Podcastserie “Når døden os skiller” fortsætter i efteråret
Vores podcastserie “Når døden os skiller” får en ny sæson, og de første episoder vil udkomme til efteråret.
Hvad kan I forvente?
Formatet for de nye episoder bliver i udgangspunktet det samme som før: Vi inviterer en gæst ind til at belyse et emne, der relaterer sig til døden. Før vi optager, får I mulighed for at stille gæsten spørgsmål, I gerne vil have svar på.
Vi har allerede nogle nye spændende perspektiver planlagt, og blandt disse er bl.a. om at være pårørende, om sjælesorg, om sorg i parforholdet og om, hvad der egentlig sker, når man dør.
Vi glæder os til at fortsætte samtalerne!
Tak for jeres støtte og engagement – det betyder meget for os! Hold øje med vores sociale medier og vores hjemmeside, eller tilmeld jer vores nyhedsbrev, hvis I ikke vil gå glip af vigtige nyheder.