Aktiv dødshjælp og passiv dødshjælp

Hvad er aktiv dødshjælp?

En aktiv handling der tager livet af en lidende patient, der anmoder om at få afsluttet livet.

I dansk lovgivning bruges betegnelsen drab på begæring.

Internationalt er eutanasi det mest benyttede begreb.         

Hvad siger loven i Danmark?

I Danmark er det ulovligt at yde aktiv dødshjælp og hjælp til selvmord (også kaldet assisteret selvmord).

Af Straffelovens paragraf 239 fremgår det, at “den som dræber en anden efter den andens ønske, straffes med fængsel indtil 3 år eller hæfte i minimum 60 dage.”

Det Etiske Råd har flere gange taget stilling til, hvorvidt aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark, første gang i 1996 og senest i 2023. Emnet bliver løbende debatteret blandt diverse fagpersoner og lovgivere.

Hvad siger loven i andre lande?

• I enkelte andre lande er aktiv dødshjælp lovlig, fx i Holland, Belgien, Luxembourg og Spanien.
• I Schweiz samt i seks stater i USA (bl.a. Washington, Oregon og Montana) er assisteret selvmord tilladt.

Hvad er passiv dødshjælp?

I debatten om, hvorvidt aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark eller ej, støder man ofte på et andet begreb, passiv dødshjælp.

Det Etiske Råd definerer passiv dødshjælp på følgende måde:

Betegnelse for afståelse fra at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling og anvendelse af lindrende midler med eventuel dødelig virkning.

Passiv dødshjælp er tilladt i Danmark. Folketinget lovliggjorde i 1992 passiv dødshjælp ved i den såkaldte lægelov at fastslå en vidtgående beføjelse og til dels pligt for læger til at undlade livsforlængende behandling.

Det følger af sundhedsloven paragraf 15, stk. 1. at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af loven.

Denne bestemmelse fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behandling i sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede samtykke.

Alle habile patienter – uanset diagnose og helbredstilstand – kan ifølge sundhedsloven (lov nr. 254 af 6. april 2018) afvise, at en behandling indledes, ligesom patienten kan forlange, at en igangværende behandling bliver bragt til ophør. Det gælder, uanset om det betyder, at patienten afgår ved døden umiddelbart efter.

Det bliver således slået fast, at en afbrydelse af livsforlængende behandling ikke er en overtrædelse af straffelovens drabsbestemmelser.

Efter regler i sundhedsloven (paragraf 26, stk. 1) kan enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, oprette et såkaldt behandlingstestamente.

I behandlingstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til fravalg af behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv.

Patientens beslutninger i behandlingstestamentet er bindende for sundhedspersonen efter lovens paragraf 26, stk. 7.

Et behandlingstestamente hos en habil person betyder IKKE, at sundhedspersonale må fravælge fx genoplivningsforsøg, hvis personen får hjertestop. Det er en læge, der vurderer en person til at være varigt inhabil.

Behandlingstestamentet erstatter det tidligere livstestamente, men livstestamenter oprettet før 1. januar 2019 gælder fortsat. Har man oprettet en livstestamente og ønsker et behandlingstestamente i stedet, skal man derfor selv ændre sit livstestamte til et behandlingstestamente, da det ikke sker automatisk.