17:00 - 19:00

Foredrag med Jacob Birkler

Samtalen om døden – filosoffens perspektiv

Foredraget præsenterer et filosofisk perspektiv på døden, hvilket i al væsentlighed er en spørgende tilgang.

Hvad, hvor og hvornår er døden, og hvordan erkender vi døden? Hvordan kan vi tale om døden, og hvordan forholder vi os til denne samtale? Hvordan kan og bør vi vurdere døden som god/ond, smuk/grim, værdig/uværdig, og hvilke forskelle er der mellem en vurdering af egen død til forskel fra andres?

Gennem foredraget behandles flere af disse filosofiske spørgsmål, hvilket sker på en måde, så alle kan være med i en dialog.

Om Jacob Birkler

Jacob Birkler er filosof med ph.d. i medicinsk etik. Han var formand for Det Etiske Råd fra 2010-2016. I dag er han underviser på flere sundhedsuddannelser og forfatter til en lang række bøger om filosofi og etik i sundhedsvæsenet.

Jacob er desuden repræsentantskabsmedlem i Landsforeningen Liv&Død.

Pris for foredraget: 100 kr. pr. person.
For medlemmer af Landsforeningen Liv&Død er der 20 pct. rabat.

Er du medlem? Skriv til info@livogdoed.dk og få tilsendt en rabatkode.

Vil du med til flere foredrag?

Foredraget er ét af en foredragsrække på i alt fire foredrag. Læs om alle foredrag her eller find dem i kalenderen.

Hvor: Landsforeningen Liv&Død, Nikolaj Plads 27, 1067 København K

Pris: 100,00 kr.

Tilmelding

Tilmeldingsfrist overskredet – tilmelding ikke mulig

2022 Tor 09 Jun