Digitalt liv og digital arv

Landsforeningen Liv&Død har haft digitalt liv og digital arv som indsatsområde gennem en årrække og har gennem forskellige aktiviteter forsøgt at øge fokus på området.

Vores indsatser

Nedenfor kan du læse om vores indsatser inden for emnet digitalt liv og digital arv.

  • Konference om digitalt liv og digital arv

    Omkring 100 mennesker var mødt op for at deltage i konferencen ‘Vi vil dø på nettet den. Digital arv – alles udfordring og et fælles ansvar”, som blev afholdt den 8. april 2016.

    Formiddagen bød på fem oplæg af markante personer, der bidrog med spændende perspektiver på digitalt liv og arv.

    Konferencens oplægsholdere og oplæg

    Karin Gaardsted, vært og MF (S), IT-ordfører:
    Hvori består det politiske ansvar over for borgerne – når emnet er den digitale arv? (pdf)

    digital arv program

    Klik på billedet og se program for dagen (pdf).

    Mogens Balling, direktør Landsforeningen Liv&Død:
    Afdækning af danskernes digitale adfærd (pdf)

    Susanne Søndahl Wolff, kommunikationsdirektør e-Boks:
    Tænk ind i boksen (pdf)

    Anne Kjærhus Mortensen, Advokat, Ret&Råd, Aarhus og bestyrelsesmedlem i Danske Arveretsadvokater (afløste advokat Johan Hartmann Stæger):
    Den digitale arv – Hvem arver afdødes digitale bo? (pdf)

    Astrid Waagstein, ekspert i digital arv, cand.it:
    Efterladtes ret til digital arv bør sikres ved lovgivning (pdf)

    Christiane Vejlø, direktør i Elektronista, digital trendanalytiker og radiovært:
    Det digitale menneske

    Julia Ballaschk, ph.d. og fuldmægtig i Folketingets EU-oplysning (afløste Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S)):
    Hvori består Europa-kommissionens arbejde og ansvar over for sikringen af den digitale arv? Hvor er vi i dag, og hvad er målet? (pdf)

    Inge Nesgård, formand for Landsforeningen Liv&Død, var konferencens ordstyrer.
    Afrunding og tak for i dag (pdf)

     

    Inge Nesgård Karin Gaardsted Mogens Balling
    Inge Nesgård Karin Gaardsted Mogens Balling

    Anne K. Mortensen

    Anne K. Mortensen

    Astrid Waagstein
    Susanne S. Wolff Anne K. Mortensen Astrid Waagstein
    Christiane Vejlø Julia Ballaschk  
    Christiane Vejlø Julia Ballaschk  

     

    Paneldebat

    Efter dagens oplæg var der paneldebat, hvor deltagerne havde mulighed for at stille spørgsmål til panelet. Panelet bestod af Astrid Waagstein, Christiane Vejlø, Julia Ballaschk, Karin Gaardsted, René Gade og Susanne Søndahl Wolff.

    En del af debatten handlede om, hvorvidt digitalisering er tilstrækkeligt på den politiske dagsorden.

    Ifølge Karin Gaardsted, MF (S) og IT-ordfører, er digitalisering allerede på den politiske dagsorden – og danskerne er de mest digitale i verden. René Gade, MF (Alternativet) og IT-ordfører, mente derimod, at der godt kunne være mere fokus på IT-området end i dag.

    Christel Schaldemose, medlem af Europa-parlamentet (S), skulle også have deltaget som oplægsholder og i panelet, men blev desværre forhindret grundet manglende flyforbindelse til København efter terrorangrebet i Bruxelles.

    Christel Schaldemose var ked af at måtte melde afbud, men understregede: “Det har ikke nogen betydning for mit engagement i sagen. Vi er slet ikke færdige med at håndtere den sag.” Den digitale arv er dermed også på den politiske dagsorden på EU-niveau.

     

     
     

     Fotos fra konferencen

     

    Afrunding af konferencen v. Inge Nesgård

    Formand for Landsforeningen Liv&Død, Inge Nesgård, afrundede dagen, og her understregede hun bl.a., at Liv&Død vil arbejde videre med temaet digital arv. Her et uddrag af afslutningen. Du kan også læse hele afslutningen her (pdf).
     

     

     

    Medier om konferencen og digital arv

    Også medierne har vist interesse for konferencen. Her kan du finde links til forskellige mediers omtale af konferencen om digital arv:

    Hvorfor var konferencen relevant?

    Med konferencen ønskede vi at sætte fokus på de mange spørgsmål og problemstillinger, der opstår ved, at vi i dag i stigende grad har et digitalt liv og en digital arv.

    Konferencen skulle samtidig skabe politisk opmærksomhed omkring en udfordring, der fremadrettet sandsynligvis kun bliver større.

    ×
  • Undersøgelse om digital arv

    Landsforeningen Liv&Død står bag en repræsentativ undersøgelse om digital arv.

    Undersøgelsen er en kvantitativ undersøgelse foretaget blandt danskere over 25 år. Undersøgelsen er udarbejdet i 2015 i samarbejde med Epinion og Christian Alsted Kvalitativ Markedsindsigt Aps, og den tager udgangspunkt i en pilotundersøgelse udarbejdet af Liv&Død i samarbejde med ekspert i digital arv, Astrid Waagstein.

    Undersøgelsen viser bl.a., at:

    • Omkring halvdelen (48 %) ønsker ikke at eksistere på nettet efter deres død
    • Omkring halvdelen (47 %) gør ikke noget for at undgå problemer med digitale spor
    • Størstedelen (71 %) har ingen strategier for at sikre deres digitale arv
    • Størstedelen (69 %) anser problematikken omkring digital arv for vigtig
    • Størstedelen (73 %) oplever, at digitale spor udgør et problem i forhold til dem selv og deres nærmeste
    • Omkring halvdelen (49 %) angiver, at det er den manglende kontrol med, hvad der sker med private spor på de sociale medier, som bekymrer dem

    Undersøgelsen viser også, at en stor andel af danskerne mener, at mere oplysning vil få dem til at tage stilling til digital arv. På baggrund af dette behov igangsatte Landsforeningen Liv&Død en kampagne med fokus på danskernes digitale arv.

    Læs rapporten

    Digital arv rapport

    Klik på billedet for at få adgang til hele rapporten (pdf).

     

     

     

    ×
  • Gode råd om digititalt liv og digital arv på hjemmesiden

    Landsforeningen Liv&Død står bag en undersøgelse om digital arv, og undersøgelsen viste bl.a., at en stor andel af danskerne mener, at mere oplysning vil få dem til at tage stilling til digital arv.

    På baggrund af dette behov har vi bl.a. samlet en lang række gode råd om digitalt liv og digital arv her på hjemmesiden.

    ×
  • Folder om digitalt liv og digital arv

    Landsforeningen Liv&Død har udarbejdet en folder om digitalt liv og digital arv.

    Folderen giver en kort introduktion til, hvad et digitalt liv og en digital arv er og giver henvisninger til, hvor der kan findes mere relevant information.

    Du kan downloade og bestille den på vores side med udgivelser her.

     

     
     

     

    ×
  • Oplæg om digitalt liv og digital arv

    Landsforeningen Liv&Død afholder løbende oplæg omkring digitalt liv og digital arv. Vi tager i den forbindelse også rundt i landet. 

    Vi har bl.a. vi holdt oplæg for Danske Seniorer.

    Vi har også afholdt gå-hjem-møde om emnet på Aalborg Bibliotek, hvilket du kan læse om her.

    Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for, at vi holder et oplæg, så kan du kontakte os her.

     

    ×
  • Artikel om digitalt liv og digital arv i tidsskriftet 'Omsorg'

    Liv&Død har bidraget med en artikel om digitalt liv og digital arv i tidsskriftet ‘Omsorg’.

    Tidskriftets nummer handler det gode samspil og de mulige konflikter mellem omsorg for alvorligt syge mennesker og sundheds-IT.

    Landsforeningen Liv&Døds artikel har fokus på danskernes forhold og kendskab til digitalt liv og digital arv og giver perspektiver på, hvorfor det er vigtigt at tage stilling til ens digitale liv, hvordan man kan få flere til at tage hånd om det – og hvordan man kan tage stilling.

    Læs mere og se artiklen her

    ×