Danskerne og døden 2022 – undersøgelse

Læs Liv&Døds undersøgelse om danskernes forhold til døden.

Vi kommer alle i kontakt med døden. I vores familier, gennem vores arbejde og blandt vores venner. Men selvom døden vedrører os alle, kan det alligevel være svært at tage stilling til døden.

I vores undersøgelse går vi tæt på danskernes forhold til døden og belyser de tanker, erfaringer og holdninger til døden, som kendetegner os i dag.

Hele undersøgelsen

Med undersøgelsen håber vi at kaste lys over danskernes forhold til døden, bidrage til den eksisterende viden på området og skabe grobund for en bredere dialog om døden blandt både borgere, professionelle og beslutningstagere. Og ikke mindst håber vi at skabe forståelse for, at døden er en uomgængelig del af livet, som det er vigtigt at forholde sig til og tale om.

Undersøgelsen er gennemført i juni 2022 af YouGov med deltagelse af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på 1.014 respondenter over 18 år.