Begravelsen kan koste kassen uden for folkekirken
PRESSEMEDDELELSE: Danskerne risikerer at overse de negative konsekvenser af at melde sig ud af folkekirken. Flere overraskes af udgifterne til gravpladsen, når vi dør og skal herfra.
Nye tal fra Danmarks Statistik viste forleden en stor stigning i antallet af udmeldelser fra den danske folkekirke: Mere end 12.000 personer sagde farvel til folkekirken i første halvdel af 2012, mens tallet for hele 2011 var på 13.587 personer. Den markante stigning tilskrives især diskussionen om folkekirken og vielse af homoseksuelle.
Negative konsekvenser overrasker
Hos Landsforeningen Liv&Død, der informerer danskerne om død og begravelse, oplever man imidlertid, at flere bliver overrasket over konsekvenserne af en udmeldelse. Selvom kirkeskatten – der i nogle kommuner er på 1,5 procent af den årlige skattepligtige indkomst – kan spares væk, mens man lever, kommer det bag på flere, at udmeldelsen kan have voldsomme negative økonomiske konsekvenser for de efterladte.
”Det er naturligvis en privat trossag, hvorvidt man ønsker at være medlem af folkekirken eller ej. Vi opfordrer hverken til det ene eller andet, og der er mange forskellige og ofte meget personlige grunde til, at danskerne vælger at melde sig ud”, mener Mogens Balling, som er administrerende direktør for Landsforeningen Liv&Død, der en af Danmarks ældste foreninger.
”Men som videncenter er en af vores hovedopgaver netop at informere om forhold i forbindelse med død og begravelse, og vi vil gerne gøre vores til, at danskerne får det fulde overblik over hvilke rettigheder, man har som medlem eller ikke-medlem af folkekirken. Man skal være opmærksom på, at der i forbindelse med udmeldelsen bortfalder en række traditionelle rammer for begravelsen. F.eks. har man ikke ret til, at en præst medvirker ved begravelsen, og der kan også være økonomiske konsekvenser for de efterladte. Begge disse forhold bør være afklaret for en selv men også for ens nærmeste”, fortsætter Mogens Balling.
13.000 kr. eller gratis?
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser nævner han som eksempel Dragør Kirkegård, hvor et kistegravsted kan erhverves for 17.775 kr., mens man kan nøjes med at betale 1.778 kr., hvis den afdøde er medlem af folkekirken. Forskellene bliver ikke meget mindre, hvis man flytter til en anden del af landet.
I Lemvig Provsti er prisforskellen også voldsom: ”Dør du her og vil begraves i kiste, skal du betale mere end 13.000 kr. for at købe et gravsted. Er du med i folkekirken, er det ganske gratis”, forklarer Mogens Balling.
Lignende prisforskelle gør sig gældende, hvis det er en urnegravplads, der efterspørges. ”På Frederikssund Kirkegårde er en urnegravplads gratis, men har du meldt dig ud af folkekirken, er prisen en anden, nemlig 3.560 kr.”, uddyber Mogens Balling.
Gratis information betaler sig
Han understreger, at eksemplerne er tilfældigt udvalgt, og at selvom en kiste- eller urnegravplads er gratis, kan der komme ekstra udgifter til gravning og lignende. Desuden kan det have betydning, om man er såkaldt inden- eller udenbys borger.
”For nogen kan det være fornuftigt at have de store prisforskelle med i overvejelserne, inden man beslutter sig for at melde sig ud af folkekirken. Men man bør også have gjort det helt klart for ens nærmeste, at man eventuelt har meldt sig ud”, slutter Mogens Balling, der i samme åndedrag gør opmærksom på, at man kan få gratis information hos Landsforeningen Liv&Død, hvis man er i tvivl om konsekvenserne ved en udmeldelse.