mange forskellige situationer og følelser, der er forbundet med at sige enten goddag eller farvel.

    Det indeholder derfor, foruden en række spillekort, otte plader, der alle beskæftiger sig med situationer, hvor man siger goddag eller farvel, herunder en begravelse.

    Spillepladen, der handler om døden, kræver ekstra viden og information. ‘LittleStorm Siger Goddag & Farvel’ indeholder derfor et hæfte, der giver information og opfordrer til samtale mellem børn og voksne undervejs i spillet, og her har Landsforeningen Liv&Død bidraget med viden og vejledning om forholdet mellem børn og døden.

     

    ×
  • Tag hul på en samtale om døden i Funebariet

    Funebariet er et udstillingssted med fokus på død og begravelse, tab og sorg. Funebariet drives af Landsforeningen Liv&Død.

    Vi har en fast udstilling samt skiftende særudstillinger. 

    I den faste udstilling kan du bl.a. se Livets træ hvor du kan skrive dine livsønsker på et blad og sætte det på træet – og du kan se en kiste og urne.

    I Funebariet har vi plads og mulighed for, at børn kommer forbi og vi har ofte skolebørn på besøg. Gennem et besøg i Funebariet bliver der god mulighed for at sætte gang i en snak om emnerne død og begravelse, tab og sorg.

    Læs mere om Funebariet

    ×
  • Særligt til lærere og pædagoger

    Det er vigtigt, at de voksne tager ansvar for at invitere til samtale med børn, der har mistet en forælder eller søskende – og at de voksne bliver ved med at gentage invitationen.

    Billede af en teenager. Emnet er hjælp til teenagere i sorg ved dødsfald.

    Når nogen dør, tager teenagere ofte et større ansvar, end de er klar til. Her kan den voksne stå klar med støtte og rådgivning.

    Et lille skridt fra en voksen vil være et stort skridt for barnet, der er i sorg. Det vil hjælpe barnet væk fra følelsen af tavshed og isolation. Derfor er samtalen og nærværet det vigtigste. Det handler om at turde vise nærvær og give rum til, at børn kan tale om død og sorg.

    Du kan læse mere om dette emne hos Projekt OmSorg, hvor du også kan finde diverse pædagogisk materiale, som ved hjælp af en række manualer og handleplaner støtter voksne til at kunne hjælpe børn i sorg i forbindelse med enten en forælders eller søskendes sygdom eller død. På OmSorgs hjemmeside kan du også finde information om sorggrupper for børn.

    ×
  • Mere viden om børn og døden

    Der findes adskillige organisationer og aktører, som kan tilbyde omfattende og specifik viden omkring emnet børn og døden. Herunder finder du nogle af de almindeligt kendte:

    ×