Kom til foredrag og debat: Aktiv dødshjælp – derfor, og derfor ikke
Aktiv dødshjælp er omdrejningspunktet for to aftener, hvor vi ønsker at nuancere debatten ved både at invitere en oplægsholder ind, der er for, og en der er imod.
I Landsforeningen Liv&Død er vi neutrale, og vi vil gerne give plads til både tilhængere og modstandere, personlige historier, viden og fakta, og medvirke til en reflekteret stillingtagen for eller imod lovliggørelsen af aktiv dødshjælp i Danmark.
Derfor inviterer vi to af debattens stemmer til samtale i Funebariet på Nikolaj Plads under overskriften ”Aktiv dødshjælp – derfor, og derfor ikke”.
De to aftener byder på:
Flemming Schollaart
Onsdag den 22. november kl. 19-21.
Flemming Schollaart stiftede i 2001 Landsforeningen “En Værdig Død”, der blev fusioneret med Landsforeningen “Ret til at dø”. I dag er han bestyrelsesmedlem i Landsforeningen ”Ret til at dø”, og denne aften vil han holde et oplæg fra hans side af debatten om aktiv dødshjælp.
Læs mere om foredraget med Flemming Schollaart og book billet.
Ole Hartling
Mandag den 27. november kl. 17-19.
Ole Hartling er overlæge og tidligere formand for etisk råd 2003-2007, og denne aften vil han holde et oplæg fra hans side af debatten om aktiv dødshjælp.
Læs mere om foredraget med Ole Hartling book billet.
Aftenerne modereres af Ove Gaardboe
Ove Gaardboe er speciallæge i samfundsmedicin. I dag er han ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og projektleder for projektet ‘Klar til samtalen’. Ove afholder oplæg, workshops, sessioner og foredrag om overbehandling af borgere i den sidste del af livet – og om hvordan det kan undgås.
Ove er desuden medlem af bestyrelsen og repræsentantskabsmedlem i Landsforeningen Liv&Død.
Hvor foregår foredragene?
Foredragene finder sted i Funebariet, Landsforeningen Liv&Døds udstillingssted om døden, på Nikolaj Plads 27 i København K.
Hvad koster foredragene?
Hvert foredrag koster 100 kr. pr. person.