19:00 - 21:00 Foredrag

‘Sorgen – den nødvendige fortælling’ V. hospitalspræst Christian Juul Busch

Mennesker, som oplever alvorlig sygdom eller at miste et menneske, de er knyttet til, vil ofte gøre sig overvejelser over hvilke værdier i deres tilværelse, der er de væsentligste, og hvad det betyder for deres tro.

Til foredraget sætter Christian Juul Busch fokus på livsværdier, og hvordan vi kan indgå i en berigende samtale om eksistentielle temaer og trosmæssige overvejelser.

Et menneskes liv kan forstås som de fortællinger, der kan fortælles om det. Når vi mister et menneske, vi er knyttet til, må vi skabe ”sorgens nødvendige fortælling”. Foredraget belyser, hvordan vi kan skabe ”sorgens nødvendige fortælling”, når vi mister en nærtstående.

Sorg er lige så individuel, som et menneskes fingeraftryk er unikt, og vi sørger forskelligt. Christian Juul Busch taler om sorgens mange ansigter – og i den forbindelse vemod og fortvivlelse som en del af sorgens forskellighed.

Sorg er en naturlig reaktion på tab og truslen om tab. Foredraget har også fokus på, hvordan man kan forstå sorg og i den forbindelse vigtigheden af at fortsætte båndene til den, som er mistet.

Om Christian Juul Busch

Christian Juul Busch har været præst på Rigshospitalet i 30 år. Før har han været præst på Amtssygehuset i Glostrup og Vestre Fængsel. Han er medlem af bestyrelsen og repræsentantskabsmedlem i Landsforeningen Liv&Død.

Foredraget er for alle med interesse for emnet.

Pris for foredraget: 75 kr. pr. person.

Der kan være 40 personer til foredraget.

Foredraget finder sted hos Landsforeningen Liv&Død d. 21. marts 2019 kl. 19-21 inklusiv pause med kaffe og te.

Kom til foredrag og se vores udstilling om sorg og minder

Foredraget finder sted i forbindelse med, at vi viser udstillingen ”De døde i vores liv” om sorg og minder, der er skabt på baggrund af 45 danskeres personlige beretninger om sorg og minder.

Før foredraget er det muligt at se udstillingen i Funebariet, Landsforeningen Liv&Døds udstillingssted om død og begravelse. I den forbindelse kan man også se den faste udstilling om død og begravelse i Danmark.

Hvor: Landsforeningen Liv&Død, Nikolaj Plads 27, 1067 København K

Pris: 75,00 DKK

Tilmelding

Udsolgt – tilmelding ikke mulig

2019 Tor 21 Mar