18:00 - 00:00

Kulturnatten hos Liv&Død

PÅ OPDAGELSE I LIVET OG DØDEN OG MINDERNE

Kom indenfor og gå på opdagelse i livet, døden og minderne, når Landsforeningen Liv&Død endnu engang åbner dørene til Kulturnatten.

Kulturnatten finder sted i kælderen og på 1. sal.

Programmet for aftenen: 

Særudstilling om sorg og minder

I vores særudstilling sætter vi fokus på sorg og minder og viser, hvor mangfoldig mindekultur i Danmark kan være. Kom forbi og få inspiration til, hvordan vi skaber plads til de døde i livet. Se personlige mindefortællinger og vær selv med til at bidrage til aftenens tema om sorg og minder. Du kan også møde nogle af udstillingens bidragsydere.

Tidsrum: Hele aftenen

Skriv en bucket-liste

Inden jeg dør, vil jeg… På en stor tavle, som står opstillet udenfor, har du mulighed for at skrive, hvad du gerne vil nå, inden du dør. Og måske kan du også samle lidt ny inspiration fra andre, som skriver på tavlen.

Tidsrum: Hele aftenen

Intimkoncert med Nikolaj Nørlund

Nikolaj Nørlund er en beundret skikkelse på den danske musikscene. Nu har du chancen for at opleve ham til to intimkoncerter, hvor den erfarne musiker spiller et udpluk af sange fra sit omfattende bagkatalog.

Kælder – Tidsrum: 20:00-20:30
1. sal – Tidsrum: 21:00-21:30

Gravøl i kælderen

I kælderen under Landsforeningen Liv&Død er der gravøl på Kulturnatten. En hyggelig aften med en alvorlig undertone, eller en alvorlig aften med en hyggelig undertone. Det er helt op til dig. Du kan tage del i vores interaktive slide show – en bucket-liste vendt lidt på hovedet.

Tidsrum: Hele aftenen

Kristians kaffe

Banker dit hjerte for god kaffe? Så kig forbi og snup en velduftende kop kaffe – espresso, latte, cappuccino etc. – brygget af baristaerne fra ”Kristians Kaffe”, der denne aften gæster Landsforeningen Liv&Død. Til dem, der ikke drikker kaffe, er der kakao og te.

Tidsrum: Hele aftenen

Bliv klogere på døden i Funebariet

Hvad skal der ske, når du dør? Og hvad kan du tage stilling til, før det sker? Skal din Facebook-profil leve videre, når du ikke er her mere? Og hvad skal der ske med familiens data? Tag en rundtur i Funebariet og bliv klogere på mange forskellige aspekter af død og begravelse. Du kan også se kister og urner.

Tidsrum: Hele aftenen 

OBS: KUN ADGANG FOR GÆSTER MED KULTUPAS.

Læs, hvor du kan købe Kulturpas, på Kulturnattens hjemmeside.

Hvor: Landsforeningen Liv&Død, Nikolaj Plads 27, 1067 København K

Pris: Gratis

Tilmelding

Tilmelding ikke nødvendig

2018 Fre 12 Okt