Vi kommer alle i kontakt med døden. I vores familier, gennem vores arbejde og blandt vores venner. Men mange har svært ved at tale om døden og vil helst undgå emnet.
Et besøg i Funebariet er et godt sted at starte en dialog om døden. Hvilke tanker og ønsker har vi hver især? Det kan være med til at gøre det mere naturligt at tale om døden.
Læs om særudstillingerEn keramisk kat, der er gået i stykker. Et stykke musik. Et røntgenbillede af en hofte. Løsrevne genstande, der hver især alle fortæller en personlig historie om sorg og oplevelser af tab.
Ni deltagere deler i udstillingen deres oplevelse af sorg i form af ting.
Læs mereFunebariets mål er at være undersøgende og nysgerrig, at gøre os klogere, at nedbryde tabuer og forhåbentlig starte samtaler om døden.
Book en rundvisning
Vores faste udstilling skaber et godt afsæt for en reflekteret samtale om døden. For alle som på den ene eller anden måde kommer i kontakt med disse for mange svære emner.
Hvad sætter vi fokus på?
Du kan bl.a. se vores Livets Træ, skrive dine livsønsker på et blad og sætte det på træet – og du kan se en kiste og urne. (Her på siden kan du se billeder fra den faste udstilling.)
Vi har også skiftende særudstillinger om døden.
Funebariet er åbent for alle – både børn og voksne – hvor du selv kan gå rundt og se udstillingen.
Grupper skal booke en rundvisning i udstillingen (mindst 10 og max 25 personer). Rundvisninger er af 1 – 1 ½ timers varighed, og finder sted i den faste udstilling.
En rundvisning for en gruppe koster 750 kr. En rundvisning for en gruppe uden for normal åbningstid (som er hverdage kl. 9-15) koster 1125 kr.
Vi har mange rundvisninger særligt inden for disse målgrupper:
Flere besøger Funebariet i forbindelse med deres uddannelse og oplever en rundvisning som et godt supplement til den teoretiske læring om emnet døden.
De får en grundlæggende viden om forhold i forbindelse med død og begravelse, som giver en større ballast til at håndtere deres daglige arbejde.
Kom på rundvisning i Funebariet og få viden om døden, der kan anvendes i arbejdet.
Læs mere her Rundvisninger for børn og ungeKom på rundvisning i Funebariet og tag hul på emnet døden sammen med børn og unge.
Læs mere her Rundvisninger for uddannelser med børnefokusKom på rundvisning i Funebariet og bliv klogere på døden med udgangspunkt i barnet.
Læs mere herHverdage kl. 9-15.
Er der rundvisning for en gruppe, kan der været midlertidigt lukket i 1-2 timer. Ring evt. inden dit besøg og hør, om der er booket rundvisninger, når du vil besøge Funebariet.
×
Bestil altid tid til en rundvisning. Det gør du ved at kontakte os på telefon 33 36 49 70 eller mail info@livogdoed.dk
×Vores rundvisninger finder normalt sted i Funebariets faste udstilling og varer 1 – 1 ½ time.
Vi tilbyder også at tilrettelægge rundvisningen og en eventuel efterfølgende diskussion målrettet målgruppens og arrangørens ønsker ud fra et bestemt emne eller tema, så vidt det er muligt for os.
Det er også muligt at få en rundvisning i Funebariets særudstilling.
Rundvisninger for særlige målgrupper:
Vi har rundvisninger, som er tilrettelagt efter specifikke målgrupper.