24. oktober 2016

Pressemeddelelse: Spot på digital arv i Aalborg

PRESSEMEDDELELSE: Læg vejen forbi Hovedbiblioteket i Aalborg og bliv klogere på digital arv, og hvad du kan gøre ved din og familiens data på nettet.

I dag lever de fleste af os et digitalt liv med fotos og filer gemt på cloud-tjenester eller mobilen, e-mail-konti og sociale profiler på Facebook, Instagram mv. Dermed efterlader vi os en digital arv, den dag vi dør.
Til gåhjemmødet kommer du rundt om mange forskellige aspekter af digital arv.

Du kan høre om:

Danskernes adfærd på nettet

    • Uddrag af resultaterne fra Danmarks eneste repræsentative undersøgelse om danskernes adfærd samt deres holdninger til og interesse for digitale spor og især digital arv.

Den digitale arv – hvem arver afdødes digitale bo?

    • Hvad skal du juridisk være opmærksom på i forbindelse med din digitale arv? Hvordan sikrer du den? Hvilke juridiske løsninger findes der inden for digital arv?

 Hvad gør du med dine egne og familiens data på nettet?

    •  Du vil dele dine data – hvor og hvordan?
    • Du har mistet en pårørende – hvad gør du?

I pausen serveres en kop kaffe eller te.

Bag gåhjemmødet står Landsforeningen Liv&Død. Det er det første i en række af gåhjemmøder rundt om i landet om digital arv, som Landsforeningen Liv&Død står bag.

Læs mere om digital arv på Landsforeningen Liv&Døds hjemmeside

Læs mere om arrangementet på vores hjemmeside

Gåhjemmøde om digital arv

Tid: Onsdag den 2. november 2016, kl. 16:30 – 18:15.
Sted: Hovedbiblioteket, Glashjørnet, Aalborg
Gratis – Tilmelding nødvendig

Tilmelding finder sted på Aalborg Bibliotekernes hjemmeside, hvor du også kan downloade det fulde program

 

Om Landsforeningen Liv&Død

Landsforeningen Liv&Død er en humanitær, almennyttig organisation, der arbejder for en værdig afsked med livet og for at nedbryde tabuet om døden.

For yderligere information, kontakt venligst Kirsten Søndergaard, sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død, på telefon 3336 4973 / 3052 3335 eller Mogens Balling, direktør i Landsforeningen Liv&Død, på telefon 20 22 64 15.