Døden og kunsten

Døden har altid været en del af kunsten. Fra de tidligste mytologiers verdensbilleder til nu er kunsten et redskab til at forklare og rammesætte det uforståelige.

I starten af november fejres De dødes dag i flere dele af Mellemamerika. Ligesom der også flere andre steder i verden findes lignende dage, der bygger bro mellem de levende og de døde, mellem de, der er, og de, der var. Halloween, Aallehelgen, De dødes dag i Mexico og Famadihana på Madagaskar.

I vores del af verden – og i vores tid – bruger vi ikke meget tid på at forholde os til døden eller de døde. I nogle kirker er der en tradition for at læse navnene op på de døde ved allehelgensdag, men derudover er vi ikke fælles om at mindes de døde på særlige dage.

Engang var døden – også i vores verdensdel – en integreret del af livet, som et billede på dets ophør og som en mulig indgang til noget andet og evigt. Døden var også en reminder om at bruge livet på det rigtige. Livet blev ikke taget for givet, for døden var altid lige om hjørnet.

Billedet på døden handler i høj grad om livet og de værdier og meninger, vi ligger i det.

I dag er billeder af døden ofte dramatiske og distancerende: Noget vi ser på film, i serier, aviser m.m., hvor døden hovedsageligt optræder som mord, krig eller sci-fi-katatrofe og ikke en naturlig afslutning på et levet liv.
Eller som den kontrollerede død, den død vi kan behandle og udskyde på sygehusgangene. Det er også en død uden de eksistentielle perspektiver, religiøse forestillinger og den sammenhæng med livet, der var engang.

Med plakatkonkurrencen vil vi gerne gøre opmærksom på døden. Og på det liv, den er en del af.

Herunder kan du finde inspiration i nogle af kunstens billeder af døden og livets konstante forbindelse. Fra mytologier til vanitas motiver – der skulle minde om livets forfængelighed og forgængelighed – til cykliske værker med udgangspunkt naturens kredsløb og biodiversitet eller design med fokus på den sidste rejse.

God fornøjelse!

Vær med i konkurrencen – upload dit forslag her.

Eksempler på døden i kunsten