17:00 - 19:00

Foredrag med Christian Juul Busch

Samtalen om døden – præstens perspektiv

Man siger, at døden er ”tabu”. Christian Juul Busch vil diskutere, hvad det betyder, at noget er tabu, og årsagerne til, at døden opfattes som et tabu.

Christian mener, at man også kan sige, at døden unddrager sig ”direkte tale”. Døden er en ”andenhånds-ikke erfaring”. For man kan ikke få direkte erfaringer med døden, men kun erfare døden på anden hånd. Derfor anvender man ofte ”indirekte tale”. Myter, religion, kunst og musik er den måde, vi ifølge Christian kan få døden i tale.

Han mener, at vi skal tale nænsomt og respektfuldt om døden. For når vi gør det, så kan samtalen bidrage til større livsintensitet – for som Villy Sørensen sagde i en radioprædiken for mange år siden: “Der er liv i døden og død i livet, og måske mest liv i livet, hvis døden er med i det.”

Om Christian Juul Busch

Christian Juul Busch har været præst på Rigshospitalet i over 30 år. Før har han været præst på Amtssygehuset i Glostrup og Vestre Fængsel. Han har forfattet bøger og holder 0plæg om sorg og død. 

Christian er desuden medlem af bestyrelsen og repræsentantskabsmedlem i Landsforeningen Liv&Død.

Pris for foredraget: 100 kr. pr. person.
For medlemmer af Landsforeningen Liv&Død er der 20 pct. rabat.

Er du medlem? Skriv til info@livogdoed.dk og få tilsendt en rabatkode.

Vil du med til flere foredrag?

Foredraget er ét af en foredragsrække på i alt fire foredrag. Læs om alle foredrag her eller find dem i kalenderen.

Hvor: Landsforeningen Liv&Død, Nikolaj Plads 27, 1067 København

Pris: 100,00 kr.

Tilmelding

Tilmeldingsfrist overskredet – tilmelding ikke mulig

2022 Tor 28 Apr