17:00 - 19:00 Samtalesalon

Samtalesalon med Stine Buje

Kom med til en nærværende og omsorgsfuld aften i hjertet af København, når forfatter og foredragsholder Stine Buje afholder samtalesalon i Liv & Døds lokaler. 

Arrangementet er for dig, der gerne vil have en nærværende aften sammen med en person i dit liv. Det kan være en ven eller veninde, en partner, en forælder, bedsteforælder eller hel anden, som du gerne vil have en meningsfuld samtale med. Aftenen står nemlig i samtalens tegn – en samtale, der vil blive faciliteret af Stine Buje og hendes samtalekort

Først vil Stine holde et foredrag om aktiv lytning, der skal virke som inspiration til at skabe nærvær og forbindelse i de samtaler, der efterfølgende skal opstå. Efterfølgende vil I få mulighed for at samtale med hinanden med udgangspunkt i Stines samtalekort. 

Du får mulighed for at have samtaler med den, som du kommer med, og hvis du kommer alene, så finder vi en samtalepartner på dagen. 

Mangler du en julegaveidé, kan dette arrangement være oplagt at give til en du har nært, eller til en, du gerne vil have nærmere. 

Alle deltagere får en æske samtalekort med hjem til en værdi af 250 kroner. 

Om Stine Buje

Stine Buje er uddannet cand.comm fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet som kommunikationsrådgiver i Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Hun er desuden medlem af repræsentantskabet for Landsforeningen Liv&Død.
Stine har skrevet en række bøger, bl.a. ”Snak på livet løs” og “Bogen om livet” der begge giver refleksion og eftertanke omkring døden i livet, og har samtalerne om livet og døden som centrum.
Læs mere om Stine Buje her.

Om samtalekortene

Samtalekortene består af 75 spørgsmål om det vigtige i livet, og kan hjælpe til at man får startet de samtaler, der bringer dig tættere på dine nærmeste. Samtalekortene sætter gang i de samtaler, vi har alt for få af, men som man husker resten af livet. 

Hvor: Landsforeningen Liv&Død, Nikolaj Plads 27, 1067 København K

Pris: 200,00 kr.

Tilmelding

Tilmeldingsfrist: 17. januar 2024

Tilmeldingen er bindende: Vi gør opmærksom på, at din tilmelding er bindende, og betalingen for din tilmelding ikke refunderes, hvis du bliver forhindret i at deltage. Du er dog velkommen til at sende en anden i dit sted, hvis du ikke kan deltage.

2024 Tor 18 Jan