Aktiv dødshjælp og passiv dødshjælp

Her kan du få et overblik over, hvad aktiv og passiv dødshjælp er, hvad loven tillader og forskellige holdninger i debatten.

Hvad er aktiv dødshjælp?

En aktiv handling der tager livet af en lidende patient, der anmoder om at få afsluttet livet.

I dansk lovgivning bruges betegnelsen drab på begæring.

Internationalt er eutanasi det mest benyttede begreb.         

Hvad siger loven i Danmark?

I Danmark er det ulovligt at yde aktiv dødshjælp og hjælp til selvmord (også kaldet assisteret selvmord).

Af Straffelovens paragraf 239 fremgår det, at “den som dræber en anden efter den andens ønske, straffes med fængsel indtil 3 år eller hæfte i minimum 60 dage.”

Det Etiske Råd har flere gange taget stilling til, hvorvidt aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark, første gang i 1996 og senest i 2012. Emnet bliver løbende debatteret blandt diverse fagpersoner og lovgivere, hvilket bl.a skete ved en offentlig høring i Folketingets Sundhedsudvalg (2013). 

Hvad siger loven i andre lande?

  • I enkelte andre lande er aktiv dødshjælp lovlig, fx i Holland, Belgien og Luxembourg.
  • I Schweiz samt i syv stater i USA (bl.a. Washington, Oregon og Montana) er assisteret selvmord tilladt.
Vi forholder os neutralt

Landsforeningen Liv&Død er neutral i spørgsmålet, om hvorvidt aktiv dødshjælp skal lovliggøres eller ej.

Formålet med Landsforeningens virke er at arbejde for en værdig afsked med livet samt at medvirke til at nedbryde tabuet om døden. 

Der går derfor en lige linje fra foreningens formålsparagraf til at medvirke til en nuancering af debatten omkring aktiv dødshjælp samt at medvirke til at gøre opmærksom på kompleksiteten i dette spørgsmål. Vi anser det som en forpligtigelse at medvirke til at informere om samt fremme en bred og saglig debat om aktiv dødshjælp.

 

Fortalere og modstandere i debatten om at lovliggøre aktiv dødshjælp

 

Debatten om lovliggørelse af aktiv dødshjælp blusser løbende op.

Vi har her forsøgt at give dig et overblik over en lang række af de fortalere og modstandere, der har gjort sig bemærket i debatten i den senere tid.

Du kan ud for de forskellige aktører se, om de er for eller imod at lovliggøre aktiv dødshjælp.

Klikker du dig ind på de enkelte aktører, finder du nyttige links til interviews, artikler og relevante hjemmesider, hvor du kan få mere information.

Vi opdaterer løbende siden.

Hvad er passiv dødshjælp?

I debatten om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark eller ej, støder man ofte på et andet begreb, passiv dødshjælp.

Det Etiske Råd definerer passiv dødshjælp på følgende måde:

Betegnelse for afståelse fra at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling og anvendelse af lindrende midler med eventuel dødelig virkning.

Passiv dødshjælp er tilladt i Danmark. Folketinget lovliggjorde i 1992 passiv dødshjælp ved i den såkaldte lægelov at fastslå en vidtgående beføjelse og til dels pligt for læger til at undlade livsforlængende behandling.

Det følger af sundhedsloven paragraf 15, stk. 1. at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af loven.

Denne bestemmelse fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behandling i sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede samtykke.

Alle habile patienter – uanset diagnose og helbredstilstand – kan ifølge sundhedsloven (lov nr. 254 af 6. april 2018) afvise, at en behandling indledes, ligesom patienten kan forlange, at en igangværende behandling bliver bragt til ophør. Det gælder, uanset om det betyder, at patienten afgår ved døden umiddelbart efter.

Det bliver således slået fast, at en afbrydelse af livsforlængende behandling ikke er en overtrædelse af straffelovens drabsbestemmelser.

Efter regler i sundhedsloven (paragraf 26, stk. 1) kan enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, oprette et såkaldt behandlingstestamente.

I behandlingstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til fravalg af behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv.

Patientens beslutninger i behandlingstestamentet er bindende for sundhedspersonen efter lovens paragraf 26, stk. 7.

(Behandlingstestamentet erstatter det tidligere livstestamente, men livstestamenter oprettet før 1. januar 2019 gælder fortsat. Læs mere på vores side om behandlingstestamentet.