‘Bag skyerne’ – undervisningsmateriale om børn i sorg

Her finder du undervisningsmateriale om børn i sorg målrettet folkeskolens indskoling og mellemtrin. Materialet er skabt på baggrund af dokumentarfilmen 'Bag skyerne' og skal klæde skolelærerne på til at tale om sorg i landets klasseværelser.

Om filmen ‘Bag skyerne’

I dokumentarfilmen ‘Bag skyerne’ følger man en gruppe børn, der alle har mistet en eller begge forælder.

Hos organisationen Good Grief i New Jersey mødes børn, der har mistet en tæt relation. Her kan de tale og lege med andre børn, der kender smerten, give efter for raseri i ’vulkanrummet’ og sige farvel til en døende bamse-patient i ’hospitalsstuen’. I løbet af et år kommer vi gennem dokumentarfilmen tæt på Kimmy, Nicky, Peter, Nora, Nolan og Mikayla og deres konstante ledsager: Sorgen.

Filmen viser, hvor vigtigt det er, at børn får lov til at sørge, at der er plads til deres sorg, og at fællesskab kan gøre sorgen nemmere at håndtere.

Filmen er instrueret af Katrine Philp og produceret af Katrine A. Sahlstrøm for Good Company Pictures.
 

Undervisningsmateriale om børn i sorg til brug i skolen

På baggrund af filmen ‘Bag skyerne’ er der blevet udarbejdet undervisningsmateriale, der skal klæde skolelærerne på til at tale om sorg i landets klasseværelser. Målgrupperne for filmen og undervisningsmaterialet er: Indskoling (0.-3. kl.) og mellemtrinnet (4.-6. kl.).

‘Bag skyerne’ fortælles ud fra de medvirkende børns historie og umiddelbare perspektiv. Børn i nogenlunde samme aldersgruppe (6-12 år) vil derfor nemt kunne spejle sig i de medvirkende og deres historie. 

Materialet er udviklet i samarbejde med Røde Kors, Det Nationale Sorgcenter – Børn, Unge & Sorg, DFI og Landsforeningen Liv&Død

 

Lærervejledning

Her kan du se og downloade lærervejledningen (pdf).
 

Filmklip fra ‘Bag skyerne’

Lærervejledningen henviser til en række udvalgte filmklip med dansk tale.

0.-3. klassetrin kan arbejde med disse. 4.-6. klassetrin kan med fordel arbejde med både disse klip samt den engelsksprogede, dansk-tekstede tv-udgave af filmen, der kan ses på Filmcentralen.

Klip 1
Elias fortæller om, hvordan det føles at miste sin far. Han sammenligner smerten med at slå sin tå. Bare meget værre.

Klip 2
Nora og Nolan læser op af bogen, som venner og familie har skrevet i.

Klip 3
Det er Peters første jul uden mor og far. Han pynter juletræ sammen med onkel CJ

Klip 4
Mikayla fortæller om Himlen, der er lyserød og alle døde bliver til engle.

Klip 5
Mikayla er på vej til kirkegården.

Klip 6
Kimmy, som har mistet sin far, fortæller, at hun taler med ham, inden i hovedet.

Klip 7
Børnene taler om, hvordan det var at komme tilbage til skolen. 

Klip 8
Vi har talt meget om følelser det sidste stykke tid. Er der nogen, der vil fortælle om deres følelser.

 

Klip 9
Livet går videre, Peter spiller fodbold mv.

 

Bag skyerne

‘Bag skyerne’ filmplakat.

Se hele filmen

Hele dokumentarfilmen ‘Bag skyerne’ kan ses på Filmcentralen.