Ledig stilling som sekretariatschef for Landsforeningen Liv&Død
Landsforeningen Liv&Død søger en sekretariatschef til sit hovedsæde på Nikolaj Plads midt i København til besættelse pr. 1. marts 2022.
Hvem er vi?
Landsforeningen Liv&Død er en humanitær, almennyttig organisation, der arbejder for at nedbryde tabuet omkring døden. I den forbindelse informerer vi bredt om forhold i forbindelse med død, begravelse og sorg. Foreningens formålsparagraf er at virke for en værdig død for alle. Til dette formål udvikler og forestår foreningen forskellige aktiviteter rundt omkring i landet. Blandt vores indsatser er Funebariet, et udstillingssted om død, begravelse og sorg på Nikolaj Plads, som bliver besøgt af mange social- og sundhedsfaglige uddannelser, skoleklasser m.fl. Vi står bl.a. bag flere særudstillinger, udgiver materialer, afholder arrangementer og har vores egen podcast med fortællinger om at miste.
Arbejdet som sekretariatschef indbefatter bl.a.:
- Drift af foreningens økonomi.
- Daglig drift og ledelse af sekretariatet.
- Ledelse og motivering af sekretariatsmedarbejdere.
- Planlægning og gennemførelse af bestyrelsesaktiviteter.
- Planlægning og gennemførelse af foreningens faste aktiviteter (herunder i forbindelse med Kulturnatten, uddelingen af årets Liv&Død Pris samt det årlige repræsentantskabsmøde).
- Indgå i et tæt samarbejde med bestyrelsen om udviklingen og gennemførelsen af både faglige og folkelige initiativer og projekter (herunder udstillinger, undersøgelser, udgivelser, foredragsaktiviteter mv.).
- Understøtte og udvikle synligheden af Landsforeningen Liv&Død på de sociale medier og på hjemmesiden.
- Bidrage til skabelsen af indtægtsdækket aktivitet i regi af foreningen gennem fundraising og samarbejder med eksterne parter.
- Repræsentere Landsforeningen Liv&Død til forskellige typer af arrangementer og i medier.
Vi lægger særlig vægt på, at du:
- Har erfaring med formidlings- og udviklingsopgaver, gerne inden for områder med relevans for foreningens virke.
- Har erfaring med økonomi og ledelse på et foreningsplan.
- Har gode kommunikative evner, såvel mundtlige som skriftlige.
- Både kan arbejde selvstændigt og sammen med andre.
- Er kreativ, initiativrig og ser nye muligheder i opgaveløsninger.
- Er kvalitetsbevidst, engageret og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- Er strategisk tænkende.
- Det er en fordel, hvis du ar erfaring med fundraising.
I stillingen er der både fokus på løsningen af administrative og praktiske opgaver såvel som udviklingsarbejde, og sekretariatet fungerer i dagligdagen efter devisen om, at alle-hjælper-alle.
Hvad kan vi tilbyde?
Du får et spændende og alsidigt job i hyggelige og gode omgivelser midt i København samt en ansættelsespakke, som matcher de forventninger, vi har til dig. Der er mulighed for selv at sætte dit eget præg på stillingen. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger inden for tidsrummet kl. 8.30-16.00 fra mandag-fredag. Der kan ved arrangementer o.l. forekomme både aften- og weekendarbejde. Sekretariatet består ud over dig af 2 fastansatte og 2 timelønnede. Vi er et lille sekretariat, der gør brug af et godt netværk og samarbejder med eksterne.
Yderligere information
Du kan finde flere oplysninger om foreningen på www.livogdød.dk, ligesom du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Michael Hviid Jacobsen på telefon 61 46 36 27.
Send din motiverede ansøgning og dit CV på mail til info@livogdoed.dk
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts eller snarest muligt derefter. Ansøgningsfrist er den 20. januar kl. 12.00.