1. november 2018

En aften hvor vi var ‘Sammen om sorgen’

Knap 100 mennesker kom forbi til eventen 'Sammen om sorgen', der blev afholdt hos Landsforeningen Liv&Død.

Det blev markeret, at DR i denne uge kører en stor kampagne om sorg.

Samtidig har Landsforeningen Liv&Død lige åbnet udstillingen De døde i vores liv, en udstilling om sorg og minder, som kan ses i Funebariet, vores udstillingssted om død og begravelse.

I samarbejde med Det Nationale Sorgcenter og Børn, Unge & Sorg inviterede alle parterne derfor til en aften i sorgens tegn, hvor vi ville præsentere resultatet af vores indsats.

Aftenens gæster blev budt velkommen af Ole Hjortdal fra DR og Kirsten Søndergaard fra Landsforeningen Liv&Død. Herefter introducerede Kirsten Søndergaard Liv&Død’s udstilling De døde i vores liv om sorg og minder i Funebariet.

Der blev præsenteret highlights fra en række af DR’s udsendelser om sorg. Pernille Øster fortalte om sit tab af og sorg over at miste sin bror samt om sin Sorg-klump, som både indgår i udstillingen og i et af DR’s tv-programmer.

Marie Dietz fra ULTRA-serien Min Sang til Dig opførte herefter sin sang, som er en sang skrevet til hendes far, som Marie mistede, da hun var 9 år.

Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter samt Børn, Unge & Sorg og en ung frivillig, Astrid Uldall, fortalte om deres arbejde med at hjælpe børn og unge, der har mistet.

Forfatter Alberte Winding og forfatter Anne Lise Marstrand Jørgensen fortalte om og læste op af deres romaner, som henholdvis er Når jeg savner min far og Sorgens Grundstof.

Bagefter var der mulighed for at se udstillingen De døde i vores liv og få adgang til DR-loungen, hvor man kunne se DR’s mange udsendelser om sorg.

Lene Johansen fik som moderator alle godt igennem aftenenens program.

 

Se billeder fra aftenen

Moderator Lene Johansen. Foto: Klaus Bo

Ole Hjortdal fra DR og Kirsten Søndergaard fra Landsforeningen Liv&Død byder velkommen. Foto: Klaus Bo

Pernille Øster i dialog med Lene Johansen. Foto: Klaus Bo

Pernille Øster deltager i DR-dokumentaren Du er stadig hos mig. Foto: Klaus Bo

 

Marie Dietz i dialog med Lene Johansen. Foto: Klaus Bo

Marie Dietz synger sangen til sin far, som kan høres i ULTRA-serien Min Sang til Dig. Foto: Klaus Bo

Direktør Preben Engelbrekt og en frivillig, Astrid Uldall, fra Det Nationale Sorgcenter/Børn, Unge & Sorg. Foto: Klaus Bo

Anne Lise Marstrand læser op af sin roman Sorgens grundstof. Foto: Klaus Bo

Alberte Winding læser op af sin roman Når jeg savner min far. Foto: Klaus Bo

Knap 100 mennesker var mødt op til arrangementet. Foto: Klaus Bo

Kirsten Søndergaard fra Landsforeningen Liv&Død introducerede særudstillingen De døde i vores liv om sorg og minder. Foto: Klaus Bo

Aftenens gæster ser mindeudstillingen De døde i vores liv. Foto: Klaus Bo

Som sidste punkt på aftenen kunne gæsterne se mindeudstillingen De døde i vores liv. Foto: Klaus Bo

 

Se invitationen til arrangementet (pdf)

DR’s kampagne ’Sammen om sorgen’ er støttet af TRYG Fonden

Hvad synes du om vores hjemmeside?

Har du 2 minutter? Så må du meget gerne svare på en række spørgsmål, der skal hjælpe os med at gøre vores hjemmeside bedre.

Besvar X
Spørgeskemaundersøgelse