Aktiv dødshjælp og passiv dødshjælp
Her kan du få et overblik over, hvad aktiv og passiv dødshjælp er, hvad loven tillader og forskellige holdninger i debatten.
Hvad er aktiv dødshjælp?
En aktiv handling der tager livet af en lidende patient, der anmoder om at få afsluttet livet.
I dansk lovgivning bruges betegnelsen drab på begæring.
Internationalt er eutanasi det mest benyttede begreb.
Hvad siger loven i Danmark?
I Danmark er det ulovligt at yde aktiv dødshjælp og hjælp til selvmord (også kaldet assisteret selvmord).
Af Straffelovens paragraf 239 fremgår det, at “den som dræber en anden efter den andens ønske, straffes med fængsel indtil 3 år eller hæfte i minimum 60 dage.”
Det Etiske Råd har flere gange taget stilling til, hvorvidt aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark, første gang i 1996 og senest i 2012. Emnet bliver løbende debatteret blandt diverse fagpersoner og lovgivere, hvilket bl.a skete ved en offentlig høring i Folketingets Sundhedsudvalg (2013).
Hvad siger loven i andre lande?
- I enkelte andre lande er aktiv dødshjælp lovlig, fx i Holland, Belgien og Luxembourg.
- I Schweiz samt i seks stater i USA (bl.a. Washington, Oregon og Montana) er assisteret selvmord tilladt.
Landsforeningen Liv&Død er neutral i spørgsmålet, om hvorvidt aktiv dødshjælp skal lovliggøres eller ej.
Formålet med Landsforeningens virke er at arbejde for en værdig afsked med livet samt at medvirke til at nedbryde tabuet om døden.
Der går derfor en lige linje fra foreningens formålsparagraf til at medvirke til en nuancering af debatten omkring aktiv dødshjælp samt at medvirke til at gøre opmærksom på kompleksiteten i dette spørgsmål. Vi anser det som en forpligtigelse at medvirke til at informere om samt fremme en bred og saglig debat om aktiv dødshjælp.
Fortalere og modstandere i debatten om at lovliggøre aktiv dødshjælp
Debatten om lovliggørelse af aktiv dødshjælp blusser løbende op.
Vi har her forsøgt at give dig et overblik over en lang række af de fortalere og modstandere, der har gjort sig bemærket i debatten i den senere tid.
Du kan ud for de forskellige aktører se, om de er for eller imod at lovliggøre aktiv dødshjælp.
Klikker du dig ind på de enkelte aktører, finder du nyttige links til interviews, artikler og relevante hjemmesider, hvor du kan få mere information.
Vi opdaterer løbende siden.
-
SVEND LINGS og GORM GREISEN: For og imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp
Flere lande har gjort aktiv dødshjælp lovligt, men i Danmark er det en strafbar handling.
I Mikrofonholder på Radio24syv mødes Gorm Greisen, tidligere formand for Etisk Råd, og Svend Lings, medlem af Læger for Aktiv Dødshjælp, til en diskussion om døden.
De er begge læger, men forholder sig forskelligt til spørgsmålet om, hvorvidt aktiv dødshjælp bør legaliseres.
I et kapel på Vestre Kirkegård deler de erfaringer med og syn på, hvad det indebærer, når ét menneske hjælper et andet med at dø.
× -
SUNDHEDSMINISTER: Om lindring og dødshjælp
Forhenværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) varetog tidligere bl.a. det politiske område, der indbefatter dødshjælp.
Gå ind på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside.
× -
DET ETISKE RÅD: Imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp
Det Etiske Råd tog stilling til spørgsmålet om lovliggørelse af aktiv dødshjælp i 2012 og var imod.
Siden da er nye rådsmedlemmer kommet til, og debatten er ligeledes blusset op på ny flere gange.
- Du finder på deres hjemmeside en oversigt over Det Etiske Råds officielle holdning til lovliggørelse af aktiv dødshjælp samt et udpluk af nuværende rådsmedlemmers seneste udtalelser om emnet.
- Læs også Det Etiske Råds “Etiske overvejelser om selvbestemmelse og palliation ved livets afslutning”.
Samtale om aktiv dødshjælp
I april 2017 inviterede Det Etiske Råd til en samtale om aktiv dødshjælp.
- Læs mere om samtalen på Det Etiske Råds hjemmeside.
- Se video med et kortere sammendrag fra samtalen.
- Se video af hele samtalen.
-
LÆGE OLE HARTLING: Imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp
Ole Hartling, tidligere ledende overlæge og formand for Det Etiske Råd, er imod at lovliggøre aktiv dødshjælp.
I sin bog “Aktiv dødshjælp. Kan vi mere end vi kan magte?” behandler han emnet.
Bogen indeholder både argumenter og refleksioner samt personlige fortællinger fra dødens grænseland.
Formålet er at brede det, der kan synes enkelt, ud og rokke ved det moderne menneskes opfattelse af aktiv dødshjælp som en farbar løsning.
Læs om Ole Hartlings bog i dette interview.
Se videoen med Ole Hartling om aktiv dødshjælp
× -
MUSKELSVINDFONDEN: Imod aktiv dødshjælp
Muskelsvindfonden er imod en institutionalisering af aktiv dødshjælp, fordi det ifølge organisationen allerede er muligt for patienter at få en smertefri død, som loven er i dag.
Læs mere på Muskelsvindfondens hjemmeside.
× -
ORGANISATIONEN IKKE DØD ENDNU: Imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp
Græsrodsorganisationen Ikke Død Endnu, som blev stiftet i 2017, samler mennesker med handicap i kampen mod lovliggørelse af aktiv dødshjælp.
- Læs om organisationen i artiklen ”Græsrødder går til kamp mod aktiv dødshjælp” (Kristeligt Dagblad).
- Læs debatindlægget: “Nej til aktiv dødshjælp og assisteret selvmord i Danmark” (Altinget).
- Gå ind på Ikke Død Endnu’s hjemmeside.
-
DANSK SELSKAB FOR PALLIATIV MEDICIN: Imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp
Palliativ behandling kan ifølge Dansk Selskab for Palliativ Medicin gøre alvorligt syge og lidendes sidste tid på jorden udholdelig.
Ifølge dem er der ikke brug for at lovliggøre aktiv dødshjælp.
Gå ind på Dansk Selskab for Palliativ Medicin’s hjemmeside.
× -
SYGEPLEJEETISK RÅD: Imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp
Sygeplejeetisk Råd er imod at lovliggøre aktiv dødshjælp.
Sygeplejeetisk Råd udarbejdede i 2009 et såkaldt holdningspapir, hvori de udtrykte deres holdning til lovliggørelse af aktiv dødshjælp, også kaldet eutanasi, som de er imod legaliseres.
Deres holdning er fortsat den samme.
Læs denne artikel, hvori de uddyber deres holdninger til aktiv dødshjælp.
Læs mere om Sygeplejeetisk Råd på hjemmesiden.
-
LÆGER FOR AKTIV DØDSHJÆLP: For lovliggørelse af aktiv dødshjælp
Læger for Aktiv Dødshjælp er en gruppe læger, der arbejder for indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Den pensionerede læge Svend Lings er en del af gruppen.
× -
LANDSFORENINGEN RET TIL AT DØ: For lovliggørelse af aktiv dødshjælp
Landsforeningen ‘Ret til at dø’ har til formål at oplyse og vejlede om begrebet aktiv dødshjælp, så det bliver socialt og etisk accepteret i Danmark.
×
Hvad er passiv dødshjælp?
I debatten om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark eller ej, støder man ofte på et andet begreb, passiv dødshjælp.
Det Etiske Råd definerer passiv dødshjælp på følgende måde:
Betegnelse for afståelse fra at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling og anvendelse af lindrende midler med eventuel dødelig virkning.
Passiv dødshjælp er tilladt i Danmark. Folketinget lovliggjorde i 1992 passiv dødshjælp ved i den såkaldte lægelov at fastslå en vidtgående beføjelse og til dels pligt for læger til at undlade livsforlængende behandling.
Det følger af sundhedsloven paragraf 15, stk. 1. at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af loven.
Denne bestemmelse fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behandling i sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede samtykke.
Alle habile patienter – uanset diagnose og helbredstilstand – kan ifølge sundhedsloven (lov nr. 254 af 6. april 2018) afvise, at en behandling indledes, ligesom patienten kan forlange, at en igangværende behandling bliver bragt til ophør. Det gælder, uanset om det betyder, at patienten afgår ved døden umiddelbart efter.
Det bliver således slået fast, at en afbrydelse af livsforlængende behandling ikke er en overtrædelse af straffelovens drabsbestemmelser.
Efter regler i sundhedsloven (paragraf 26, stk. 1) kan enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, oprette et såkaldt behandlingstestamente.
I behandlingstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til fravalg af behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv.
Patientens beslutninger i behandlingstestamentet er bindende for sundhedspersonen efter lovens paragraf 26, stk. 7.
Et behandlingstestamente hos en habil person betyder IKKE, at sundhedspersonale må fravælge fx genoplivningsforsøg, hvis personen får hjertestop. Det er en læge, der vurderer en person til at være varigt inhabil.
Behandlingstestamentet erstatter det tidligere livstestamente, men livstestamenter oprettet før 1. januar 2019 gælder fortsat. Har man oprettet en livstestamente og ønsker et behandlingstestamente i stedet, skal man derfor selv ændre sit livstestamte til et behandlingstestamente, da det ikke sker automatisk.