Foredrag: Dus med døden – et foredrag om sorg
Tag med til et foredrag, der gør dig klogere på, hvordan man møder et menneske i sorg.
Kender du til berøringsangst med sorg og død? Har du svært ved at vide, hvad det “rigtige” er at gøre eller sige, når du møder et menneske i sorg?
Forfatterne Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello, der står bag bogen ”Dus med døden – En guide til at hjælpe et menneske i sorg”, deler ud af egne erfaringer og krydrer dem med humor og en let tilgang til emnet. Du går derfra med nye muligheder for at møde et menneske i sorg.
- Hvad siger man, og hvad siger man ikke?
- Hvordan er man nærværende uden at være anmassende?
- Er der noget om, at man i sorgen kender sine ægte venner?
- Hvor tæt skal man være med nogen for at støtte dem?
Foredraget henvender sig til alle, der vil blive klogere på berøringsangsten, som mange efterladte møder i deres sorg, hvad enten man selv har mistet eller er pårørende til en sørgende.

Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello afholdt i december et foredrag om sorg hos Landsforeningen Liv&Død.
Før foredraget er det muligt at se særudstillingen Dead and Alive med fotograf Klaus Bos billeder af døderitualer samt vores permanente udstilling om død og begravelse i Danmark.
Sted og tid
Foredraget finder sted hos Landsforeningen Liv&Død d. 11. januar 2018 kl. 19-21 inklusiv pause med kaffe og te.
Tilmelding
Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Først-til-mølle-princippet gælder.
Tilmeldingen kan ske ved at skrive til mailadressen info@livogdoed.dk
Frist for tilmelding er d. 10. januar 2018 kl. 12.

I 2016 udkom bogen Dus med Døden.
Mere information
Læs om forfatterne og deres bog ”Dus med Døden”.