Inspiration til at starte samtalen
I mange tilfælde bliver samtalen om døden typisk først taget op på bagkant, når vi står over for alvorlige situationer eller tab, snarere end at den bliver taget op som en forebyggende eller løbende diskussion.
Det kan være svært at tale om døden med sine kære, da emnet ofte bliver undgået af frygt for ubehag og negative følelser. Mange undgår at tale om livets afslutning, da det konfronterer os med den barske realitet, at både vi og vores kære skal dø.
Selvom det kan virke ubehageligt, er det gavnligt at snakke om døden. Åbne samtaler kan forberede os følelsesmæssigt, afklare vores ønsker om behandling, pleje og ceremonier, og styrke relationer ved at dele sårbare tanker og følelser. Det kan også reducere frygt og angst, og hjælpe med praktiske forberedelser som begravelsesplanlægning og testamentering. At tale om døden kan minde os om at værdsætte livet og leve i overensstemmelse med vores værdier og prioriteter.
Selvom døden kan virke abstrakt, har mange en holdning til, hvad de ønsker, når de skal herfra. Det kan være spørgsmål om kremering vs. jordbegravelse eller arv af smykker og tøjvalg til kisten. At tage stilling kan være en stor hjælp for de pårørende og er en god idé, selvom døden ikke føles aktuel. Det hjælper både os selv og dem, vi holder af.
Herunder har vi en række eksempler på refleksionsøvelser, vi har lavet gennem tiden.
“Hvad skal I have til dit gravøl?”
I forbindelse med en tidligere udstilling, vi lavede, der hed “Far Vel”, havde vi en lille interaktiv installation med paptallerkener, hvorpå man kunne skrive, hvad man gerne vil have serveret til ens gravøl, når man en dag skal dø. Udstillingen handlede om afskedsritualer i Danmark og belyste både nye og gamle, traditionelle og alternative ritualer omkring dødsfald. Mange mennesker tager vores ritualer for givet, men ritualer markerer særlige begivenheder og overgange i livet, skaber orden og ændrer sig med vores fællesskaber, kultur og samfund.
Smørrebrød og kaffe: Kan gravøllet gøres mere personligt?
Med det enkle spørgsmål “Hvad skal I have til dit gravøl“, blev vores besøgende konfronteret med gravøllet som ritual og tradition. Mange forbinder gravøllet med det samme mad og drikke, såsom smørrebrød, sandwiches, kaffe, kage og øl. Ligesom med andre ritualer, kan gravøllet – og ikke mindst, hvad man får serveret – være et ritual, man tager for givet. Med paptallerken-øvelsen ville vi gerne skabe refleksion og diskussion om, hvad der egentlig betyder noget til et gravøl, og hvordan man kunne gøre ritualet mere personligt. Hvad skal I have serveret til dit gravøl?
“En værdig afsked med livet er…”
Til Kulturnatten og i det efterfølgende år lavede vi engang en refleksionsøvelse, hvor vores besøgende på en lap papir kunne skrive, hvad der for dem var en værdig afsked med livet. En øvelse som denne var interessant, fordi vi indenfor vores fagområde – og også i medierne – snakker meget om værdighed i forbindelse med den sidste tid og døden. Især når man fx snakker om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord. Om det er værdigt selv at kunne beslutte, når vi vil herfra, eller om det er værdigt, at vi ikke skal føle os til besvær.
Personlig værdighed: Hjemme, på hospitalet eller alene?
Men værdighed har mange facetter og varierer fra person til person. For nogle er det vigtigt at have deres nærmeste omkring sig, når de tager afsked med livet. De finder trøst og styrke i nærheden af familie og venner, som kan give støtte og kærlighed i de sidste øjeblikke. For andre er en værdig død at få lov til at dø alene, i stilhed og fred, uden at bekymre sig om at pålægge deres kære følelsesmæssig belastning. Der er også dem, der foretrækker at tilbringe deres sidste tid derhjemme, i omgivelser de kender og elsker, hvor de kan være omgivet af minder og personlige ejendele. For andre igen er hospitalet det foretrukne sted, hvor de føler sig trygge ved at have professionel pleje og adgang til medicinsk hjælp. Uanset hvad, er spørgsmålet: Hvad er en værdig død for dig? Hvordan ønsker du at tilbringe dine sidste øjeblikke, og hvilke omgivelser og forhold føles mest rigtige for dig?
“Hvad er vigtigt for dig, og hvad vil du gerne nå i dit liv?”
I vores tidligere udstillingssted Funebariet havde vi fokus på de mange facetter og tematikker der er omkring et dødsfald. Indledningsvis havde vi et rum, hvor temaet var livet. Mange ser måske døden som livets modsætning, men vi forsøgte tværtimod at belyse, hvordan de to unægtelig hører sammen, og hvordan de bidrager til hinanden. At der intet liv er uden død, og at døden ikke ville være så svær at forholde sig til, hvis det ikke var fordi, at livet betyder så meget for os.
Symbol på livets cyklus: At dele sine drømme på livets træ
Midt i rummet stod “Livets Træ” som et symbol på livet og menneskehedens cyklus. Vi fødes, vi lever og dør, samtidigt med, at der hele tiden kommer nyt liv. Det er ligesom træet, hvis cyklus følger årstidernes rytme og hvert efterår taber sine blade – og igen får nye blade om foråret. Bladene på træet skulle ses som symbol på de enkelte menneskeliv, og vores besøgende kunne hænge deres eget blad på træet. På bladene kunne man skrive, hvad man gerne vil nå inden man dør eller hvad der er vigtigt i ens liv. Hvad er vigtigt for dig?