Død og sorg i børnehøjde

Når nogen dør i og omkring familien, er det vigtigt at vide, hvordan børn forholder sig til døden og deres sorgreaktioner. Her kan du læse om, hvordan død og sorg forstås i børnehøjde. Du kan også finde sorggruppemuligheder og råd til, hvordan du kan hjælpe et barn i sorg.

Børn kan miste på forskellige måder, og forskellige tab kan igangsætte et barns sorg, fx tab af forældre, bedsteforældre, søskende eller andre omsorgspersoner.

I 2019 mistede 1.664 børn og unge mellem 0-17 år en eller begge forældre. I 2018 havde kun 35 % af hjemmeboende børn alle deres bedsteforældre. Hvert år er der ca. 300 børn under 18 år, der dør, hvilket vil sige, at mange børn hvert år mister søskende (Kilde: Danmarks Statistik).

Børn kan reagere meget forskelligt på alvorlig sygdom og død, og selvom det ikke er en af barnets nærmeste, der dør, kan børn stadigvæk blive påvirket og inddraget, når de fx kan se, at deres forældre er berørte over et dødsfald.

Hvordan taler man med børn om døden?

‘Er børn gamle nok til at spørge, er de også gamle nok til at få svar’. Det vigtigste som voksen er at lytte til børnenes spørgsmål og give dem nænsomme og ærlige svar. Både børn og voksne, der har erfaringer med døden, fortæller, at det er hjælpsomt og rart at kunne tale om både død og sorg.

Når du taler med børn om døden, er det vigtigt, at du tør bruge det konkrete ord død. På den måde viser du tydeligt barnet, at du tør tale om det. Omskrivninger som ‘sovet ind’ eller ‘gået bort’ er svære for børn at forstå og kan gøre dem bange for at sove eller give dem en forventning om, at den døde vender tilbage. Sammenlign ikke døden med søvn eller en rejse, men understreg, at den døde ikke kommer tilbage igen.

Det kan hjælpe (især mindre) børn med at forstå situationen, hvis du skaber en historie omkring den døde, fx ’bedstefar var blevet gammel og træt. Han havde ikke længere kræfter til at gå op og ned ad trapperne, og til sidst døde han. Nu bliver han lagt i en kiste, og så skal han begraves.’ Det kan hjælpe barnet, at I også snakker om de minder, I har sammen om den døde. Fx ’jeg kommer også til at savne bedstefar – kan du huske, da han tog dig med ud og se på frøer.’

Børn stiller ofte direkte og konkrete spørgsmål

Hvor kommer man hen, når man dør?

Det er ikke usædvanligt, at børn stiller spørgsmål om, hvor man egentlig kommer hen, når man dør. Det er helt naturligt for barnet at prøve at forstå sin verden, og det kan her være hjælpsomt, at du tør tale med barnet om døden og sorgen. Når man taler med barnet, skal man huske på, at det så vidt muligt skal ske på en alderssvarende måde. Barnet forstår verden ud fra sig selv – brug derfor gerne ord og udtryk, som barnet forstår.

Det kan være meget svært for (især mindre) børn at forstå noget så abstrakt som døden. Man kan godt forklare barnet, at den døde bliver begravet eller kremeret, som er et ritual, vi bruger i Danmark, når man dør. Men der kan også være behov for, at man skaber en forklaring, som børn kan forstå og forholde sig til. Efterhånden som de bliver ældre, vil deres forståelse udvikle sig og bliver mere alderssvarende. Men indtil det sker, kan det være en hjælp for barnet, at der bliver skabt en fortælling om, at den døde nu er en engel i himlen eller en stjerne, som man kan vinke til om aftenen. Der findes også bøger, man kan læse sammen med barnet, og som byder på fine fortællinger, som hjælper med at forstå situationen. Blot er det vigtigt, at man holder fast i én bestemt forklaring, så barnet kan læne sig op ad den, indtil barnet er klar til en mere voksen forståelse.

I vores bogoversigt kan man finde mange forskellige bøger om død og sorg til børn og unge. Find oversigten her.

Hvordan ser man ud, når man er død?

Børn kan også finde på at spørge om, hvordan man egentligt ser ud, når man er død. Her er det vigtigt at fortælle sandheden uden at dramatisere den, fx at man som regel ser ud, som man sover. Man er også bleg og lidt kold, fordi hjertet ikke længere slår og derfor er holdt op med pumpe blodet rundt i kroppen.

Hvordan ved man, om man helt sikkert er død?

Når en person dør, skal en læge foretage dét, der hedder et ligsyn, og bekræfte, at personen er død. Lægen konstaterer mindst ét af tre sikre dødstegn og udfylder en dødsattest.

Børns alderstrin og deres forståelse af døden

Børns forståelse af døden afhænger naturligt nok af deres alder. Nedenfor finder du en generel beskrivelse af børns forståelse af døden på forskellige alderstrin.

Børn under 10 år

Generelt kan man sige om børn under 10 år, at de er for små til at huske, men for store til at glemme. Børn under 10 år har en meget konkret tankegang, så det er vigtigt – som nævnt ovenfor – at fortælle om et dødsfald på en enkel og ligefrem måde. 

2-4 år

Små børn kan ikke forstå, at døden er permanent, og det er svært for dem at forstå, at den døde, ikke vender tilbage. Små børn er endnu ikke så modne i deres tankegang og forstår derfor alt ud fra deres egen verden. Det betyder, at de kan føle sig vrede og forladt, og måske tænker de, at det er deres egen skyld, at den voksne er væk. De kan derfor have brug for gentagne gange at blive mindet om, at det ikke er deres skyld, og at man godt forstår, at de er kede af det eller vrede over dét, der er sket.

5-9 år

Børn forstår gradvis, at døden er uigenkaldelig, men da tænkningen endnu ikke er helt moden, kan de forestille sig døden som en person, og de blander ofte fantasi og virkelighed sammen. Hvis ikke de selv ser den døde, vil de ofte hente deres egne billeder af, hvordan en død kan se ud fra fx gyser- eller voldsfilm, som de har set. De kan også tænke meget konkret om dødsfaldet og fx spørge, om de nu må sove i mors seng, hvis hun ikke skal bruge den længere.

10-13 år

Fra omkring 10-13-årsalderen begynder børn at kunne tænke abstrakt, og døden forstås i højere grad som uigenkaldelig. Det betyder, at børn forstår, at døden er uundgåelig, men det betyder også, at de kan være plaget af angst for selv at dø, eller at andre omkring dem dør. De kan eksempelvis blive bekymret for, at den levende forælder forlader dem, og hvad der så skal ske med dem. Fornemmer barnet, at det er svært at tale om døden eller afdøde i familien, holder de deres tanker for sig selv. Børn i denne aldersgruppe bliver således meget påvirket af, hvordan de voksne i deres nærhed – både forældre, lærere og pædagoger – taler om døden.

14-18 år

Unge mennesker forstår, at døden er uigenkaldelig, og de kan have de samme overvejelser om døden som voksne. Samtidig kan den unge være i en løsrivelsesproces, hvilket ofte gør det ekstra svært at tale med voksne om tabet og sorgen. Det er helt normalt for den unge at være optaget af, at man ikke vil være anderledes end de andre og forsøge at minimere betydningen af tabet for at fungere normalt. Mange unge føler måske, at et dødsfald forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge, da de kæmper med mange følelser indeni, som de forsøger at finde ud af selv. Hvis man taler med dem om den situation, de er i, kan de godt give udtryk for deres behov, og det kan være en hjælp for dem at hjælpe dem til at finde en måde at fungere med sorgen, så de både har plads til sorg og til at være ung.

Børn og begravelser

Skal børn med til begravelsen/bisættelsen?

De fleste børn vil gerne deltage i en forælders, søskendes eller bedsteforælders begravelse/bisættelse, og i dag anbefaler man generelt, at børn får lov til at komme med til begravelsen/bisættelsen. Der findes ingen regler for, hvad det er rigtigt at gøre i den forbindelse.

For mange børn er det godt at komme med til begravelse/bisættelse, mens det for andre kan være bedre at lade være. Det er derfor den enkelte families vurdering, der er afgørende. Generelt vil det have mindre betydning for helt små børn at komme med til begravelse eller bisættelse, mens man kan overveje det, når de er fra 3-4 år, afhængig af det enkelte barn og de nærmeste. Store børn og unge anbefales altid at komme med til begravelsen eller bisættelsen. Det er vigtigt at være sammen og sige farvel til den døde.

Hvis det er muligt, kan børn også være med i forberedelserne til begravelsen eller bisættelsen, hvis de har lyst til at sætte deres eget aftryk på afskeden. Man kan overveje at invitere barnet eller den unge til at se den døde og måske hjælpe med at gøre den døde klar til begravelsen eller bisættelsen. Det kan fx være i kapellet, på hospitalet, på hospice eller derhjemme. Det kan være med til at gøre døden mere virkelig, da børns fantasi kan være værre end virkeligheden. Det er også en måde at inddrage børnene, som derved kan føle sig som en betydningsfuld del af et fællesskab. Det kan være, at der er noget den afdøde skal have med i kisten, eller tegninger eller breve der skal laves.

Under alle omstændigheder er det en god idé først at snakke med børnene og de unge om det. 

Forbered børnene på, hvad der sker ved begravelsen eller bisættelsen

Det kan være en god idé at forberede børnene på, hvad der sker ved en begravelse eller bisættelse, og specielt at det fx også kan være, at de voksne både græder og griner. 

Efter højtideligheden i kirken eller kapellet afholder de pårørende ofte en mindesammenkomst, hvor de, der har været med til begravelsen eller bisættelsen, inviteres med til en bid mad og lidt at drikke. Under en sådan sammenkomst bliver der som regel holdt taler, hvor de pårørende fortæller historier og anekdoter om den døde, og hvor man både griner og græder sammen for at mindes den, der er død.

Børn og sorg

Sorgreaktioner

Børn viser sorg på mange forskellige måder. Det er helt normalt for et barn at reagere på at miste. Du skal i udgangspunktet ikke være bekymret, når barnet reagerer på død og sorg. Det skyldes at barnet forsøger at forstå, hvad der er sket og vænne sig til den nye situation. Hos børn kan reaktionerne komme og gå, uden at det er udtryk for, at noget er galt. Det kan dog være en god idé, at tale med barnet om reaktionerne og forsikre barnet om, at det er ok at reagere på forandringerne.

I punkterne nedenfor forsøger vi at beskrive nogle af de reaktioner, børn kan have, når de er i sorg.

Fysiske reaktioner

  • Hovedpine, mavepine, hjertebanken
  • Svimmelhed og kvalme
  • Ændringer i appetit og søvn
  • Manglende energi

Følelsesmæssige reaktioner

  • Tristhed og fortvivlelse
  • Utryghed og bekymring
  • Savn og længsel
  • Vrede og aggression
  • Ensomhed og forladthed
  • Skyld og skam (føle sig anderledes)
  • Håbløshed

Kognitive reaktioner

  • Nedsat koncentration
  • Optaget af tanker om død og/eller afdøde
  • Bekymringer om fremtiden og nye tab
  • Grublerier (fx hvorfor sker det her for mig)
  • Ændret skoleadfærd (fx sværere ved at følge med)

Adfærdsmæssige reaktioner

  • Gråd
  • Vrede (fx slår ud efter andre børn)
  • Tilbagetrækning fra leg og venner
  • Øget sårbarhed og usikkerhed.
  • Øget behov for nærvær (fx klyngende adfærd)
  • Regressiv adfærd (fx barnet opfører sig yngre end sin alder og falder tilbage på et tidligere udviklingstrin)
  • Større børn og unge kan forcere deres udvikling og modning. Tager mere ansvar.
  • Hensyntagen til forældre og samarbejdsvillighed over for forældres reaktioner (gør det samme som forældrene)
  • Unge kan få mere grænsesøgende adfærd og afprøve alkohol og stoffer

Tegn på at barnet eller den unge har brug for hjælp til at håndtere situationen

Når man skal vurdere om barnet/den unge har behov for mere støtte til at håndtere tab, død og sorg må man tage udgangspunkt i barnets/den unges personlighed og udvikling, før hændelsen skete. Det betyder, at barnets eller den unges reaktioner altid skal ses i sammenhæng med hvordan barnet/den unge var før hændelsen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for yderligere støtte, hvis:

  • Barnets væremåde forandrer sig drastisk og vedvarende. Fx at koncentrationsbesvær bliver til større fald i karakterer i skolen, eller at barnet vedblivende er aggressiv og opfarende over for andre børn.
  • Barnet trækker sig fra familie og venner og isolerer sig over længere tid.
  • Barnet stopper med at lege med andre eller har ikke længere lyst til fritidsaktiviteter.
  • Barnet eller den unge udvikler angst eller vedvarende tristhed.
  • Barnet eller den unge fortæller om kraftige selvbebrejdelser eller grubler konstant over dét, der er sket.
  • Barnet eller den unge taler om selvmord eller at gøre skade på sig selv.
  • Barnet eller den unge er overdrevent samarbejdsvilligt og hensynsfuldt.
  • Barnet eller den unge er blevet overdrevent negativt eller pessimistisk angående fremtiden.
  • Barnet eller den unge udviser ingen reaktioner på det, der er sket, og virker følelsesflad.
  • Den unge går overdrevent meget i byen og/eller udvikler et stort forbrug af alkohol eller lignende.

Hvis du er bekymret for barnet eller den unge, kan du vende det med egen læge, som kan rådgive dig.

Sorg tager tid

Sorg bliver et livsvilkår for de børn, der mister, og det vil følge dem resten af livet. Det er altså ikke noget, der er overstået på et, tre eller ti år. På hvert nyt udviklingstrin i livet skal barnet (senere den unge, den voksne) opleve, forstå og forholde sig til tabet igen.

Tal med børn om død og sorg

Hvis børn mærker, at vi er bange for at tale om døden eller sorgen, prøver de at beskytte os ved at skjule deres følelser. Børn føler også sorg, længsel, vrede, savn og skyld, når nogen, de holder af, dør. Hvis de ikke udtrykker det i ord, kommer det ofte til udtryk i adfærd. Derfor kan det være godt for mange børn at komme i sorggruppe med jævnaldrende, der har oplevet det samme omkring det at miste.

(Udarbejdet i samarbejde med Mai-Britt Guldin, klinisk psykolog, ph.d., forsker i sorg ved Aarhus Universitet og medlem af Landsforeningen Liv&Døds repræsentantskab.)

  • Sorggrupper for børn og unge

    Det kan have stor betydning for børn og unge, der har mistet, at møde andre i samme situation, fx i en sorggruppe.

    Der findes flere forskellige muligheder for at blive en del af en sorggruppe. Herunder er der links til mere information omkring sorggrupper for børn og unge i forskellige aldersgrupper:

     

    ×
  • Bøger og spil

    Bøger kan være gode til at få taget hul på svære emner som død, tab og sorg.

    Find forskellige slags bøger målrettet børn og unge i vores bogoversigt.

    Til minde om

    Selvom udgangspunktet er sørgeligt, gør den lyse tone i bogen det nemmere at tale med familie og venner om tabet.

    Selvom udgangspunktet er sørgeligt, gør den lyse tone i bogen det nemmere at tale med familie og venner om tabet.

    Har et barn mistet en nærtstående, kan det være vigtigt for barnet at kunne mindes den døde. Det kan man fx gøre i bogen ‘Til minde om’. Bogen er skrevet af Rikke Høgsted og er en mindebog, hvor børnene selv kan lege forfatter og bidrage med historier, som de synes er vigtige eller sjove at huske om et menneske, de har mistet.

    Bogen fungerer samtidig som scrapbog med mulighed for at sætte tegninger og fotografier ind.

    Landsforeningen Liv&Død har støttet udgivelsen af bogen ‘Til minde om’.

    LittleStorm Siger Goddag & Farvel

    Goddag_farvel_front_box

    ‘LittleStorm Siger Goddag & Farvel’ indeholder otte plader, der alle beskæftiger sig med situationer, hvor man siger goddag eller farvel, bl.a. en begravelse.

    Brætspil er også en god anledning til at få snakket om emner, der ellers er svære at få taget hul på. Her kan hele familien samles i en afslappet atmosfære og via leg leve sig ind i forskellige roller, hvor de svære ting bliver lettere at forklare og forstå.

    Der er fx leg- og læringspillet ‘LittleStorm Siger Goddag & Farvel, der kan spilles med børn fra 2 ½ -års alderen. Spillet er udviklet af brætspilsfirmaet Four Esses i samarbejde med Landsforeningen Liv&Død.

    Målet har været at skabe et børnespil, som udover at underholde giver børn mulighed for – ud fra et meget overskueligt spillekoncept – konkret at sætte deres egne ord på de mange forskellige situationer og følelser, der er forbundet med at sige enten goddag eller farvel.

    Det indeholder derfor, foruden en række spillekort, otte plader, der alle beskæftiger sig med situationer, hvor man siger goddag eller farvel, herunder en begravelse.

    Spillepladen, der handler om døden, kræver ekstra viden og information. ‘LittleStorm Siger Goddag & Farvel’ indeholder derfor et hæfte, der giver information og opfordrer til samtale mellem børn og voksne undervejs i spillet, og her har Landsforeningen Liv&Død bidraget med viden og vejledning om forholdet mellem børn og døden.

    ×
  • Tag hul på en samtale om døden i Funebariet hos Liv&Død

    Funebariet er et udstillingssted med fokus på død og begravelse, tab og sorg. Funebariet drives af Landsforeningen Liv&Død.

    Vi har en fast udstilling samt skiftende særudstillinger. 

    I den faste udstilling kan du bl.a. se Livets træ hvor du kan skrive dine livsønsker på et blad og sætte det på træet – og du kan se en kiste og urne.

    I Funebariet har vi plads og mulighed for, at børn kommer forbi og vi har ofte skolebørn på besøg. Gennem et besøg i Funebariet bliver der god mulighed for at sætte gang i en snak om emnerne død og begravelse, tab og sorg.

    Læs mere om Funebariet

    ×
  • Særligt til lærere og pædagoger

    Det er vigtigt, at de voksne tager ansvar for at invitere til samtale med børn, der har mistet en forælder, søskende, bedsteforælder eller anden – og at de voksne bliver ved med at gentage invitationen.

    For nogle børn vil et lille skridt fra en voksen være et stort skridt for dem selv i deres sorg. Det vil hjælpe barnet væk fra følelsen af tavshed og isolation. Derfor er samtalen og nærværet det vigtigste. Det handler om at turde vise nærvær og give rum til, at børn kan tale om død og sorg.

    Du kan læse mere om dette emne hos Projekt OmSorg, hvor du også kan finde diverse pædagogisk materiale, som ved hjælp af en række manualer og handleplaner støtter voksne til at kunne hjælpe børn i sorg i forbindelse med enten en forælders eller søskendes sygdom eller død. På OmSorgs hjemmeside kan du også finde information om sorggrupper for børn.

    ×
  • Mere viden om børn og døden

    Der findes adskillige organisationer og aktører, som kan tilbyde omfattende og specifik viden omkring emnet børn og døden, heriblandt disse: 

    ×