Plads til kærlighed igen – Om ny kærlighed efter tab

Når vi har mistet vores partner, kan en ny kærlighed vække både glæde, skyld og frygt for at miste igen. Parterapeut Peter Sorgenfrei har selv mistet sin kone og fundet kærligheden igen. Her skriver han om det, der kan gøre det svært at give ny kærlighed plads og rum – og om, hvad vi kan gøre ved det sammen.

Af Peter Sorgenfrei, Imago-parterapeut

Må jeg godt være glad igen? Hvad vil de andre mon sige? Og hvad nu, hvis jeg mister igen?

Spørgsmål som disse kan melde sig, når vi har mistet vores partner og mærker, at der måske er plads til en ny kærlighed. Men mange af os er ikke bevidste om dem eller har svært ved at sætte ord på dem – heller ikke til den, vi er ved at forelske os i.

Det er spørgsmål, jeg arbejder med som parterapeut, og jeg kender dem også indefra. Jeg mistede selv min kone efter et langt sygdomsforløb, og jeg har siden fundet kærligheden igen. I den første tid efter min kones død var jeg bare færdig. Det var lidt som at have løbet et maraton uden nogen forløsning ved målstregen – bare sorg og træthed. Efter noget tid mærkede jeg også en rastløshed og en trang til at undersøge, om livet stadig havde mere glæde at byde på for mig derude.

Et nyt forhold kan sagtens begynde netop dér: med sorg, med lyst til liv og uden det store overskud. Det gjorde det for mig.

For nogle kommer lysten til en ny kærlighed tidligt, for andre aldrig, og nogle er i tvivl, om de vil få lyst igen. Ingen af delene siger dog noget om, hvor højt vi har elsket.

Glæde er ikke et svigt

Det første, mange af os mærker i forbindelse med ny kærlighed, kan være tvivlen om, hvorvidt vi overhovedet må. Når glæden vender tilbage, kan en stille anklage komme snigende: Svigter jeg den, jeg mistede? Er det for tidligt?

Skyldfølelsen er ikke et tegn på, at vi gør noget forkert. Den kan netop vise, hvor meget det, vi havde sammen, stadig betyder. Nogle har fået lov af den, de mistede, til at finde en ny. Det fik jeg: Min kone elskede livet til det sidste, og hun ønskede, at jeg skulle finde kærligheden igen. Det har gjort det lettere for mig. Men langt fra alle har den vished, og så kan det hjælpe at spørge os selv:

Hvad er jeg mon bange for at miste, hvis jeg giver ny kærlighed plads? Minderne? Forbindelsen til den, jeg mistede? Følelsen af at være loyal?

Skylden kan også komme udefra. Flere efterladte, jeg har talt med, fortæller, at omgivelsernes blik har vejet tungere end deres egen tvivl. Nogle fra omgangskredsen kan mene, man går for hurtigt frem. Og andre, at det går for langsomt. Og nogle, der har mistet, får dårlig samvittighed over igen at føle glæde, mens andre i familien eller svigerfamilien stadig sørger. Men der findes ingen fælles tidsplan for sorg, og et nyt forhold er ikke et bevis på, at sorgen er forbi. Vi kan godt sørge og være forelsket på samme tid.

Frygten for at miste igen

Her er en frygt, vi taler for lidt om. For når vi har set et menneske, som vi elsker, dø, ved vi, hvor skrøbeligt livet er, og hvor hårdt sådan et sygdoms- og dødsforløb kan være. At åbne os for en ny kan derfor føles som at risikere at gå igennem noget, vi ikke kan overskue én gang til.

Ofte bliver frygten ikke sagt højt. I stedet kommer den ud som en lille stikpille, når den anden kommer senere hjem end aftalt, som en bekymring, der i partnerens øjne ligner kontrol, eller som en uro, vi ikke helt selv forstår. Den nye partner mærker måske bare, at vi er irriterede eller distancerede, og aner ikke, at der kan ligge en angst for at miste bag.

I mit arbejde med par tager jeg udgangspunkt i, at der bag en frustration ofte gemmer sig et ønske. For bag stikpillen kan der ligge et »Jeg er så bange for at miste dig«. Det kan være sårbart at sætte ord på, men det er langt lettere for den anden at møde end bebrejdelse. Du kan fx sige: »Når du kommer senere hjem, end vi har aftalt, bliver jeg bange. Det handler ikke om dig. Det handler måske mere om, at jeg har mistet før.«

Frygten forsvinder ikke nødvendigvis med det samme, fordi den bliver italesat. Men den holder op med at stå mellem jer på samme måde.

Den, du mistede, må gerne være her

Forelsker vi os igen, betyder det ikke, at den, vi har mistet, mister sin betydning. Et sted hvor det ofte bliver tydeligt, er, når vi i den nye relation skal finde ud af, hvordan “fællesrummet” skal se ud – i hjemmet, i hverdagen og hvordan vi egentlig lige gør det der med venner og familie.

For nogle er billeder på væggen af den afdøde og faste traditioner vigtige at holde fast i i et nyt parforhold, fordi de bærer stærke minder. For andre er det vigtigt at skabe noget nyt. Når et par bliver uenige om et billede, en mærkedag eller hvordan hjemmet skal se ud, handler det sjældent kun om billedet. Den, der har mistet, kan høre et ønske om forandring som et krav om at glemme sin afdøde partner. Og den nye partner kan opleve, at der ikke er plads til et fælles liv – eller til at stå i egen ret. Tal derfor om, hvad der ligger bag jeres ønsker, før I taler om, hvad I konkret vil gøre. Det kan give indblik i, hvad der er på spil hos jer hver især.

At træde ind i en andens sorg

Den nye partner står i en særlig situation, som sjældent får meget opmærksomhed: Ville du mon have valgt mig, hvis du ikke havde mistet? Bliver jeg sammenlignet? Må jeg sige, at noget gør mig ked af det, når dit tab er så stort?

Og den, der har mistet, kan også være i tvivl på den nye partners vegne. Min egen tvivl handlede mest om, hvorvidt det var fair over for min kæreste at blive kæreste med en, der stadig sørgede. 

Og da hun kom ind i en vennekreds, hvor der tit blev talt om en død kvinde, hun aldrig havde mødt – og som regel i de mest rosende vendinger – prøvede jeg at skåne hende. Jeg opsøgte derfor ikke selv de samtaler, når hun var med.

Men hvis jeg kunne give mig selv et råd dengang, ville det være, at jeg i stedet skulle spørge min kæreste direkte: Hvordan er det for dig, når vennerne og jeg taler om min kone? Det ville jeg gøre, fordi tavsheden, og det at jeg ville beskytte hende, let kan blive en fælde. Den, der har mistet, tier for at skåne, den nye partner tier for ikke at virke krævende. Og så ender begge med at gætte. Og et gæt er bare et gæt.

Den nye partner skal ikke udfylde nogens plads, men har brug for sin egen: at høre, hvad han eller hun bliver elsket for, og at mærke, at der også bliver taget initiativ til et fælles liv. Et enkelt sted at begynde kan være at finde et fast tidspunkt, fx en gang om ugen, hvor I begge må sige, hvad der fylder for tiden – også det svære – uden at den anden skal løse det.

Når sorgen pludselig overrasker

Selv når et nyt forhold fungerer godt, kan sorgen pludselig ramme. Det sker ofte ved mærkedage – en dødsdag, en bryllupsdag eller julen – men det kan også være en sang, en duft eller en helt almindelig tirsdag. Og det kan komme bag på os, hvor hårdt det kan ramme.

For den nye partner kan det være forvirrende. Hvorfor er du pludselig så langt væk? Har jeg gjort noget? Det er let at tage det personligt. Noget af det, der hjælper mest, er at sige det helt enkelt: »Når jeg er ked af det i dag, handler det om savnet. Det handler ikke om dig.« Det lyder måske banalt, men det kan fjerne mange misforståelser.

Og tal gerne om mærkedagene på forhånd. Den ene kan have brug for at mindes, mens den anden er i tvivl om, hvorvidt han eller hun skal være med, spørge ind eller holde sig i baggrunden. Ingen af delene er forkert. Men hvis I ikke taler om det, gætter I begge, og så kan dagen ende med at føles ensom for jer begge. Spørg fx: Hvordan har du det med dagen? Hvad har du lyst til? Og hvordan kan vi også tage hensyn til mig?

Børn, familie og venner

Er der børn eller børnebørn, har de deres eget tab og deres egen proces. Et nyt forhold ophæver ikke deres savn, og de er ikke nødvendigvis klar til at møde en ny partner på samme tid som de voksne. Det er helt i orden at lade det tage tid. Og nogle gange er det faktisk en lettelse for dem at se, at deres mor eller far ikke længere står alene.

For mange kan familie og venner vise deres støtte ved at skrive sig vigtige datoer bag øret, spørge åbent og lade være med at tage den nye kærlighed som tegn på, at sorgen er overstået. Man kan sagtens glæde sig på parrets vegne og samtidig huske den, der døde.

Forstå, før du forklarer

Mange af de udfordringer, jeg har beskrevet, har én ting til fælles: Vi gætter på, hvad den anden føler, i stedet for at spørge.

Når vi har mistet, har vi ofte også mindre overskud. Sådan var det for mig, og jeg havde en kortere lunte end normalt. Det gør samtalerne sværere, netop når de er vigtigst.

Imago-dialogen i praksis

I mit arbejde med par bruger jeg Imago-dialogen, og min kæreste og jeg har også brugt den meget selv. Princippet er enkelt: Vi forsøger at udforske og forstå den andens oplevelse og måde at være i verden på – én ad gangen. Det kræver ikke, at man kender metoden. Det kræver bare, at vi for en stund lægger vores egne tanker og holdninger lidt til side.

Hører man fx »jeg føler mig udenfor«, er det let at svare hurtigt: »Men jeg har jo sagt, at jeg elsker dig.« Prøv i stedet at spørge: »Hvornår mærker du det især?« Og gentag så det, du har hørt, med dine egne ord, fx: »Når vi taler om minder, du ikke er en del af, så bliver du usikker på, hvor du hører til. Har jeg forstået dig rigtigt?« Lad den anden rette dig. For måske handler det om noget helt andet.

Det samme gælder den anden vej. Den, der har mistet, kan have brug for at sige: »Når jeg bliver stille, er det nogle gange, fordi jeg savner. Jeg vil gerne fortælle dig om det, men jeg er bange for at gøre dig ked af det.«

At undersøge hinandens verden – og det at sætte sig i den andens sted – er ikke det samme som at være enig. Men når vi ikke skal forsvare os, falder vi mere til ro, nysgerrigheden titter frem, og vi kan udforske sorg og kærlighed fra et trygt sted – og ikke længere gætte.

Står du på tærsklen til ny kærlighed eller er sammen med en, der har mistet, så begynd i dag med spørgsmålet: Hvordan er det for dig at være i det her sammen med mig?

 

         

Artikelserien er skrevet af Peter Sorgenfrei.

Peter Sorgenfrei er Imago-parterapeut, cand.mag. i kommunikation og tidligere journalist. Han har selv mistet sin kone og arbejder med ny kærlighed efter tab. På voresterapi.dk kan du hente fem sætninger, der kan hjælpe dig med at tale med en ny partner om den, du har mistet – gratis og uden tilmelding.