22. november 2018

Livets træ i fuldt flor

På ganske kort tid er Livets træ i Funebariet 'sprunget ud' og er nu fuld af folks ønsker for livet.

I forbindelse med udviklingen af Funebariets faste udstilling, blev der i september måned opsat Livets træ. Her kan man på grønne blade skrive, hvad man gerne vil nå i livet, og hvad der er vigtigt – og sætte bladene på træet.

I den korte tid, vi har haft træet stående, har det allerede været en stor succes blandt Funebariets gæster, og rigtig mange blade er nu blevet sat på træet med folks livsønsker. Det er vi rigtig glade for.

De mange blade ikke blot pynter, men gør både os og Funebariets gæster klogere på, hvad der er vigtigt i livet for forskellige mennesker.

Hvorfor har vi fået Livets træ i Funebariet?

Vi synes, det er vigtigt at have Livets træ i vores faste udstilling i Funebariet, da det i mange religioner og kulturer er blevet brugt som et symbol på livet og menneskehedens cyklus.

Vi fødes, lever og dør – samtidig med, at der hele tiden kommer nyt liv. Det er ligesom træet, hvis cyklus følger årstidernes rytme, og hvert efterår taber sine blade – og igen får nye blade om foråret.

Bladene på livets træ bliver således symboler på det enkelte menneskeliv.

Se billeder af Livets træ i Funebariet

Fotos af Klaus Bo

 
 
Livets træ er udviklet og udarbejdet i samarbejde med Kurtzveil

 
 
Læs mere om Funebariet