Dansk sorgkultur under forandring – af Michael Hviid Jacobsen

Sorg er en ‘fraværsfølelse’ – en følelsesmæssig reaktion på fravær, tab og afsavn af noget, der var der tidligere (man kan dog også sørge over noget som ikke er, men som kunne have været).

Man kan i princippet sørge over meget i livet – forliste parforhold, økonomisk ruin, et mistet arbejde eller en tabt fodboldkamp – men sorgen er om noget en følelse, som vi særligt knytter til døden, netop fordi livet er så uigenkaldeligt og døden så definitiv.

×

På dansk taler vi relativt entydigt bare om ‘sorg’ til at indfange menneskers følelsesmæssige oplevelse i kølvandet på et dødsfald. På engelsk har ‘sorg’ flere specifikke begreber:

• Sorrow – generel betegnelse for følelsen af at have mistet, som er mere intens end blot ‘at være ked af det’
• Grief – den sorgfølelse, der ofte forbindes med døden
• Mourning – de forskellige kulturelt betingede ritualer og praksisser, der udføres i forbindelse med det at sørge
• Bereavement – de psykologiske, emotionelle og sociale processer, som man gennemgår som sørgende
• Loss – generel betegnelse for tabsoplevelser.

×

Sorg er ikke bare en følelse, der findes ‘indeni’ mennesker – den udspiller sig ‘mellem’ mennesker, og den manifesterer sig kulturelt, materielt/arkitektonisk og symbolsk ‘ude’ i samfundet.

‘Sorgkultur’ henviser til de kulturspecifikke måder at ‘gøre’ sorgen og mindet over afdøde på.

Mange steder i vores samfund er således særligt forbundet med minde- og sorgfølelsen – herunder f.eks. kirkegården/gravstedet, men også mindemærker for faldne, særlige stednavne eller ved såkaldt midlertidige ‘spontanaltre’ (steder hvor en eller flere er blevet dræbt, og der lægges blomster, breve, tændes lys o.lign.)

×

Forandringer i sorg og sorgkultur skyldes bl.a.:

• Ændringen i religiøse opfattelser (og ikke mindst i efterlivs/udødelighedsforestillinger)
• Fremvæksten af videnskabelige perspektiver (f.eks. medikalisering og diagnosticering)
• Forandringen i opfattelsen af følelser
• Ændrede adfærds- og omgangsformer
• Forandring i tidsopfattelse (fra langsom til hurtig tid).

×

Sorgkulturen står ikke stille – den forandrer sig i takt med den generelle samfundsudvikling

Man kan sige, at vores sorgkultur overordnet set i Vesten har forandret sig fra:

• En hedensk og ganske primitiv sorgkultur før middelalderen
• En religiøst funderet og ritualiseret sorgkultur før fremvæksten af det moderne samfund
• En emotionelt funderet og ekspressiv sorgkultur op gennem 1800-tallet
• En afdæmpet, introvert og privatiseret sorgkultur i det 20. århundrede (den ‘forbudte død’)
• En (mulig) ‘genopdagelse’ af sorgen i det 21. århundrede.

×

Hvor er vi måske på vej hen?

• En ny ‘institutionalisering’ af sorgen udtrykt ved oprettelse af sorggrupper, sorgterapeuter, sorgplaner, sorgcentre, sorgpolitik på arbejdspladser mv.
• Digitaliseringen af sorgen på internettet (herunder også af tilgængeligheden af, deltagelsen i, distancen til og ‘letheden’ ved sorgen)
• Udgivelsen af kendtes og ukendtes sorgbiografier
• DIY-sorgen (Do It Yourself Grief eller ‘gør-det-selv-sorg’) (forudbestilte dødsannoncer/selvindrykkede nekrologer, selvdesignede begravelser, personliggjorte ritualer, nye typer af gravsten/urner osv.)
• Spontansorg/spontanaltre
• Officielle mindebegivenheder (f.eks. i forbindelse med sportsbegivenheder – ét minuts stilhed, sørgebind osv.)
• Offentlige/kollektive ‘sorg-seancer’ (en ny slags ‘landesorg’ f.eks. i forbindelse med terrorangreb).

×