Sorg, bark og vævning

Det var et kæmpe, uventet chok, da min storebror døde i en alder af bare 40 år. Chokket og sorgen viste sig ved, at alle mine sanser blev forstærket, og en intens og urolig tilstand blev skabt. Jeg følte, jeg mistede et beskyttende lag både fysisk og psykisk. Disse voldsomme følelser var som et åbent sår. Det var, som om jeg registrerede alt omkring mig med en forstærkende kraft, og jeg var overvældet af fortvivlelse og indtryk.

Kort inden min bror døde blev jeg optaget på Kunstakademiets Designskole, og i de første uger efter dødsfaldet begyndte jeg, efter gentagende opfordringer fra min underviser, at væve for første gang.

Jeg erfarede, at den kreative, repetitive proces med at udvikle et vævet tekstil hjalp mig til at fokusere min energi. Det gav mig et øjeblik med ro, idet vævning er en meget kropslig proces, der aktiverede arme, ben, fingre og hjernen. Den kombination var især god for den indre uro, jeg følte hele tiden.

Min bror har selv været kreativ, og han var en enorm støtte i forhold til, at jeg også skulle udforske og udvikle min kreativitet. Han ville have ønsket, at jeg skulle udtrykke mig kreativt, og det motiverede mig til at starte projektet. Gennem at udforske væven og dens mange facetter og udtryk skabte jeg et kreativt rum, hvor jeg kunne undersøge og eksperimentere, samt et sted jeg kunne arbejde mig gennem den enorme sorg.

I denne tilstand fik jeg skabte en serie af vævede tekstiler, som tog udgangspunkt i bark. Bark, fordi det er træernes beskyttelseslag mod alle slags påvirkninger. Processen med at være kreativ og væve handlede for mig meget om at finde mit eget beskyttende lag og arbejde mig gennem sorgen og mærke min krop igen.

Tekstilerne er grupperet i forhold til en konkret bark samt ord, der beskriver mine følelser i processen

Det er nu syv år siden, disse tekstiler blev skabt. De har været en væsentlig faktor til min videre kreative udvikling. Selvom projektet var i min spæde start, er jeg taknemlig for det kreative rum, jeg fik skabt, og at jeg kunne udfolde mig kreativt midt i sorgen.

Mette Jacobsen