Kister

Den 8. maj 2011 døde Martin ved et trafikuheld. Martin blev kun 19 år og at skulle dø så ung er både uforståeligt, urimeligt og meningsløst.

Martins forældre og hans storesøster, hvis verden ændrede sig totalt den dag, stod nu over for de mange og svære spørgsmål, der opstår i forbindelse med en begravelse. De skulle beslutte, hvordan den sidste afsked med Martin skulle være.

At kisten er pyntet med en blomsterdekoration er stadig det mest almindelige ved begravelser. Martins forældre tænkte, at unge mænd og blomster ikke passer sammen, og de ville derfor gerne gøre noget andet. Martin havde i et par år talt om at skulle have en tatovering og havde også nået at udvælge den, det skulle være. Familien valgte ud fra dette at få lavet tatoveringen som kistepynt. De satte også selv tatoveringen på kisten. Martins mor fortæller:

Det var egentlig helt rart, da det var noget praktisk arbejde – og noget vi kunne gøre sammen.Martins mor

”Det er ikke, fordi vi ikke kan lide blomster”, fortsætter Martins mor. Kirken var derfor også pyntet med blomster, og valget var det samme, som Martin selv havde valgt som pynt ved sin konfirmation. På billedet nedenfor kan man også se, at kisten ud over tatoveringen og teksten var dekoreret med et fotografi af Martin. Herudover valgte Martins familie at skrive en sidste hilsen til Martin direkte på hans kiste.

Martins forældre og storesøster er glade for de personlige valg, som de tog i forbindelse med pyntningen af kisten og kirken og den opbakning og accept, der var i forbindelse med valget. De mange positive tilkendegivelser og henvendelser, som resten af familien og vennerne kom med efterfølgende, har også betydet rigtig meget og kun bekræftet dem i, at valget var det rigtige.

5. marts 2010 måtte kunstmaler Leo Mathiesen tage afsked med sin far, der i mange år havde været syg af Parkinson. Som en sidste gestus besluttede Leo (med samtykke fra resten af familien) at udsmykke faderens kiste med et kunstmaleri. Leo Mathiesen fortæller:

Ved at male på min fars kiste, ville jeg gerne sende ham en sidste meget personlig hilsen.Leo Mathiesen

Motivet på kisten forestiller en fugl, som er ved at lette. Fuglens hoved og næb er malet på kistens ene side, og den ene vinge strækker sig over kistelåget. Under vingen er der en sidste hilsen fra hele familien:

Kære far, farfar, svigerfar og oldefar. Vi elskede også dig – og vil savne dit humør og din humor. Hils farmor, når du møder hende – og giv hende et knus fra os alle.Leo Mathiesen

Med motivet har Leo Mathiesen forsøgt at udtrykke noget af det, han vil huske sin far for.

”I fuglens øje kan man se min fars betænksomhed. Min far spurgte ofte: ”Gør vi nu det rigtige”, fortæller Leo Mathiesen og fortsætter: ”Fuglemotivet er også med til at vise min fars savn af min mor, der døde for flere år siden. Det savn gav han ofte udtryk for ved at stille sig spørgende over for, hvorfor han egentlig skulle være her, når han gerne ville flyve op til “farmor””.

Til bisættelsen kiggede deltagerne en ekstra gang, da de så den malede kiste, men har efterfølgende kun givet Leo Mathiesen ros for det smukke maleri og den smukke tanke.

Leo Mathiesen har malet i over 30 år og har altid haft speciel fokus på fugle, blandt andet fordi han godt kan lide den lethed, fugle repræsenterer – de kan lette og flyve op i himlen. Leos far havde også et af sønnens malerier hængende på væggen på det plejehjem, hvor han boede de sidste år af sit liv.

På billedet ses opfinderen Robert Rasmussen med sin Bugatti-kiste på Danske Bedemænds messe i Odense. Kisten er udformet som en tro kopi af en Bugatti-racerbil, og Robert Rasmussen, der blev 97 år gammel, blev i 2017 begravet i den særlige kiste.

Kunsteren Mads Henum synes, det vil være for kedeligt at komme herfra i en ganske almindelig hvid kiste. Derfor har han selv bemalet den kiste, som han vil jordbegraves i, når han engang skal herfra. Mads Henum udsmykker også urner.