Kom til rundvisning i Funebariet
Vi kommer alle i kontakt med døden – i vores familier, gennem vores arbejde og blandt vores venner. Alligevel har mange svært ved at tale om døden og undgår helst emnet.
En rundvisning i Funebariet er et godt sted at starte en samtale om døden. Her vil vores rundviser guide dig gennem vores udstillingssted om døden og sætte fokus på emner som:
- Hvad kan vi tage stilling til, inden vi dør
- Den sidste tid
- Begravelse og bisættelse
- Sorg og minder
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og byde ind med tanker og oplevelser i løbet af rundvisningen.
Se vores nye særudstilling om afskedsritualer: FAR VEL
Samtidig får du mulighed for at se vores helt nye udstilling ’FAR VEL’ der sætter fokus på vores fælles og individuelle ritualer i forbindelse med døden, og hvordan de afspejler os som mennesker og samfund i dag.
Rundvisningen tager ca. 1 1/2 time.
Pris pr. person 50 kr.
Hvor: Landsforeningen Liv&Død, Nikolaj Plads 27, 1067 København K
Pris: 50,00 kr.
Tilmeldingsfrist overskredet – tilmelding ikke mulig