Rundvisninger og undervisningsforløb for social- og sundhedsfaglige uddannelser
Her tog vi hul på både samtalen om både den personlige og professionelle relation til døden - og hvordan det kunne overlappe.
Et besøg i Funebariet var et godt supplement til den teoretiske læring om emnet døden for alle grupper inden for det social- og sundhedsfaglige område.
De studerende blev fortrolige med, hvordan død og begravelse helt praktisk håndteres i Danmark, og forhåbentlig fremmede besøget også nogle etiske diskussioner og refleksioner om døden.
Vi arbejdede ud fra præmissen om, at jo mere, de studerende har afklaret deres forhold til døden, jo lettere kan de støtte de mennesker, de møder på jobbet.
Hvad tilbød vi
-
Rundvisning i den faste udstilling
De besøgende kom gennem vores faste udstilling sammen med en rundviser, som satte fokus på forskellige temaer om døden.
Rundvisningen gav et godt afsæt for en reflekteret og nutidig samtale om døden og emner som:
- Den sidste tid og en værdig afsked
- Hvad vi kan tage stilling til, inden vi dør
- Begravelsen/bisættelsen
- Sorg- og minderitualer
Til rundvisningerne arbejdede vi dialogbaseret og havde fokus på deltagelse og variation.
En rundvisning i den faste udstilling tog ca. 1- 1 ½ time.
× -
Temaforløb - om at være ældre og miste sin livspartner
Sorg hos ældre bliver ofte ikke anerkendt. Man er blevet gammel, og det anses for naturligt at miste, når man har nået en høj alder. Men også for ældre er det hårdt at miste, og mange ældre får det meget svært i kølvandet på tabet af sin partner.
Tema-forløbet á ca. 45 min. varighed bestod af en lydfortælling med efterfølgende dialog. Herefter kunne man selv gå rundt i Funebariets udstilling.
Om lydfortællingen:
En mand fortæller om, da han mistede sin kone efter 67 års samliv. Et tab der slog bunden væk under ham og kastede ham ud i et liv, hvor han pludselig skulle vænne sig til at gøre mange ting alene. Men han har også fundet nye måder at holde sig i gang.Med efterfølgende dialog om temaer som:
×
– Livet som ældre, betydningen af at miste sin partner sent i livet, og hvordan man kan hjælpe og støtte som professionel. -
Temaforløb - om at tage stilling eller ikke tage stilling til døden
Ved at tage stilling til sin begravelse/bisættelse kan man selv blive mere afklaret omkring døden og samtidig hjælpe sine pårørende. Men mange får ikke taget stilling, fordi de synes, det er svært at forholde sig til døden.
Tema-forløbet á ca. 45 min. varighed bestod af en lydfortælling med efterfølgende dialog. Herefter kunne man selv gå rundt i Funebariets udstilling.
Om lydfortællingen:
En kvinde fortæller om at miste både sin mor og sin farmor inden for kort tid. Mens moren slet ikke var afklaret og klar til at tage herfra, havde farmoren allerede år i forvejen afholdt generalprøve på sin egen begravelse.Med efterfølgende dialog om temaer som:
×
– At være/ikke være afklaret med døden, betydningen af at kunne tale sammen om at man en dag skal dø, og hvad man som professionel kan gøre at få italesat emnet. -
Temaforløb - om den sidste tid og om at være våger
Den sidste tid i livet kan være svær, så hvordan kan man være med til at gøre den sidste tid så tryg og værdig som mulig?
Tema-forløbet á ca. 45 min. varighed bestod af et lydklip med efterfølgende dialog. Herefter kan man selv gå rundt i Funebariets udstilling.
Om lydklippet:
I lydklippet fortæller en våger om sine erfaringer som våger, hvad der kan have betydning i den sidste tid, og hvordan man som våger kan gøre en forskel.Med efterfølgende dialog om temaer som:
×
– Hvad er vigtigt i den sidste tid, hvad er en værdig sidste tid, og hvad kan man som professionel gøre for en døende. -
Temaforløb - om hvordan vi forholder os til døden på tværs af kulturer
Tema-forløbet á ca. 45 min. varighed bestod af et oplæg med efterfølgende dialog. Herefter kunne man selv gå rundt i Funebariets udstilling.
Danmark. Ghana. Mexico. Kristen. Muslim. Buddhist. Ateist. Lukkede eller åbne kister, dans i gaden, urner i hjemmet, middag på kirkegården.
Vores ritualer og traditioner omkring døden peger i meget forskellige retninger afhængig af, hvilken kultur og hvilket land vi kommer fra.
Hvad siger det om os som mennesker? Og hvilken betydning har det for os i den sidste tid i livet, og når vi tager afsked?
Med udgangspunkt i en række eksempler fra forskellige kulturer, lande og perioder – begravelsesritualer, genstande, gravsteder – dykkede vi ned i forskellige måder at håndtere og forstå døden på.
×
Billeder fra Funebariet
Hvad sagde de besøgende?
Det, vi får mest ud af ved en rundvisning i Funebariet, er at få taget hul på snakken, hvilket skal forberede vores elever til at blive afklarede med deres egne holdninger og følelser i forhold til døden. Det skal gøre dem klar til at arbejde professionelt i situationer, hvor de møder dødsfald blandt de borgere, de arbejder med.Underviser Elin, Social- og Sundhedsskolen Herning
Et besøg i Funebariet kan måske være grænseoverskridende for nogle elever. Men det er et eksistentielt og vigtigt indblik. For flere er det måske starten på nogle overvejelser omkring deres egen afsked med livet og måske på en mere åben dialog i deres eget hjem. Jo mere præcist, de har afklaret deres eget forhold til døden, jo lettere kan de støtte de borgere, de kommer ud til i professionel sammenhæng. Underviser Susanne Skovgaard, Brøndby SOSU skole