Dobbeltspiral. Ritualets kraft.

Overgangsritual: På tærsklen mellem det gamle og det nye tager vi afsked med det, som ikke skal med videre, giver tak for det som har været… og ser fremad og hilser nye muligheder i vores liv velkommen.

Første gang, jeg skabte og brugte dobbeltspiralen, var i en gruppe, hvor vi fejrede årshjulets jævndøgn og solhverv. Essensen i fejringerne var forbundetheden med sig selv, naturen og fællesskabet. Ved vintersolhvervsfejringen mødtes vi i mørket med lanterner og gik én efter én ind ad spiralstien, som var markeret med fakler og grene på græsset. Medbringende 2 sedler hver. Én med noget gammelt, vi ønskede at slippe og én med det nye, vi ønskede at bringe ind i vores liv i det kommende år. I dobbeltspiralens midte stod et bålfad, hvor vi overgav den første seddel til ildens transformerende kraft. Den anden seddel bragte vi med os ind i det nye år.

Anden gang var i forbindelse med et selvmord i min vennekreds. Jeg har et vennepar, hvor manden begik selvmord, og efter hans død bad min veninde mig, om jeg ville hjælpe hende med at skabe en dobbeltspiral på plænen i deres have. Vi lagde stiforløbet med grene på græsset, så gangstien kunne slås, og kanterne gro. I centrum satte hun en figur, som hun forbandt med ham. Hun har ofte gået den, som del af sorgbearbejdelsen og overgangen fra livet med ham til livet efter ham. Selv gik jeg dobbeltspiralen som en rituel afsked med ham på vej ind i spiralen, lagde en lille takkegave i centrum, og på vej ud af spiralen var min opmærksomhed på alt det gode, jeg bringer med mig videre.

Det rituelle rum: Det føles stærkt og meningsfuldt for mig at kunne have sådanne rituelle rum, såvel ved glædesfyldte fejringer som ved sorgprocesser. Jeg oplever et nærvær, en forbundethed og en kontakt med noget større – en visdom, en kærlighed, en forløsende kraft. Det fjerner ikke sorgen, men fremfor at føle mig fremmed og adskilt i det, kan jeg opleve, at der er et nærvær i ritualet.

Lotte Rosenkilde. Urkraft Kunst.