UGE 44 – Fokus på døden 2025

Her på siden kan du se, hvad der foregik landet rundt i uge 44 i 2025.

Hvad skete der rundt om i landet?

 

ANDRE MENNESKER TALER var en installation man kunne besøge på DOKK1 i Aarhus om afmagt, fællesskab og det sprog, vi mangler om døden.

Værket er skabt af Stine Marie Jacobsen i samarbejde med Liv&Død og Aarhus Universitet som del af en undersøgelse om afmagt i Danmark 2025. Installationen inviterede publikum til at lytte og dele anonyme refleksioner om død og afmagt via lyd og spørgsmål.
Værket kunne opleves fra 28. oktober til 28. november 2025.

 

SAMTALER OM DØDEN var et forløb med fem torsdage med litteratur, nærvær og fælles refleksion om livet og døden.

Litteraturformidler Mai Kordelin Paulsen inviterede til trygge samtaler om døden gennem tekster, sange, vandring og ritualer.

Forløbet foregik fra 9. oktober til 4. december på Randers Bibliotek, med nyt tema hver gang.

 

DEATH CAFÉ var uformelle samtaleaftener, hvor man i et trygt og hyggeligt cafémiljø talte åbent om døden og dens betydning for livet.

Formålet var at bryde tabuer, finde ord for det svære og styrke livskvalitet gennem fælles refleksion.

Death Caféen fandt sted D. 28. oktober på Café SNAK i Randers.


DEN STILLE SORG – OM LIVSKVALITET var et foredrag om de stille forandringer i livet, der kan følge med sygdom, smerter og tab af funktion.

Foredraget satte fokus på accept, håb og på, hvordan livet kan fortsætte på nye måder.

Foredragsholder var Mette Richter, cand.phil. i filosofi og MA i teologi, med speciale i sorg, etik og sårbarhed.

Arrangementet fandt sted d. 28. oktober i Odense.

 

TEMAEFTERMIDDAG OM DØDEN var en tværfaglig eftermiddag på Medicinsk Afdeling i Køge med fokus på døden før, under og efter.

Arrangementet samlede sundhedsprofessionelle og oplægsholdere, der belyste pårørenderollen, juridiske forhold, palliation, donation og ritualer omkring døden.

Programmet spændte fra livets sidste tid i eget hjem til procedurer efter døden og støtte til pårørende.

Arrangementet fandt sted d. 28. oktober i Køge.

 

FÆLLESLÆSNING OM DØDEN var et arrangement, hvor litteratur og samtale skabte rum for fælles refleksion over død, sorg og minder.

I installationen ANDRE MENNESKER TALER på DOKK1 i Aarhus faciliterede Aarhus Læseforening guidet fælleslæsning og samtale i mindre grupper.

Arrangementet krævede ingen forberedelse og var åbent for alle, der ønskede at lytte, dele og være en del af et fællesskab.

Arrangementet fandt sted d. 29. oktober i Aarhus.

 

SMAG PÅ TEKSTEN: DØD var et litterært arrangement, hvor døden blev undersøgt gennem guidet fælleslæsning og sanselige smagsoplevelser.

I samarbejde med Læseforeningen blev deltagerne inviteret til fælles refleksion over, hvad døden gør ved os, med litteraturen som både vindue og spejl.

Arrangementet krævede ingen forberedelse og var åbent for alle, der ønskede at lytte, smage og samtale.

Arrangementet fandt sted d. 30. oktober i Ebeltoft.

 

ALLEHELGENSKONCERT MED SILKEKLANG var en koncert, der satte ord og musik på sorg, længsel og de byrder, folk bærer i livet.

Koncerten skabte rum for refleksion over fred, håb og fællesskab, og mindede om, at ingen er alene.

Arrangementet var åbent for alle og med fri entré.

Arrangementet fandt sted d. 30. oktober i Silkeborg.

 

FILMVISNING: RESTEN AF LIVET var en visning af den anmelderroste og rørende film om Maren og Egon, der forsøger at finde tilbage til livet efter en ubærlig tragedie.

Filmen skildrer sorg, håb og genopbygning af tilværelsen på en livsbekræftende måde.

Arrangementet fandt sted d. 30. oktober i Ringe Bio.

 

 

SJÆLESORGSSANG var et nærværende og sanseligt rum for mennesker i sorg, hvor sang, tekstlæsning, refleksion og stilhed skabte ro og fællesskab.

Gennem enkle ritualer med lystænding og blomster til sorgbuketter kunne deltagerne være til stede med deres sorg – alene eller sammen med andre.

Arrangementet fandt sted d. 30. oktober i Brorsons Kirke i København.

 

HVAD SKAL DER SKE, NÅR DU DØR? var en åbenhjertig og livsbekræftende samtaleevent om døden, hvor deltagerne reflekterede over, hvad der skal ske, når man dør, og hvordan man ønsker at blive mindet.

Eventen blev skabt af “Mindesky” og ledet af Jarl Friis-Mikkelsen, og det inviterede alle til at dele tanker og overvejelser i fællesskab.

Der blev serveret kaffe, te og kage, og deltagerne kunne tilkøbe andre drikkevarer i baren.

Arrangementet fandt sted d. 30. oktober i København.

 

SANGE TIL DE DØDE var et mindearrangement i Koncertkapellet på Sankt Jørgensbjerg Kirkegård, hvor døde blev mindet gennem musik og fællessang med Sara Grabow, Lars Malm og Jens Stricker.

Deltagerne kunne medbringe billeder eller mindre genstande til mindebordet og tænde lys udenfor kapellet.

Arrangementet fandt sted d. 30. oktober i Roskilde.

 

UDGIVELSE ANTOLOGI OM PALLIATION var lanceringen af antologien Livets afslutning i hospitalets hverdag – viden, erfaringer og fortællinger om basal palliativ indsats på Sjællands Universitetshospital.

Bogen samler erfaringer, cases og refleksioner fra klinikere og pårørende om den meningsfulde og udfordrende palliative indsats på sygehuset.

Ved lanceringen præsenterede antologiens forfattere korte oplæg, og bogen udgives som e-bog, gratis tilgængelig for alle interesserede.

Udgivelsen fandt sted d. 31. oktober online.

 

SORGFESTIVAL 2025var en festival i Odense, hvor sorg blev udforsket gennem kunst, litteratur, teater, installationer og poesi som en del af forandringsprocesser i livet.

Festivalen fremhævede, hvordan kreative udtryksformer kan give sorg sprog, skabe resonans og minde os om livets værdi.

Deltagerne kunne blandt andet opleve Bodil Jørgensen om livet tæt på døden, Anna Kruse fortolke digte af Edith Södergran og Mette Richter fortælle om Kierkegaard.

Arrangementet fandt sted d. 1-2. november i Odense.

 

SORG OG KÆRLIGHED, NÅR VI HAR MISTET var en workshop for par, der oplever sorgens indflydelse på parforholdet, ledet af parterapeut Mette Reese Bernskov og kropsterapeut Sidsel Elise Hultqvist.

Workshoppen fokuserede på egenomsorg, tryg parkontakt og bevidst nærvær som støtte midt i sorgen.

Deltagerne fik viden og redskaber til at styrke tillid og nærvær i parforholdet, selv når tab og sorg rammer.

Arrangementet blev aflyst, men skulle have fundet sted sted d. 1. november i Valby.

 

SAMTALER OM DØDEN var en samtalesalon, hvor deltagerne kunne dele og reflektere over egne tanker om døden i en tryg og fredfyldt ramme.

Facilitator Anne Vinter indledte med et kort oplæg, hvorefter samtalerne fandt sted med åbent og nærværende medmenneskeligt lyttende. Det satte fokus på døden som en naturlig del af livet, både som afslutning og som erindring om dem, vi har mistet.

Arrangementet fandt sted d. 3. november i Lundby.

 

 

 

Kalenderen for UGE 44 blev offentliggjort!

I kalenderen kunne I se de forskellige arrangementer, der var en del af UGE 44 2025. Man kunne sortere i arrangementerne efter landsdel og type, og helt indtil uge 44 blev kalenderen løbende opdateret, når nye initiativer tilmeldte sig kampagnen.

 

Årets plakat for UGE 44 2025 blev offentliggjort!

Årets plakat for UGE 44 2025

I 2025 blev plakaten for UGE 44 skabt af illustrator, animator og billedkunstner Simon Væth.

 

Om at lave plakaten forklarer Simon: 

Jeg takkede ja til at arbejde med plakat-designet, da jeg finder opgaven både spændende og udfordrende. Det er jo et følsomt emne, og for mig at se bliver kunsten at ramme noget som hverken er for ”indpakket” og distanceret til temaet, og på den anden side heller ikke for direkte og hårdt. Døden skal kort sagt hverken blive for visuelt utydelig eller modsat for tydelig! Jeg håber at kunne ramme et subtilt poetisk eller metaforisk sprog som finder en visuel balance sammen med et mere grafisk visuelt sprog.

 

Foto: Peter Helles Eriksen

Om Simon:

I sit virke som illustrator arbejder Simon med et grafisk billedsprog hvor han tolker og fordrejer tekster og temaer til poetiske illustrationer. I hans alsidige arbejde finder man ofte små ledetråde til hans personlige engagement i de historiske og mytologiske temaer som i forening med de grove analoge teknikker og de klare digitale farver, skaber et udtryk som både peger frem og tilbage i tid. Med papirklippet og de grafiske trykteknikker, eksperimenterer han med det flade, naivistiske og umiddelbare formsprog. Simon har illustreret flere børne- og billedbøger samt tegnet for en lang række aviser, blade og forlag.

 

 

Man kunne finde inspiration

 

 

Klik på taleboblen for at se en oversigt over forskellige spillefilm, kortfilm og dokumentarer, der handler om døden. 

 

 

 

 

Klik på taleboblen for at se en oversigt over forskellige digtsamlinger, børnebøger, skønlitteratur og beretninger om døden. 

 

 

 

Herunder er logoer for UGE 44 - Fokus på døden 2025

Vi lavede forskellige logoer til download, så det kunne tilpasses til deltagernes behov. For at blive en del af kampagnen skulle man indsætte et af logoerne på siden for arrangementet eller i selve grafikken for arrangementet.

Der var også plakater, infografikker o.a. materiale, som man kunne downloade og benytte sig af, hvis man var en del af kampagnen.

  • Logoer


    “En del af UGE 44” (med sort tekst)

    Download her

     


    “En del af UGE 44” (med hvid tekst)

    Download her

     


    UGE 44 logo (med sort tekst)

    Download her

     


    UGE 44 logo (med hvid tekst)

    Download her

     

    ×
  • Infografikker og plakater

     

    UGE 44 infografik “UGE 44 – Fokus på døden” (A3 liggende)

    Download her

     

     

     

    UGE 44 infografik “Skal vi snakke om det?” (A3 liggende)

    Download her

     

     

     

     

    UGE 44 plakat “UGE 44 – Fokus på døden” (A3 stående)

    Download her

     

     

     

     

     

     

     

    UGE 44 plakat “Skal vi snakke om det?” (A3 stående)

    Download her

    ×