19:00 - 21:00

‘Døden som tabu – Hvordan blev døden tabu, og er den det stadig?’ V. sociolog Michael Hviid Jacobsen

I forbindelse med, at foredraget med Michael Hviid Jacobsen er blevet rykket fra den 28. marts til den 20. maj kl.19-21, udbydes der få pladser til arrangementet.

Først-til-mølle-princippet gælder.

Døden er en iboende del af menneskelivet. Det har den altid været, og det vil den efter alt at dømme vedblive med at være.

Det har i mange år været på mode at tale om, at døden er tabu. Til foredraget vil Michael Hviid Jacobsen se nærmere på denne påstand. Det gør han ved at spørge om, hvad et tabu egentlig er, hvordan det virker, og hvordan tanker om dødstabuet har påvirket vores opfattelse af døden.

I foredraget ser han således både på fortid, nutid og fremtid ved at se på døden i historiens udvikling og stille spørgsmålet: Er døden (stadig) et tabu?

Om Michael Hviid Jacobsen

Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi, ph.d. på Aalborg Universitet. Han er også bestyrelsesformand og repræsentantskabsmedlem i Landsforeningen Liv&Død.

Foredraget er for alle med interesse for emnet.

Pris for foredraget: 75 kr. pr. person.

Der kan være 40 personer til foredraget.

Foredraget finder sted hos Landsforeningen Liv&Død d. 20. maj 2019 kl. 19-21 inklusiv pause med kaffe og te.

Kom til foredrag og se vores udstilling om sorg og minder

Foredraget finder sted i forbindelse med, at vi viser udstillingen ”De døde i vores liv” om sorg og minder, der er skabt på baggrund af 45 danskeres personlige beretninger om sorg og minder.

I forbindelse med foredraget er det muligt at se udstillingen i Funebariet, Landsforeningen Liv&Døds udstillingssted om død og begravelse. Man ksn også se den faste udstilling om død og begravelse i Danmark.

Hvor: Landsforeningen Liv&Død, Nikolaj Plads 27, 1067 København K

Pris: 75,00 kr.

Tilmelding

Tilmeldingsfrist overskredet – tilmelding ikke mulig

2019 Man 20 Maj