Dansk sorgkultur under forandring – af Michael Hviid Jacobsen

Om sorg, sorgbegreber og forandringer i sorgkultur.

  • Hvad er sorg?

    Sorg er en ‘fraværsfølelse’ – en følelsesmæssig reaktion på fravær, tab og afsavn af noget, der var der tidligere (man kan dog også sørge over noget som ikke er, men som kunne have været).

    Man kan i princippet sørge over meget i livet – forliste parforhold, økonomisk ruin, et mistet arbejde eller en tabt fodboldkamp – men sorgen er om noget en følelse, som vi særligt knytter til døden, netop fordi livet er så uigenkaldeligt og døden så definitiv.

    ×
  • Sorgbegreber

    På dansk taler vi relativt entydigt bare om ‘sorg’ til at indfange menneskers følelsesmæssige oplevelse i kølvandet på et dødsfald. På engelsk har ‘sorg’ flere specifikke begreber:

    • Sorrow – generel betegnelse for følelsen af at have mistet, som er mere intens end blot ‘at være ked af det’
    • Grief – den sorgfølelse, der ofte forbindes med døden
    • Mourning – de forskellige kulturelt betingede ritualer og praksisser, der udføres i forbindelse med det at sørge
    • Bereavement – de psykologiske, emotionelle og sociale processer, som man gennemgår som sørgende
    • Loss – generel betegnelse for tabsoplevelser.
    ×
  • Hvad er sorgkultur?

    Sorg er ikke bare en følelse, der findes ‘indeni’ mennesker – den udspiller sig ‘mellem’ mennesker, og den manifesterer sig kulturelt, materielt/arkitektonisk og symbolsk ‘ude’ i samfundet.

    ‘Sorgkultur’ henviser til de kulturspecifikke måder at ‘gøre’ sorgen og mindet over afdøde på.

    Mange steder i vores samfund er således særligt forbundet med minde- og sorgfølelsen – herunder f.eks. kirkegården/gravstedet, men også mindemærker for faldne, særlige stednavne eller ved såkaldt midlertidige ‘spontanaltre’ (steder hvor en eller flere er blevet dræbt, og der lægges blomster, breve, tændes lys o.lign.)

    ×
  • Sorgens forandringsdynamikker

    Forandringer i sorg og sorgkultur skyldes bl.a.:

    • Ændringen i religiøse opfattelser (og ikke mindst i efterlivs/udødelighedsforestillinger)
    • Fremvæksten af videnskabelige perspektiver (f.eks. medikalisering og diagnosticering)
    • Forandringen i opfattelsen af følelser
    • Ændrede adfærds- og omgangsformer
    • Forandring i tidsopfattelse (fra langsom til hurtig tid).
    ×
  • Historiske forandringer i sorgkultur

    Sorgkulturen står ikke stille – den forandrer sig i takt med den generelle samfundsudvikling

    Man kan sige, at vores sorgkultur overordnet set i Vesten har forandret sig fra:

    • En hedensk og ganske primitiv sorgkultur før middelalderen
    • En religiøst funderet og ritualiseret sorgkultur før fremvæksten af det moderne samfund
    • En emotionelt funderet og ekspressiv sorgkultur op gennem 1800-tallet
    • En afdæmpet, introvert og privatiseret sorgkultur i det 20. århundrede (den ‘forbudte død’)
    • En (mulig) ‘genopdagelse’ af sorgen i det 21. århundrede.
    ×
  • Sorgens genkomst

    Hvor er vi måske på vej hen?

    • En ny ‘institutionalisering’ af sorgen udtrykt ved oprettelse af sorggrupper, sorgterapeuter, sorgplaner, sorgcentre, sorgpolitik på arbejdspladser mv.
    • Digitaliseringen af sorgen på internettet (herunder også af tilgængeligheden af, deltagelsen i, distancen til og ‘letheden’ ved sorgen)
    • Udgivelsen af kendtes og ukendtes sorgbiografier
    • DIY-sorgen (Do It Yourself Grief eller ‘gør-det-selv-sorg’) (forudbestilte dødsannoncer/selvindrykkede nekrologer, selvdesignede begravelser, personliggjorte ritualer, nye typer af gravsten/urner osv.)
    • Spontansorg/spontanaltre
    • Officielle mindebegivenheder (f.eks. i forbindelse med sportsbegivenheder – ét minuts stilhed, sørgebind osv.)
    • Offentlige/kollektive ‘sorg-seancer’ (en ny slags ‘landesorg’ f.eks. i forbindelse med terrorangreb).
    ×

Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi, ph.d. på Aalborg Universitet og formand for Landsforeningen Liv&Døds bestyrelse.