19. april 2023

Liv&Død afholdt konference om døden i dagens Danmark

Fredag den 14/4 åbnede vi dørene til vores konference ’Til vand skal du blive: Hvordan omgås vi døden i dagens Danmark’.

Sekretariatschef Vibeke Sonntag Larsen bød velkommen og herefter fulgte oplæggene:

Danskerne og døden 2023, introduktion til ny rapport
v. Michael Hviid Jacobsen, formand for Landsforeningen Liv&Død 

Gravstedspraksisser under forandring
v. Ulla Schmidt, dr.theol., lektor ved Aarhus Universitet
Askespredning og skovbegravelser er populære nye praksisser, når vi dør. Men hvad indikerer de nye måder at behandle den døde krop på? Og hvad kan de nye praksisser betyde for vores forståelse af døden og vores forhold til de døde?

He Made Some Good Points – Samtidskunst på kirkegården
v. Jakob Fabricius, direktør for Art Hub Copenhagen
I dag gør vi alt for at være specielle og unikke digitalt, på Facebook, TikTok og Instagram. Alligevel vælger flere og flere at blive begravet anonymt. Erindringskulturen, som gravsteder ofte repræsenterer, er blevet en slags ”glemselskultur”. Med udgangspunkt i udstillingen ”Gravmonumenter” gav Jacob et bud på, hvordan samtidskunsten kan finde til kirkegården.

Døden i en individualistisk tidsalder
v. Jacob Birkler, filosof, tidligere formand for Etisk Råd
Vi lever i en tid, hvor vi er vant til at have kontrol med det meste. En tid, hvor det er vigtigt at forme sit liv, som vi gerne vil have det. En individualistisk tid, hvor det også er vigtigt at skille sig ud. Men hvordan håndterer vi døden i Danmark i dag? Er mig-kulturen også slået igennem her?

Filosofien ligger i samtalen
v. Frederik Svinth, founder & CEO af SNAK
Hvilke greb skal der til for at gøre tunge emner lettere? Og hvordan kan den gode samtale være med til rykke ved tabuer som døden og ensomhed? Vi hørte Frederiks bud. Frederik står bag spilvirksomheden ’SNAK’, der gennem samtale- og selskabsspil vil sætte gang i gode snakke, også om de svære ting.

Efter opsamling og afrunding var der en bid mad samt mulighed for networking.

Tak til alle oplægsholdere og tak til jer, der deltog!

Billeder fra konferencen

Michael Hviid Jacobsen, formand for Landsforeningen Liv&Død

Billede 2 af 6

Michael Hviid Jacobsen, formand for Landsforeningen Liv&Død

PLAKATKONKURRENCE: De dødes dag – døden i livet.

Nu kan du være med i vores plakatkonkurrence, hvor vi gerne vil se forslag til en plakat for De Dødes Dag i Danmark.

Læs mere X
Plakatkonkurrence