Kulturnatten 2019: Tag stilling
Hvad skal du nå, inden du dør? Er du for eller imod organdonation? Hvordan skal din begravelse være? Denne aften stiller vi skarpt på de mange ting, som du kan tage stilling til omkring døden – og livet.
Kulturnatten hos Landsforeningen Liv&Død finder sted på Nikolaj Plads 27 i hjertet af København.
Ny udstilling: Menneske af jord og himmel
Vi åbner til Kulturnatten en ny udstilling med titlen ‘Menneske af Jord & Himmel’ – en udstilling om, hvordan det antikke dødspas kan inspirere os til at møde døden med ro. Udstillingen skaber et rum i vores moderne verden, hvor du kan forholde dig til døden, ligesom det antikke menneske gjorde det. Udstillingen består af en række elementer, der skaber refleksion over, hvordan vi i en sekulær tid kan mestre den kundskab at vandre mod døden som mennesker af jord og himmel.
Udstillingen er skabt af designer Pia Bindra i samarbejde med Landsforeningen Liv&Død.
Du kan se udstillingen i Funebariet, vores udstillingssted om død og begravelse.
Bliv klogere på døden i Funebariet
Hvad skal der ske, når du dør? Og hvad kan du tage stilling til, før det sker? Hvordan skal din begravelse være? Og hvad skal der ske med din digitale arv? Bliv klogere på forskellige aspekter af tab og sorg, død og begravelse i den nye, faste udstilling i Funebariet, vores udstillingssted om død og begravelse. Her kan du bl.a. se livets træ, en kiste og en urne.
Intimkoncerter med Kenneth Thordal
Kom til verdenspremiere, når musiker Kenneth Thordal til to intimkoncerter for første gang synger sine sange fra albummet ’Den tid. Den sorg” for et større publikum. I sommeren 2017 mistede Thordal sin datter Fiona, og albummet handler om hende og Thordals sorg – og om at der findes glæde og håb i livet, også når man har mistet en elsket.
Koncert kl. 19.30-20.15
Koncert kl. 21-21.45
Mød Donaid og lær om organdonation
Donaid er en gruppe af frivillige medicinstuderende, som arbejder for, at flere tager stilling til organdonation. Denne aften kan du møde dem hos Landsforeningen Liv&Død, hvor de fremviser griseorganer og stiller skarpt på forskellige aspekter af organdonation som fx hvilke organer der kan doneres, hjernedødskriteriet og etiske problemstillinger.
Udstilling om organdonation
I forbindelse med den Internationale Organdonationsdag den 12. september åbner vi denne aften en udstilling om organdonation. Udstillingen giver vigtige viden om organdonation og nyeste tal på området og fortæller samtidig personlige historier om organdonation. Du kan også møde nogle af dem, der har doneret og modtaget et organ.
Skriv en bucket-liste
Inden jeg dør, vil jeg… På en stor tavle har du til Kulturnatten mulighed for at skrive, hvad du gerne vil nå, inden du dør. Og måske kan du også samle lidt ny inspiration fra andre, som skriver på tavlen.
Særudstilling ‘Menneske af jord og himmel’
Hele aftenen
Udstilling om død og begravelse
Hele aftenen
Intimkoncerter med Kenneth Thordal
Koncert kl. 19.30-20.15
Koncert kl. 21-21.45
Skriv en bucket-liste
Hele aftenen
Mød Donaid og lær om organdonation
Hele aftenen
Udstilling om organdonation
Hele aftenen
Kulturnatten hos Landsforeningen Liv&Død finder sted på Nikolaj Plads 27 i hjertet af København.
OBS: Der er adgang til arrangementet hos Landsforeningen Liv&Død for gæster med Kulturpas.
Find mere information om Kulturpasset og hvor, det kan købes, på Kulturnattens hjemmeside.