Behandlingstestamente
I et behandlingstestamente kan man på forhånd registrere, at man ikke vil have livsforlængende behandling og genoplivning, hvis man en dag ikke selv kan give besked om, hvad man ønsker. Her kan du læse om hvordan det gøres.
Behandlingstestamentet, der afløser livstestamentet, er juridisk bindende, hvor livstestamentet var vejledende.
I hvilke situationer kan man sige nej til livsforlængende behandling?
I et behandlingstestamente kan man fravælge livsforlængende behandling, herunder genoplivning ved hjertestop, i disse 3 situationer:
- Hvis man ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge livet og ikke gøre, at man får det bedre eller får lindret smerter.
- Hvis man er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at man aldrig vil komme til at kunne tage vare på sig selv fysisk og mentalt.
- Hvis behandlingen kan betyde, at man overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.
Man kan også vælge, at man ikke vil have behandling med tvang for en fysisk sygdom i en situation, hvor man ikke længere er i stand til at tage vare på sig selv.
Hvornår træder behandlingstestamentet i kraft?
Behandlingstestamentet træder i kraft, hvis man ikke længere er i stand til at tage stilling til sin behandling. Det kan fx være, hvis man er blevet dement.
Det er lægen, der vurderer, hvornår man er i en tilstand, hvor behandlingstestamentet skal træde i kraft.
Sundhedspersonalet skal respektere din beslutning
Sundhedspersonalet skal rette sig efter, hvad man har besluttet i behandlingstestamentet. Patientens beslutninger i behandlingstestamentet er bindende for sundhedspersonen efter lovens paragraf 26, stk. 7
Man kan i behandlingstestamentet vælge, at ens beslutninger kun skal gælde, hvis nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmagt giver sin accept.
Et behandlingstestamente hos en habil person betyder IKKE, at sundhedspersonale må fravælge fx genoplivningsforsøg, hvis personen får hjertestop. Det er en læge, der vurderer en person til at være varigt inhabil.
Hvem kan oprette et behandlingstestamente?
For at kunne oprette et behandlingstestamente skal man være fyldt 18 år. Man skal også være i stand til at tage vare på sig selv og forstå konsekvenserne af sine beslutninger.
Besked om behandlingstestamentet til de pårørende
Hvis man opretter et behandlingstestamente, er det en god ide at give de nærmeste besked om beslutningen og bestemte ønsker og tanker i forbindelse med behandlingstestamentet.
Hvis man ikke opretter et behandlingstestamente
Hvis man er så svækket, at man ikke kan tage vare på sig selv, og man ikke har udfyldt et behandlingstestamente, er lægen ikke forpligtet til at afbryde behandlingen.
Den kliniske situation vil afgøre forløbet. Hvis en person er uafvendligt døende (døden ventes inden for timer/dage), vil en læge ikke indlede livsopretholdende behandling og vil også indstille behandling.
Opret et behandlingstestamente
Man kan oprette et behandlingstestamente på sundhed.dk.
Her kan man også tilbagekalde eller ændre i behandlingstestamentet.
Behandlingstestamentet kan også skrives på papir, og man kan indsende blanketten, som findes i pjecen om behandlingstestamentet.
Hvordan får sundhedspersonale adgang til behandlingstestamentet?
Det relevante sundhedspersonale kan tilgå behandlingstestamenter via Sundhedsdatastyrelsens centrale database FMK (Fælles Medicinkort), der også giver adgang til oplysninger om en borgers medicin og vaccinationer.
Læs mere og kontakt
Læs mere om behandlingstestamentet på:
Hvis man har oprettet et livstestamente
Fra 1. januar 2019 kunne man ikke længere oprette et livstestamente, men kun et behandlingstestamente.
Hvis man allerede har oprettet et livstestamente, vil det stadig gælde efter 1. januar 2019.
Har man oprettet en livstestamente og ønsker et behandlingstestamente i stedet, skal man selv ændre sit livstestamte til et behandlingstestamente, da det ikke sker automatisk.
Man kan ændre eller tilbagekalde sit livstestamente på sundhed.dk.