Lydfortællinger om at miste

Alle kommer til at miste en dag. I disse fortællinger beretter forskellige personer om, hvem de har mistet, og hvordan det har påvirket dem. Under hver fortælling har vi udarbejdet nogle refleksioner, som man kan gøre sig enten før eller efter, man har lyttet med.

 

Første fortælling: om at miste som gammel

En mand fortæller om, da han mistede sin kone efter 67 års samliv. Et tab der slog bunden væk under ham og kastede ham ud i et liv, hvor han pludselig skulle vænne sig til at gøre mange ting alene. Men han har også fundet nye måder at holde sig i gang. Klippet er et uddrag fra et afsnit af podcastserien ‘Jeg plejede at tro på forevigt‘. 

Lyt til fortællingen her:

 

Refleksion om første fortælling

Sorg hos ældre bliver ofte ikke anerkendt. Man er blevet gammel, og det anses for naturligt at miste, når man har nået en høj alder. Men også for ældre er det hårdt at miste, og mange ældre får det meget svært i kølvandet på tabet af sin partner.

Fortællingen berører tematikker, såsom: 

  • Livet som ældre
  • Betydningen af at miste sin partner sent i livet
  • Hvordan man kan hjælpe og støtte som professionel

Anden fortælling: om at tage stilling til sin død

En kvinde fortæller om at miste både sin mor og sin farmor inden for kort tid. Mens moren slet ikke var afklaret og klar til at tage herfra, havde farmoren allerede år i forvejen afholdt generalprøve på sin egen begravelse. Klippet er et uddrag fra et afsnit af podcastserien ‘Jeg plejede at tro på forevigt’

Lyt til fortællingen her:

 

Refleksion om anden fortælling

Ved at tage stilling til sin begravelse/bisættelse kan man selv blive mere afklaret omkring døden og samtidig hjælpe sine pårørende. Men mange får ikke taget stilling, fordi de synes, det er svært at forholde sig til døden.

Fortællingen berører tematikker, såsom:

  • At være/ikke være afklaret med døden
  • Betydningen af at kunne tale sammen om, at man en dag skal dø
  • Hvad man som professionel kan gøre at få italesat emnet

Tredje fortælling: om at miste som ung

En ung kvinde fortæller om, da hun mistede sin mormor. En mormor, som pludselig blev syg og døde, hvilket chokerede hele familien og vendte op og ned på alt. For ingen i familien var klar til, at hun ikke længere skulle være iblandt dem. Klippet er et uddrag fra et afsnit af podcastserien ‘Jeg plejede at tro på forevigt’

Lyt til fortællingen her:

 

Refleksion om tredje fortælling

Vi glemmer ofte, at børn og unge kan opleve døden fra en tidlig alder og står uforberedte, når en nærtstående dør. Og udover at være uforberedte, så kan mange måske også have oplevelsen af, at de har svært ved at finde ud af, hvordan man kan støtte den sørgende i den svære til.

Fortællingen berører tematikker, såsom:

  • At miste i ungdommen, og at miste ungdommens naivitet
  • Betydningen af, at venner og bekendte er der for en
  • Hvordan man som pårørende kan hjælpe den sørgende

Lydmontager om at miste en klassekammerat

 

Første lydmontage: om at miste en klassekammerat til sygdom

Lydmontagen handler om en pige, der har kræft i hjernen og er syg i 3-4 år, inden hun dør. Hendes veninde og klassekammerat fortæller sammen med en anden dreng fra klassen om forløbet. 

Lyt til fortællingen her:

 

Anden lydmontage: om at miste en klassekammerat i en ulykke

Lydmontagen handler om den pludselige død. En gymnasiepige dør pludseligt i en ulykke, imens hendes klasse er til fest. Hendes veninde fortæller om tabet.

Lyt til fortællingen her:

Refleksion om de to lydmontager

Unge mister, og de kan både miste nogen over meget lang tid eller helt pludseligt. 

Formålet med fortællingerne er at vise, at: 

  • Døden er en del af livet
  • Der kan være mange årsager til at man dør
  • Døden er ikke retfærdig, og det er derfor ikke kun gamle og syge mennesker
  • Det er ikke altid, at man bliver varslet om, at døden er tæt på
  • Det er hårdt at miste en man kender – uanset om det er et familiemedlem, en kammerat eller en klassekammerat
  • Man udvikler sig i sorgen – og det er helt ok at tale og grine af de sjove og gode oplevelser man har haft med den, der er død
  • Det er vigtigt at mindes den døde – den døde lever videre i minderne