26. marts 2019

Festlig fejring af podcastseriens lancering

Fredag den 22. marts indbød Landsforeningen Liv&Død til reception for vores nye podcastserie 'Jeg plejede at tro på for evigt'.

Her blev podcasten fejret i stor stil, og der blev skålet en ekstra gang for podcastens flyvende start – den lå allerede på hitlisten over de mest populære podcasts i Danmark dagen efter lanceringen.

Landsforeningen Liv&Døds sekretariatschef Kirsten Søndergaard bød gæsterne velkommen. Herefter fik podcastværterne Pernille Strøm Øster og Julie Schelhart ordet og fortalte om baggrunden for projektet og deres arbejde med podcasten.

Der blev afspillet et lydklip af podcasten samt en video med en bid af Matildes fortælling fra afsnit 1.

Senere kom bandet Fastpoholmen forbi og spillede en række af deres numre, blandt andet nummeret ‘Dudu’, som også kan høres i afsnit 0 i podcastserien.

Tak til alle for en dejlig eftermiddag/aften.

Se billeder fra arrangementet

 

Landsforeningen Liv&Døds sekretariatschef Kirsten Søndergaard bød velkommen.

 

Podcastværterne Podcastværterne Pernille Strøm Øster og Julie Schelhart fortalte om deres arbejde med podcastserien.

På billedet ses grafikken til podcastserien, skabt af Pernille Strøm Øster.

 

Der blev vist et videoklip med en bid af Matildes fortælling (afsnit 1 i podcastserien).

 

Bandet Fastpoholmen sang blandt andet deres sang ‘Dudu’.

 

Hør podcastserien

Du kan læse mere om podcastserien og høre de afsnit, som indtil videre er kommet ud, på vores side for podcastserien samt på forskellige platforme for podcasts, fx iTunes og RadioPublic.