Ina Lüders 19:00 - 21:00 Event

Foredrag/musik m. Ina Lüders og Lysrum

Kom med til en aften med foredrag og musik hos Landsforeningen Liv&Død i selskab med Ina Lüders og orkesteret Lysrum. 

I 2014 fik Ina Lüders’ mand Lasse ALS. Han døde i 2018, 38 år gammel. På det tidspunkt var Ina selv 40 år gammel og stod nu alene med fire børn. Med afsæt i sorgen over tabet af Lasse har Ina skabt illustrationer, malerier og digte, hvilke hun udstiller i vores udstillingssted Funebariet til og med d. 13. oktober.

Ina Lüders

Fra udstillingen med værker og digte af Ina Lüders.

I denne forbindelse afholder Ina et foredrag efterfulgt af musik og sang fra orkestret Lysrum. Til foredraget vil Ina dele sine erfaringer om sorgen, døden, lyset og mørket på baggrund af hendes billeder og digte.

Efter foredraget optræder Lysrum, og de vil gennem deres musik give plads til livets mange facetter og tage lytteren med til et sted, hvor lys og mørke mødes. I Lysrum spiller Alexander Kraglund, Lars Johnsen og Lærke Ebbe, og Ina har skrevet teksterne til alle de sange, som de vil spille. 

I løbet af aftenen vil du også kunne besøge Funebariet og se Inas udstilling. 

Om musikerne

Alexander Kraglund
Alexander blev kandidatuddannet violinist fra Rytmisk Musikkonservatorium i København i 2011. Han har medvirket på over 40 albumudgivelser med navne som bl.a. Rasmus Nøhr, Pernille Rosendahl, Kenneth Bager, Sidsel Storm, Anne Kei. Derudover har han vundet DMA Folk i kategorien årets udgivelse sammen med Esther Brohus og DMA Jazz i kategorierne årets nye navn, årets udgivelse. Hans speciale er brasiliansk musik choro og bossa nova, men han er også velbevandret inden for jazz, world, folk, country og indi. Udover violin spiller Alexander også kromatisk mundharpe, bratsch og synger. 

Alexander Kragelund

Lars Johnsen
Lars har Diplomuddannelsen fra Musikkonservatoriet i Aalborg. Herefter supplerende undervisning fra Cecil McBee og John Patitucci i New York. Han medvirker på et stort antal udgivelser fra det danske jazzmiljø. Derudover vandt han en DMA (Grammy) med orkestret Martin Lutz Group. Lars spiller primært jazz, men også klassisk inspireret kammermusik, og han spiller kontrabas, elbas og guitar.

Lars Johnsen

Lærke Ebbe
Lærke er komponist, guitarist og sangerinde. Hendes arbejde spreder sig fra bl.a. musikpædagog til bestillingsværker komponeret til Rigshospitalet og over til korleder for “Urban koret”, København. Lærke er også forfatter til bogen “Hende der lod sig føre af vinden – en shamans tilblivelse” hvori musik og rytme spiller en betydelig rolle som redskab til personlig transformation. Hun har i over 10 år brugt musik som redskab til at arbejde med mennesker på et personligt og psykologisk plan.

Lærke Ebbe

 

 

 

Pladser til arrangementet: 35 stk.

Vi tager højde for Corona og vil sikre de rette forholdsregler i forbindelse med afholdelse af arrangementet.

Hvor: Landsforeningen Liv&Død, Nikolaj Plads 27, 1067 København K

Pris: 75,00 kr.

Tilmelding

Tilmeldingsfrist overskredet – tilmelding ikke mulig

2020 Tor 08 Okt