17:00 - 20:00 Event

Døden, den gamle sjover

Livløs, afsjælet, dødlignende, hjernedød, hjertedød, letal, posthum, salig, selvdød, skindød, stendød, afdød, afleden, bortgangen, foreviget, hedenfaren, hedengangen, henfaren, højsalig, tot eller bare stået af på naturens vegne – for alvor.

Vi har vel altid haft svært ved at sætte ord på døden, og hvad den indebærer af følelser og tanker. Men nu skal det være! Københavnersalonen byder på debat og byvandring i dødens fodspor.

Vi indleder med en byvandring i det indre København forbi pestkirkegården, bartskærerens igler, og universitetets anatomiske teater, vi berører symbolik, myter og kendisser.

Derefter får vi en rundvisning i Funebariet på Nikolaj Plads. Det er Kirsten Søndergaard fra Landsforeningen Liv&Død, som giver en kyndig og tankevækkende tur.

Aftenen slutter med en snak og debat over et glas og en smagsprøve.

Praktiske informationer

Underviser: Iben Danielsen, Københavnersalonen og Kirsten Søndergaard, Funebariet
Hvornår: Torsdag den 5. december kl. 17-20
Mødested: Nørreport Station, på hjørnet af Fiolstræde ved det lille kaffetårn
Slutsted: Funebariet, Nikolaj Plads
Pris: 250 kr. inkl. rundvisning i Funebariet plus en drik og smagsprøve.

Hvor: MØDESTED: Nørreport St.,hjørnet af Fiolstræde ved lille kaffetårn. SLUTSTED: Funebariet, Landsforeningen Liv&Død, Nikolaj Plads 27, København

Pris: 250,00 DKK

Tilmelding

Tilmelding skal ske hos Københavnersalonen.

Gå til Københavnersalonen
2019 Tor 05 Dec